Aktiv med attak, går det?

Nye sko, kys til Anine, Fjolle og tud, Event-foto

Aktiv med attak, går det?

Jeg ved det ikke. Jeg har lavet meget idag. Meget mere end jeg plejer, når jeg har et aktivt attak. For jeg plejer mest bare at være i sofaen…

Idag har jeg været inde i byen, fordi jeg skulle have nogle sko, der kunne støtte min højre fod, der er hårdt ramt af dette attak (der sidder i højre side). Da vi (Jan og jeg) var inde i byen (på Strøget), var det muligt for mig lige at smutte forbi en event.

Så skulle vi lige på apoteket efter drugs – lige forbi en kiosk efter en pakke – lige forbi Irma efter aftensmad.

Sove

Så kom vi hjem, og jeg gik direkte ind og sov. To dejlige timer (high on drugs/Dicuno). Da jeg stod op, bagte jeg lige en kage, dækkede bord til en veninde, der lige ville kigge forbi med en krammer og hendes hund (også en PBGV, Anine). Vi spiste flødeboller (da min kage mislykkedes, fordi jeg havde glemt at komme bagepulver og olie i!). Vi hyggede. Jeg kyssede med Anine.

Vi gik en fin tur, hvor jeg havde mine nye sko på. De var smadder skønne, og min højre fod kunne følge lidt bedre med. MEN FOR POKKER, min ryg gjorde så ondt, da vi gik. Åh, den ryg. De skide spasmer. Gid Fanden have de smerter…

Terror

Min sygdom, min hundekærlighed, mine venskaber, mine smerter, kys sclerose farvel-bøtter og lammelunger forstummer pludseligt, da jeg hører om terror i Sverige…

Stilhed

Nu er jeg sådan bare stille med smerter i ryggen. Med gode gøremål i ryggen eller altså med en okay givende dag bag mig, men med terror ind over. Smerter ødelægger. Terror smadrer. Verden er af lave. Giftgas i Syrien, Trump, Putin, Assad, hungersnød, NordKorea, lort lort og lort …

Stille nu. Nu sove. Ønsker mig en bedre verden. Håber for os alle – at verden er bedre imorgen – i fremtiden.

Og så beder jeg for bare lidt færre smerter til mig – og en kur mod sclerose…

Hold nu bare k… Ankersen og sov zzz

Godnat venner

 

Jan fik også en, derfor tre stk
#kyssclerosefarvel bøtte hos Rigtig Hundemad Frederiksberg

 

4 Comments
  1. Jeg synes du er sej – bagepulver eller ej! Og jeg håber også på en kur men ind til den kommer sender jeg god karma i din retning !!! God bedring skønne kvinde 😘😘💪🏻💪🏻

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>