Attak, når alt snurrer

 

Attak, når alt snurrer

Det er faktisk ikke alt. Det er underkrop. Frå tå til korsben snurrer det. Når jeg ligger ned, når jeg sidder stille, når jeg sover, SÅ er der ingen nævneværdig snurren. Når jeg går mere end 20 skridt, så snurrer det. Når jeg så har gået lidt rundt, så må jeg sætte mig, eller lægge mig, og så går der en halv time til en time, så holder det op med at snurre så voldsomt. (Note til mig selv; når jeg går ned af trapper, og går lidt ud i mit hood, så kan jeg ikke gå mere end 200 meter før det snurrer så meget, at jeg føler, at jeg har en raket i bag! Så gå hjem og læg ned)…

Ja, så så’n er det lige nu, i livet. Jeg har et attak. Jeg har valgt IKKE at få attakbehandling denne gang. Jeg fornemmer ikke min krop kan klarer en tur Solumedrol endnu. Det er stadig for tæt på den store omgang (hele) i sommeren 2015, hvor det gik grueligt galt, og jeg fik blødende mavesår** (Det var Medrol-behandling derhjemme. Fremadrettet vil jeg søge Solumedrol-behandling, så jeg får binyrebarken intravenøs, så håber jeg blot Riget, vil hjælpe mig…).

Min læge er indover. Han er der for mig. Altså psykisk med moralsk støtte og ord som “er der nogen, der atter kan, så er det dig Fru Ankersen. Du klarer også denne gang. Hvil dig godt og grundigt, og så skal du til fysioterapi og i genoptræning efter påske. Det har du efterhånden prøvet mange gange før. Jeg ved, at du kan”. Ved I hvad?, det er så banalt, men i sådanne stunder er det bare så meget dét, jeg gerne vil høre, at det nok skal gå, og at jeg kommer op igen. That’s it. For ingen kan fjerne den snurrende fornemmelse i min underkrop. Andre bærere af sclerose kan forstå den, men det er kun mig, der kan tæmme min snurren…

Signalforvirring. Føleforstyrrelser. Sensibilitetsforstyrrelser. Mange navne af en tilstand der er så alt overskyggende ubehagelig.

Imorgen har jeg tid hos min fysioterapeut. Så skal hun se, hvad der er sket siden sidste torsdag, hvor attaket satte inden EFTER jeg havde fået behandling (det kom sent eftermiddag, bare bum, så tændte den snurrende fornemmelse i underkroppen). Det kom nemlig bare lige pludseligt. Der havde været små tegn; følelsen af en cementklods om fødderne og tiltagende spasticitet i begge ben om natten – og mere end normal træthed. Højre arm er følelsesløs, så der er også lige røget en arm med i puljen…

Min mavefornemmelse taler til mig; ingen attakbehandling denne gang. Det er så svært et valg, men nogen skal jo tage det!. Hvad gør I andre, MS’ere? Bruger I mavefornemmelsen eller “hjernen” og lytter til videnskaben? Jeg er så taknemmelig for, at jeg har valg. Det er bestemt ikke alle med “aktive sygdomme”, der har det!. Om det er det rigtige valg?, finder jeg aldrig ud af. Jeg må tage en dag af gangen, håbe på det bedste, og tro på, at det er det rigtige valg, for tror jeg ikke på det, så er jeg først på skideren…

PS: Jeg har grædt en del, sådan helt stille og for mig selv. I ved sådan noget med “øv, nu gik jeg lige så godt” og “ej, jeg skal så meget fedt i marts og april, så jeg vil være frisk altså” og “skal jeg ikke bare tage på Riget og spørge om de vil fikse mig?”. YNK YNK YNK – og klynk. “Heldigvis har Jan ferie i en uge fra idag, så han kan være der for mig. Det er dejligt, men også (nu kommer ynk igen) røv-irreterende, fordi jeg atter i en ferie lige skal være “hende den syge” (og barnebarn med familie kommer på påskeferie på torsdag – piv). I dagligdagen ser jeg mig ikke som “den syge” (selvom jeg jo er det med en kronisk sygdom som sclerose), men i de her dage er “DEN SYGE” bare et kæmpe neonskilt, der hænger skævt og blinker og blinker…

OBS: Hvis det bliver forværret (jeg tror, at attaket har peaket), men hvis det bliver værre, så ringer jeg til Riget og beder om attak-behandling. Punktum.

