Førtidspensionist og blogger


Picture

Førtidspensionist og blogger

Spørgsmål fra en på gaden, der åbenbart læser min blog –
“Hvorfor blogger du egentlig? hvor meget tid bruger du på det? , kan du ikke bare få et arbejde? det ser ud til,at du har mange der følger dig”

SLAM! IN MY FACE! PAW! SPLAT! !!!

Kære “en på gaden”, jeg ikke har mødt før, men som så åbenbart har mødt mig – i cyberspace

Jeg blogger, fordi jeg elsker at skrive og at dele (og deles om).
Jeg blogger, fordi jeg (håber jeg) kan skrive lige hvad jeg vil, hvornår jeg vil, og om jeg vil.
Jeg blogger fordi jeg er en dygtig formidler af ord.
Jeg blogger, fordi jeg kan lidt at dele mine erfaringer.
Ibbyheart har givet mig en stemme.

Min blog er ikke mit levebrød. Jeg har ingen indtjening ved at blogge.
Min blog er min passion. Min blog er mit åndehul. Min blog tager mig væk fra smerter og spasmer.

Jeg blogger, fordi jeg er bange for at blive ensom og alt for selvcentreret.

Jeg har en kronisk sygdom, sclerose. En kronisk sygdom. Der er ond.

Dengang jeg ikke bloggede skrev jeg for diverse velgørende foreninger –
altid som frivillig.
Udover det skrev jeg også i notesbøger, på min gamle MAC og på blokke. Jeg skrev, når jeg var indlagt, når jeg var lagt ned. Da sclerosen havde taget mit syn, optog jeg min tanker og fik venner til at skrive mine ord i en notesbog.

Ellers har de sidste snart fjorten år, hvor jeg har været førtidspensionist, handlet om at overleve og leve i en hverdag, hvor sclerosen ind imellem er en Satan, der kaster mig tilbage til “stenalderen”. Ikke den stenalder alle taler om, og åbenbart med deres mad, gerne vil tilbage til (?), men den stenalder, hvor hverdagen var en kamp for overlevelse.

Min blog er IKKE mit arbejde.

Hvis den var det, var jeg ikke syg. Jeg vil gerne være rask. Gå på arbejde. Arbejde.
Det gør jeg ikke. Kan ikke.
Jeg er førtidspensionist.
Det er jeg – og
jeg har sclerose.

Kære “en på gaden” – er det svar nok?
Jeg havde ingen ord til at svare dig i morges.
I morges da jeg var på scooter-tur ud i stilheden med hundene.
Morgen. Min morgen. Hvor spasmerne har svært ved at få mig ned af trappen.
Men jeg gør det. Vi gør det.
Du brød ind i min stilhed med dine ord, dit spørgsmål. I vores stilhed.

Når du finder denne post, håber jeg du finder dine svar.

Jeg blogger fordi jeg er bange for at blive ensom i min lejlighed, hvor jeg opholder mig meget.
Min blog giver mig en slags “berøring” med andre mennesker, som jeg ikke kan finde i en hverdag, hvor langt de fleste dage kalder på, at jeg IKKE er i fysisk kontakt med andre mennesker (end Jan herhjemme), da jeg er kognetivt udfordret i store forsamlinger. Hvis jeg er ude engang imellem, og sprælle lidt – er jeg lagt ned i mange dage efter.
Min blog giver mig en følelse af at være med UDE I LIVET, hvor interaktioner beriger sjælen.
Min blog forbinder mig med mennesker, jeg ellers ikke ville have en relation til.
Min blog bryder mine begrænsninger ned.
Jeg kan have relationer og forbindelser med mange, uden at det tærer (for meget) på min energi.

Min blog nedbryder begrænsninger.

Tak til “en på gaden”.
Du fik mig til at tænke, mærke efter og reflekterer.

Jeg kom frem til dette; jeg elsker at blogge.
Tak til alle læsere af ibbyheart – også den ene på gaden, der fik mig til at lave denne post.
Jeg er glad for, at du (muligvis) får noget igen, af at følge med herinde.
Jeg vil så gerne være en nogenlunde aktiv førtidspensionist, der ikke bare sidder i et hjørne af stuen og kigger ind i en væg… Må jeg det? For dig? Og samfundet? Kære en på gaden, hva???

30 Comments
  1. Jeg tuder. Tårerne er raseri. Og bevægelse over, at du kan være SÅ konstruktiv efter en så nedladende (ond) kommentar. Du kæmper mere end mange. Du kæmper dagligt, hver time, hvert minut for at give dit liv den bedste mening. At du så giver os liv og mening samtidig er en stor gave. Pu ha jeg fik da lige åndenød.

