“Jeg vil meget mere end min krop kan”

Picture


Smertelæge. Det smager ikke godt i munden. Smertelæge. Jeg var så meget imod at tage det første skridt op til en smertelæge. Min egen læge tvang mig; “Du skal have lindring. Det skal være nu. Du er i smertehelvede. Jeg kan ikke tage dig ud derfra. Du skal afsted nu”. 
Første besøg var ikke særlig positivt. Der var ikke en god kemi mellem lægen og jeg. Der blev dog besluttet, at jeg ikke skulle have blokader og piller, men derimod akupunktur. Hun sendte mig videre i systemet, hvor jeg landede hos en af akupunktørerne i smertelægens klinik. 
Jeg landede trygt og så med det samme, at hér var der kemi…

Mine smerter sad i ryggen, der hvor mit hold havde forvirret mine kendte og hverdagsvante spasmer. 
Der er nemlig hver dag spasmer i bækkenbund og lår, og nu var der også et hold. Jeg plejer at kunne holde mine spasmer og kramper ud og nede med yoga, gåture og magnesium. DET HJALP IKKE HER, for pga holdet kunne jeg ikke udføre mine yogaøvelser – og ej heller lange gåture.

Den dygtige akupunktør oppe hos smertelægen har NU fået knækket koden til mit hold. Hun har været helt fantastisk. Det har gjort, at jeg i den sidste uges tid, har kunnet træne yoga igen, ligeså stille, de gamle vante stillinger, der har hjulpet mig i så mange år. 
Der er tale om en lang og sej genoptræningsperiode, men ih! hvor jeg nyder at have bevægelighed i min lænd igen. Jeg vil bare tilbage igen. Jeg træner intenst, og jeg tror på, at det lykkes igen at blive helt smertefri.

Jeg har tider hos smertelægen i januar også. Der skal en del flere behandlinger til, for at jeg er tilbage, hvor jeg var, inden holdet kom – og inden det store attak i maj smadrede mit bækken!

Men jeg er på vej. Jeg har det bedre. 

En drille-attak-nisse har været her de sidste seks dage.
Han kunne ikke beslutte sig for, om han var et attak eller blot en fræk drillenisse.

IDAG tror jeg, at han var en drillenisse, der bare lige ville sige, “Hey, bare fordi du kan lidt mere igen, skal du ikke komme alt for godt igang. Husk du skal lytte efter kloge mennesker i din fortid. Hvad var det ham Vagn (din healer og ven) altid sagde? – “Hanneheidi, du kan jo ikke løbe et maraton om dagen, hvis din krop er trænet til 400 meter hækkeløb. Du skal afstemme dine egne forventninger til din formåen med din krops tilstand på dagen”. Dumme kloge Vagn tihi…

Jeg skal nok gamle nisse, VAGN. 
Jeg skal nok.
Men jeg vil bare gerne så meget mere end min krop kan…

Evigt dilemma for en scleroseramt.
Kender du også det?
Lever du også med smerter?
Har du prøvet en smertelæge?
Bruger du også akupunktur? – og til hvad?

OM VIDEO:
Optaget idag i smerteklinikken.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>