NB: Til de af Jer der skrev til mig sidst jeg havde attak, og fortalte mig!, at jeg bare kunne tage medicin, så slap jeg for attaker, kan jeg kun sige “tak for Jeres input og gode råd, jeg gør mit bedste, for at have et godt liv, og jeg prøver at gøre dét der føles bedst for mig og mine nærmeste”. Jeg blev så syg dengang da jeg tog sclerosemedicin, så syg så syg, og siden jeg stoppede har jeg fået det bedre og bedre, men med bump på vejen som attaker bestemt må siges at være…

#attak #ms #sclerose #jegkommertilbage #nejtilattakbehandling

17 Comments
  1. Søde søde ibby.. Jeg kender dig jo ikke men det gør så ondt at læse når du har det sådan her 🙁 man kan slet ikke sætte sig ind i hvordan det må være når hvert et skridt man tager gør ondt..
    Jeg giver dig en kæmpe krammer selvom den ikke hjælper noget 😉

    1. Kæmpe stort knus herfra 😇 du er bare for sej 😄 hepper 📣 📣 på dig .Stol på din mavefornemmelse 😅

  2. Jeg vil sige lyt til din mave. Den er klogere end lægerne, som ikke er i din krop. Men det er din mave…

    Min kroniske sygdom har været slem på det sidste. Min eks. siger, “Så må du gå til lægen!” Han er vred på mig. Jeg har sagt at jeg vil overveje hans ord (sagt i januar). Jeg har endnu ikke “haft tid” til at gå til lægen… Min gamle læge gik på pension uventet. Jeg SAVNER hende. Jeg har fået en ny, ung, frisk læge – som nok var dygtig til at læse medicin… det kniber mere med at læse mennesker… “Så må du få en anden læge”, siger min eks. Ja, men der er ingen anden læge at vælge. Jeg har brugt mit nemID MANGE gange på borger.dk for at se om der var en anden, som havde åben for tilgang de sidste 1,5 år. Og min nuværende læge bliver fri for mit besøg for altid (men det må du ikke fortælle min eks.)

    Indtil der er en ny læge til mig, er jeg mest tryg ved min mave. Den er nemlig i mig – og er mig…

    Vil bede lidt for dig og mig i aften. Håber så’n du snart får det bedre <3

    1. Stine tusind tak – og hvis min læge nogensinde går på pension så ANER JEG IK hva jeg skal gøre – så jeg forstår dig

      1. Tak fordi du forstår. Jeg er faktisk overhovedet ikke religiøs, men når man ikke kan hente hjælp hos vores tids gud: Lægevidenskaben, må man prøve noget andet. Og jeg kan stadig huske Fadervor – tror jeg nok 😉

  3. 😙 håber bedring er på vej, den altative vej . Ok og græde, med de bump. Bare ikke mist håbet.

  4. Søde Ibbe – du gør det, der virker for dig … eller i hvert fald virker rigtigt for dig 😉 Andre gør det, der virker for dem … og man må gerne tude, græde, vræle, råbe, skrige og bande! Det er SÅ tilladt!

    For at svare på noget andet – er sek. progr., så ingen medicin til mig. Jeg “er bare” 😉 og tak for det, kære univers 😉

    <3 <3 og mange kærlige tanker om snarlig bedring til dig og dejlig ferie til jer alle (trods alt) <3

    1. Tak fordi du er – er for mig – den der altid skriver de varmeste og nærværende hilsner – tak Mette

  5. For fanden i helvede da!!! Du har al mulig grund til at være ked af det, hvor er det bare utrolig urimeligt. Jeg synes ikke du klynker – jeg har stor respekt for dig og din håndtering af din sygdom. Du er så sej, og jeg tror du vælger det der er rigtigt for dig. Selv om jeg ikke kender dig, så får du lige et stort kram herfra.

  6. Først så håber jeg,som du selv skriver,at det har toppet og nu går den rigtige vej.
    Har selv valgt medicin fra,jeg er i blodfortynende medecin,og det kan ikke sammen. Har haft voldsomme styrtblødninger,så det var et nemt valg. Men som lægerne sage,det er på eget ansvar. Det har jeg taget til mig og pt så styrer jeg det selv. Dejlig fornemmelse,selv at have styring.
    God dag og nyd solen på din færd💚

  7. Kære Ibbe, det gør mig ondt, at du igen skal kæmpe med et attak. Jeg håber, du har ret i, at det har peaket. Og (det her kommer måske til at lyde forkert, men…) jeg er ikke bekymret for, hvorvidt du “kommer igen”. For det ved jeg, du gør. Din tilgang til MS, behovet for træning, kost og livet i sig selv er beundringsværdig.
    Mht. til- og fravalg af sclerosemedicin; jeg ved ikke, om jeg selv ville “turde” at vælge det fra. Men vi er alle forskellige, og må gøre, hvad der virker bedst for os. I øvrigt er der jo stor forskel på at være selektiv og uansvarlig.
    Jeg håber, du snart rocker de der ben igen – og sender en virtuel krammer til Jan også. Hvor er han god for dig. 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>