  2. Det var da en øv kommentar at komme med på den måde 🙁 flot at du kan reflekterer sådan over den og komme med et afbalanceret svar 🙂 Jeg nyder at følge din blog 🙂 den giver tit lidt farve til tilværelsen…

  3. Jeg er i chock……
    Kan slet ikke finde ord for dette og igen er det folk som har ondt i røven og tror man bare nyder livet som førtidspensionist og ikke har forståelse for at andre faktisk lever i et kronisk smerte helvede… Før de selv oplever det…. Har selv kun nogle få gode venner, mand og børn som har forståelse og føler med en fordi de har set hvordan man lever og faktisk har det hver dag.. Og en del “familie og venner” som ikk kan forstå det for jeg smiler jo og har make up på og larkeret negle :-/ de fatter ikk at man har brug for lidt selvværd selv om livet er hårdt…. netop for ikk at synke hen i ingenting. .. Kan ikk beskrive hvad du og din blog betyder for mig men du indpirere mig og jeg bruger en del tid (når jeg orker) på at læse din blog/at følge dig, det er så spændende og gør en glad, du gør mig glad 😉 knuz, kys og kram <3

  4. Kære søde bløde rare ordgivende IB!

    Gu’ fanden må du! Ja tak – du må slet ikke lade være!

    Nogle mennesker tror, vi får førtidspension, fordi vi ikke “gider” eller “orker” og nogle af dem fatter hat – heller ikke efter et gok i nødden med en gummihammer. Det er dem, du aldrig får råbt op ligegyldigt, hvor meget du prøver. Det er dem, du ikke skal spilde dine skønne kræfter på. Lad dem være – de er uden for både pædagogisk rækkevidde og almindelig sund fornuft.

    Dem, der mener, at når man er kronisk syg med den her forbandede lortesygdom, så skal man partout kravle; både fysisk og mentalt. Ud til højre med dem – de er ikke værd at samle på.

    Der SKAL den ondelynemig være plads til, at man kan udfolde sig både på og uden for www med de skeer, der er til rådighed lige den dag.

    Kære Ib – ja tak – fortsæt endelig!

    Mange kærlige tanker
    Mette

  5. Flot – at du kan bruge et dumt spørgsmål til at tænke og reflektere og endda mærke “taknemmelighed” for din blog og det den giver dig!
    Bliv ved for din egen skyld, og til glæde for os andre 🙂

  6. For fanden da … Jeg forstår dælme godt du ikke lige kunne svare personen på gaden. Det var da nogle utroligt ufintfølende spørgsmål (som jeg faktisk mistænker for slet ikke at være spørgsmål, men personens holdning …)
    Jeg læste faktisk idag en artikel omkring en fotoudstilling der hedder “smertensansigt” og handler om kroniske smertepatienter. En af dem fortalte at hun simpelthen oplever misundelse!?! “Det må da være dejligt bare at kunne ligge på sofaen en hel dag” eller “det må da være rart at kunne få betalt fysioterapeut”…
    Dybt bekymrende at den slags mennesker findes!!
    DU gør det godt ibbyheart. Den “på gaden” skal bare ha en skråt op 😀

  7. Lækkert indlæg og jeg smider lige en portions forståelse din vej.
    Det er ind imellem de sjoveste ting man bliver spurgt om som førtidspensionist. Jeg er glad for at være på hold med dig. Jeg kan genkende mange af de ting du skriver om at være blogger og førtidspensionist.

    Kram <3

  8. Wauw det var godt skrevet <3 det fik tårerne frem. Kender et par stykker der har den onde sygdom og synes at de ligesom dig har en enorm vilje til at ikke lade jer 'styre' af sygdommen selvom det til tider kan være svært. Så bliv endelig ved at skrive 🙂 elsker din humor <3

  9. Rigtig godt skrevet Ib, du har ordet i din magt og kan udtrykke dig på mange af vore andres vegne. Tak for dine solstrålehistorier, krydret med realisme. Nyder at læse at din blog!

  10. Kan kun undres over hun stiller de spørgsmål ,hvis hun følger din blog. Hatten af for du endnu engang bare har overskud til at forklare dig. Er trist det skal være synlige sygdomme før folk forstår man ikke bare kan alt muligt.( Og ja mit indtryk var jo ikke du ligefrem var ude at kondiløbe da hun spurgte)

  11. Kære Ib.

    Du er skøn! Jeg elsker din blog og har fulgt dig i noget tid. Jeg blev meget rørt af dette indlæg og fik tårer i øjnene. Jeg synes at du er sej og jeg elsker din blog. Det er dejligt at læse at bloggen giver dig så meget glæde i hverdagen, at den får dig til at føle dig social og være i kontakt med andre mennesker på en måde der ikke dræner dig for energi.

