FEMINA løbet – i træningslejr

Picture FEMINALØBET

Jeg skal snart gå fem kilometer for at skaffe penge til forskning i den sygdom jeg, og 13.500 andre, er bærere af. 
Jeg skal gå fem kilometer sammen med en masse andre kvinder til FEMINA løbene i København. 
Jeg har meldt mig til begge dage, den 25. og den 26.maj. Jeg sætter barren højt.

Jeg er gået i træningslejr.

Jeg prøver at gå ialt 2 kilometer om dagen. Nogle dage virker benene ikke, så bliver det til et par hundrede meter. Andre dage, som den 13.april, virker de over evne (se statestik fra Endomondo – billede øverst).

Den 15.april snublede jeg, eller jeg væltede, over noget Trip Trap-halløj (jvf besøg af barnebarn og familie) – og vrikkede om på min fod. Den er blå og gul. Anklen hævet. Den dunker stadig. 

Jeg er gået i træningslejr.

HUA.

Jeg har lige gået på de frække ben med den frække Brøndby-fod (gul og blå!) – og det gjorde så ondt, at jeg tørrede en tåre bort under gåturen, da Nanna ikke så det. 

HUA.

Jeg vil så gerne.

Drivkraften for at gennemføre (godt nok med scooter, som sikkerhedsnet – både Christina Wedel og Kit har lovet at køre den ved siden af mig under løbene) er, at så mange flere unge diagnosticeres med denne grumme, grimme, klamme og livskvalitets-berøvende sygdom. VI SKAL HAVE FUNDET EN BREMSEKLODS, så udbredelsen af sclerose kan stoppes.

Da min mor døde var jeg 17 år. Jeg gik i chok. Chokket udløste mit første attak. 
En neurolog tilså mig og udredte mig i Esbjerg og i journalen skrev han “under mistanke for dissemineret sclerose, patienten har fået oplyst “mulig stress efter tabet af moderen”, synsnervebetændelse og sensibilitetsforstyrrelser i ansigt og på hals…”.

Jeg er så glad for at neurologen blot sagde, at det var helt naturligt, at jeg ikke kunne se på venstre øje i fire uger, og at de føleforstyrrelser jeg havde helt sikkert var stressrelaterede i forbindelse med chokket over min mors pludselige død…

Da jeg så blev 30 år, skal jeg lige love for at lægerne kunne fortælle mig, at jeg havde fået sclerose.

Det var min egen privatpraktiserende læge her i København, der fandt mine gamle journaler fra Esbjerg. Han var nemlig ikke i tvivl om, at det var det, jeg fejlede, længe før lægerne på Riget.

HUA.

Med min gule og blå fod vil jeg nu sove til middag, ligesom barnebarnet, hans mor og alle hundene.
Mændene spiller Playstation.

HUA.

Ses vi til FEMINA løbet i København?
Du kan læse mere om løbet HER
Du kan støtte min indsamling til forskning HER

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>