Fra klovn til døden


Picture

FRA KLOVN TIL DØDEN

1988.
Jeg gik i 1 g.

I Esbjerg på E.G
Jeg elskede at gå i gymnasiet. 
Samfunds sproglig.
Jeg elskede at lære nyt. 
Jeg var med i festudvalget, SODOMA
Livet var en fest.
Gymnaiet.
1988.
Fastelavnsfest.
Februar 1988.
Min elskede barndomsveninde (min søster i hjertet) skulle med.
Kit og Lone var med.
Det var det eneste kostume vi havde.
Klovn og fange.
Jeg har endda coulrofobi.
Vi drak bare mere Pisang ambon.

Hey, vi var unge.
Livet var en fest.
Jeg mødte Niels den aften.
Vi blev kærester.
Forelsket til op over begge ører.
Kørte med ham på en PUCH MAXI, uden styrthjelm, blev stoppet af politiet, gav betjenten et kys 
så vi slap for bøde for noget teknisk med en tunet knallert og noget gejl
Kørte kun i badedragt
Vi tog til København og tog billeder af gamle forladte bygninger
Livet var en fest
Sommerferie
Mallorca med Dorte og mor og far
Sommerferien mellem 1 og 2 g
Vi glædede os

Solen skinnede
Sommerjobbet var i hus
Sommerfuglene i maven baskede
Der var fugleunger i fuglekassen
Blåmejser
Jeg kyssede ekstremt meget den sommer
Jeg har aldrig været lykkeligere
Alt spillede
Alt var perfekt
Livet var perfekt

Så døde min mor
Den 2.juli 1988
En hjerneblødning
Pludselig opstået

Jeg var lykkelig
Jeg var forelsket

Så døde min mor

Idag er det 26 år siden
Følelserne fra dengang er stadig aktive i min krop
Smerter, sorg og sort
Fra lykke, sommerfugle og kys
til sort


Idag spurgte jeg min elskede Dorte om hun ville at købe en buket til mor

for mig, en fin buket 
Dorte bor i Esbjerg, hun kan
Hun gør, hun vil
Hun sendte billeder af grav og buket
Hun sendte en sms med:
“Hun bor så dejligt et sted, stille og roligt, sammen med en masse andre”

Jeg kan ikke
Jeg besøger ikke hendes grav
Dorte og min far gør
Jeg kan ikke
Jeg kunne ikke engang huske
hvordan gravstedet så ud

Jeg har været der to gange
i al den tid der er gået
Dorte vidste lige hvor den var

Det gjorde ondt at få sms’en
Det gjorde godt at få sms’en


Hun bor jo lige der
Min mor
tæt ved dem jeg elsker så højt
min far og Dorte og hendes tre

Hun bor jo lige der
i den by hun holdt så meget af
i den by hvor hun havde sin egen frisørsalon
hvor hun var vellidt og elsket
Hvor hun havde sin familie
en familie der betød alt for hende
sammen med hendes livsværk, Kvaglund Salonen

Hun bor jo lige der
“et dejligt sted, stille og roligt, sammen med en masse andre”

Min mor
stadig savnet
stadig elsket

Jeg var så lykkelig
Jeg blev så ulykkelig

Min klasselærer (der ikke var glad for mig) sagde til mig på sidste skoledag
i 9.klasse i Folkeskolen
“Du af alle herinde i klassen, skal huske på, at der ikke er en fest i verden,
der ikke på et eller andet tidspunkt holder op. Det skal du nok få at mærke. Mærk dig mine ord”

Hun fik i hvert fald ret dén sommer
1988

NB: De “kloge” mener, at sclerosen blev “udløst” af chokket over min mors død. I hvert fald fik jeg synsnervebetændelse og føleforstyrrelser i perioden lige efter. En neurolog og en scanner udredte mig og konkluderede i journalen fra 1988: “denne patient viser tydelige tegn på dissemineret sclerose…”

Picture


Picture

15 Comments
  1. Kæreste !
    Hvor kender jeg det alt for godt . Sorgen – savnet – at miste en vigtig del af sig selv , alt det som man ikke kan sætte ord på , men alt for stærkt føler . Godt at du har Dorthe og et gravsted du kan bestille blomster til .
    Bedste tanker til dig
    Kærligst Anne
    Ps. Min diagnose kom også året efter min mors død .
    Pps. Måske fordi da bankede jeg for alvor i bordet og forlangte en diagnose .

  2. Åhhh … sender varme tanker af sted. Jeg fik ikke diagnosen, da min mor død, men mine evne til at gå forsvandt 4 mdr. efter hendes død i 2005 <3

  3. De kærligste tanker herfra.
    Hvor er det smukt og rørende skrevet.
    Hos mig var det en opslidende skilsmisse der udløste min diagnose.
    Men kan også se tilbage på at mine første tegn på MS viste sig i 15 årsalderen.
    Kh Pernille.

  4. Jeg ville så gerne skrive noget, men de rigtige ord kommer ikke til mig. Men jeg er her – lige så stille❤️❤️

  5. Elskede Ib
    Du er elsket
    Din mor er stolt ❤️din mor følger dig ❤️Du bærer hende i alle dine celler ❤️

  6. Puh ha.. Du skriver så rammende, så rigtig, så dybtfølt og så ærligt, søde Ib. Du sætter ord på det, som vi andre knapt kan rumme i tankerne. Jeg er sikker på, at din mor hun ved, at du altid er hos hende, og at hun stolt er med dig, i alt hvad du gør. Kærlighed og omsorg måles ikke gennem antal besøg ved et gravsted. Det måles ved tankerne, ved følelserne, ved ærligheden. 1988 lyder som en rutchebanetur for dig – uden sammenligning. Men meget kan man sige – du er jo kommet stærkt ud “på den anden side”.

    Og sikke da en forfærdelig klasselærer du havde i 9. klasse. Hvad bilder hun sig ind, sådan at forsøge at pille en glad og håbefuld pige ned? Jeg håber, at hun med skamme læser med, derfra hvor hun er!

  7. – og så kom det hele også pludselig tilbage til mig. Har heller ikke været i stand til at besøge min mors kirkegård (hun ligger/lå i den anonyme plæne) – men jeg har kun været der max 4 gange. Jeg nåede dog at blive 24 inden hun døde i 1982 – men sorgen, savnet er der stadig et sted, selv om det er mange år siden snart. Min far havnede dér ved siden af hende i 1996. Har kun været der én gang siden og jeg har ikke nogen, der kan lægge en blomst…..Nøjes med at lægge en i tankerne…Selv om man er voksen, savner man dem altså alligevel!

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>