    Jeg har ikke sclerose, men jeg tror godt jeg ved hvad du mener. Fordi min blog gør mig også rigtig glad og alle de søde folk der følger den. Jeg er pt. sygemeldt med stress og der er desværre ingen der kan fortælle mig hvor længe det fortsætter. Jeg er 25 år og for mig er det svært at være nødt til at sidde hjemme det meste af tiden, fordi jeg for det meste ikke har overskud til at være social. Jeg har mange smerter pga. spændinger og også mange smerte i ryg og knæ for tiden. Det er hårdt når jeg går på gaden, da folk jo ikke kan se at jeg faktisk er “syg”, de opfatter mig som en sund og rask ung kvinde og mine venner og familie behandler mig også som de altid har gjort. De kan ikke forstå at jeg ikke er som før. Det er kun min kæreste der prøver at tage lidt hensyn til mig.

    Undskyld denne lange smøre, min pointe var bare at jeg på en eller anden måde godt kan sætte mig ind i hvordan du har det. I hvert fald ramte dine tanker i dette plet for mit vedkommende, jeg har gået rundt med lidt de samme tanker de sidste mange måneder, mens jeg har været sygemeldt.

    Jeg sender dig en masse varme tanker herfra. Du er skøn! Jeg elsker din blog og bruger gerne min fredag aften på at læse dine skønne indlæg 🙂

    Knus

  12. Hej Ib. Sidder og surfer på nettet omkring livet på førtidspension. Finder din blog. Den rammer lige ind i hjertet. Større og flottere kan det ikke siges. Kæmpe respekt til dig og din fighter-vilje. Jeg vil ikke sige mere, for ingen – med streg under ingen kan fortælle sandheden bedre end dig. Jeg har blot dagens lille gruk, som vi alle sammen skal huske: Kæmp ikke for at blive accepteret – gå derhen, hvor du er velkommen og elsket. Jeg er i gang med at skrive afgangsprojekt omkring førtidspension – inklusion og økonomi. Vil bruge dine kommentarer i projektet med forlov. Ib – jeg håber du får en god sommer og et godt liv trods din slemme sygdom.
    Solskinsknus fra en beundre

  13. Der er desværre mange raske mennesker som ikke forstår os førtidspensionister, de tror vi lever i sus og dus, men nej..
    Vi lever af en af de laveste ydelser man får eller tjener i samfundet. ..
    Mange af os er ensomme og lever isoleret, vi har ikke ret mange penge og vores sygdom gør at vi lever et hårdt liv, desværre. .

    Jeg ville ønske jeg var rask, kunne gå på arbejde og have noget socialt samvær , men det kan jeg ikke. ..

    lad venligst være med at sparke på folk der ligger ned. Tak….

  14. Jeg kender til problematikken da jeg selv er førtidspensionist og er glad for at du skriver åbent om det🙂

    Mange hilsner
    John Beltran

  15. Keep going Girl !! Jeg lever også med en smertefuld sygdom – men forsøger stadig at passe ind i normalen med arbejde, har ikke altid mere at skyde med når jeg kommer hjem, men nyder at holde fast så længe jeg kan. Hvad andre tænker om vores valg – det må være deres valg. De burde bare holde det for sig selv, hvis de ikke har noget godt at sige. God vind og masser af kærlighed din vej . Kh Pernille

  16. Bander ikke tit….. men for fanden !!! Hvad bilder vedkommende sig ind. ??? Bliver virkelig gal. Det må være en meget lille person.
    Hvis man bare kender en lille smule til sclerose ( og andre kroniske sygdomme ) kunne man ikke finde på at skrive sådan. Førtidspension er heller ikke noget man BARE får tilkendt.
    Jeg elsker at læse din blog og FB.

  17. Puha, den røg lige i mine tårekanaler. Er selv førtidspensionist. Og på gode dage, ser jeg ikke syg ud, så får det spørgsmål tit hvorfor arbejder du ikke. Bliver ramt af skyld, over havde gode dage… Og ja man skal gøre, hvad der gør en glad når man kan.

  18. Kære Ib
    Så flot du fik sat ord og svar på det spørgsmål, jeg følger dig med glæde og jeg ville ønske at jeg evnede og magtede at blogge som dig. Jeg ved som smertekroniker og førtidspensionist godt hvordan det er når nogen spørger hvorfor “man” ikke arbejder – men smerter kan ikke ses, og det kan uvidenhed heller ikke. Jeg glæder mig altid til at læse nyt fra dig – og du må meget gerne blogge, det er en livsline for mig – tak!

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>