Bagved filmen


Først var der en idé.
Den sov jeg på.
Så skrev jeg til Carsten.
“Hej Carsten Bang, gamle nabo, vil du kysse med en anden mand for mig. Du skal gøre det gratis?”
Bang’s svar, “Det lyder spændende. Lad os videreudvikle din idé lidt. Her er mit forslag til et manuskript”

SÅDAN.

Derfra kørte rouletten.
“Hey Carsten, hvem vil du så kysse?”
Der var mange bud.
Der var et fælles bud.
En mand vi begge to synes skulle være den anden mand i vores lille film.

Claus Elming.

Carsten kendte ham.
Han ringede og spurgte ham. “Claus, vil du kysse med mig. Du skal gøre det gratis”
Claus tøvede ikke med svar, “Ja, det lyder super. Jeg kan godt lørdag den 26.april”.

I den mellemliggende tid havde jeg kontaktet min gamle bedste ven, fra Esbjerg, Ole P. Han var, i min ungdom, den jeg betroede mig allermest til. Han var min klippe i en svær periode i mit liv. Vi har haft kontakt gennem årene, men da han bor i Madrid og rejser jorden rundt, er det begrænset med  hyggestunder. Ole er kameramand. Han har eget tvproduktionsselskab. “Ole P, vil du filme en lille video for mig, der skal samle penge ind til forskning i sclerose. Du skal gøre det gratis”. Ingen tøven, “Det vil jeg gøre med glæde”.

INGEN af de medvirkende har fået penge for at stille op til denne lille film.
Vi har lavet den alle sammen som ildsjæle i frivillighedens ånd.

Min nabo er en gudsbenådet journalist og tv-tilrettelægger. Hun har været min støtte under hele projektet, når jeg i perioder har bidt i græsset og været ved at give op. For det kræver altså grønne, store nosser, at få sådan et projekt stablet sammen.

Scleroseforeningen har ladet mig låne deres logo og outro, og det er det. De har rigeligt at lave med deres egne grønne kys og store kampagne. VORES lille film er blot et bidrag til kampagnen skabt i ibbyheart’s navn, af mennesker i mit netværk, der har doneret det mest værdifulde, nemlig deres tid.

Jeg spurgte tre venner om de ville være mine arme, ben og “runnere” på filmsettet.
De svarede alle tre, “JA meget gerne”. Nanna bagte kanelsnurrer. Brian pludrede med Claus E om NFL-historier, og Sus (der selv har sclerose) tog billeder.

Alle havde vi hver især en opgave. Vi havde besluttet os for at gøre en forskel for at skabe opmærksomhed omkring sclerose. Alle tog deres opgave seriøst, men samtidigt havde vi det så sjovt og hyggeligt. Vejret var med os. De lokale på Frederiksberg var med os. De var nysgerrige og meget hjælpsomme. “Undskyld, må vi be’ dig om at holde inde med motorsaven. Vi optager film”. Der var venlighed over hele linjen.

Vi fyldte en del i gadebilledet med proffesionelt fotoudstyr, lydmand (Ole’s nevø – søde Michael, der også gerne ville hjælpe), min scooter, bord (og stole til trætte ben) til vores snacks og kanalsnurrer, drikkervarer og så var der jo makeup’en…

Carsten fik grønne læber påført oppe i lejligheden. Der skulle dog hele tiden puttes mere på, så det måtte vi jo gøre på fortovet, imens mange kiggede på. Carsten tog det som en mand. Han var så værdig og skøn. Et rigtigt mandfolk, der fik læbetift på. Da det var tid til at Carsten og Claus skulle kysse, fik også Claus grønne læber. Endnu engang stod jeg overfor en rigtig, lækker mand, der bare tog imod.

Er i klar over, hvor lækkert det var?

Et var at stå overfor to lækre mænd – hallo – det kan alle sætte sig ind i, men at vide de ville kysse med grønne læber for at udbrede kendskabet til en sygdom, der stadig ikke kan helbredes, og som koster så mange unge menneskers livskvalitet og livsduelighed. Dét gjorde mig meget ydmyg og taknemmelig, og jeg var flere gange ved at græde…

Fordi jeg er en kende kognetivt udfordret, grundet sclerosen, er sådan en formiddag i følelsernes og nærværets tegn en udfordring for mig
Fordi jeg havde planlagt det i så lang tid, og gjort mig umage, var sådan en formiddag livseliksir af højeste klasse
Fordi de helt rigtige sagde JA, da jeg spurgte om de kunne og ville
Fordi de ville og synes, at sagen har stor betydning

DERFOR er vores video blevet så helt igennem rigtig god. Den er rigtig god.
VI er meget stolte af vores film.

Nu håber vi bare at alle vil dele og bidrage med sms’er i det omfang, der er muligt for den enkelte.

Den er godt i gang med at blive delt på Facebook. Det er så helt igennem magisk.
Der er mange der kommenterer og deler. Jeg håber også, at der er mange, der sms’er (Kys20 til 1231).

Den sidste besked jeg har læst på Facebook under videoen kom fra Carsten Bang, den lød:
“Tak fordi du spurgte mig – din gamle nabo – om jeg ville være med… Så jeg kan være med til at støtte op om den gode sag… Eneste minus; Det var ikke dig, jeg skulle kysse  … Men Claus var nu ok..”

Og Elming har skrevet denne opdatering på sin FB-væg under videoen:
“Var ikke klar over at Carsten Bang snavede SÅ godt…”

Jo, vores grønne kys kommer i alle former og med alle grønne kys samme formål, at få så mange penge som muligt skrabet sammen så vi kan få kysset sclerose farvel…

Jeg er meget taknemmelig for modtagelsen af vores video.
Jeg er stolt af at have et netværk af mennesker der bidrager med deres tid og kræfter til at gøre en forskel for mange.
TAK til Ole P, Carsten Bang, B, Claus Elming, Nanna, Sus, Michael og Brian atter engang.

YOU ARE MY DREAMTEAM
and I call you
THE GOODHEARTED GREEN MOTHERKISSERS…

3 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>