Kys Sclerose Farvel Læbepomader

Kys Sclerose Farvel Læbepomader

Jan og jeg er i REMA 1000. Jeg siger til kassemanden “tusind tak fordi I har stillet læbepomaderne frem allerede, det gør mig så glad”. Kassemanden: “Det er tid til det nu. Folk efterspørger dem. De vil gerne støtte et godt formål. Det gør man i hvert fald med Scleroseforeningen og de her læbepomader”. Jeg køber to. Smiler.

Han siger til manden, der står bag os i køen “skal du også have bløde læber”. Manden svarer “Ja, hvorfor ikke?”. Og så køber manden to læbepomader. Jan pakker varer i poser, og jeg smiler.

Da vi når ud til bilen (jeg er lidt langsomtgående for tiden), der er parkeret på en Handicap-plads, kommer manden ud. Han sender mig et smil og peger på sine læber, og siger “så har jeg måske lige støttet sådan en som dig?”. Jeg smiler og svarer “ja og 13.999 andre, 1000 tak”. Manden “det var så lidt, min datter er ved at blive udredt for sclerose. Håber sgu ikke hun får det skidt”.

Jeg tænker “det håber jeg heller ikke”, og siger højt, på vej ind i bilen “giv hende et knus og sig I nok skal klarer det lige meget hvad”. Han smiler igen – og vi kører fra REMA 1000 med hver vores tanker – men med bløde læber, en oplevelse rigere  og en god samvittighed.

Om læbepomaderne:

Når du køber læbepomaderne støtter du forskning i sclerose. Læbepomaden beskytter mod udtørring og plejer læberne. Læbepomaden er uden parabener, allergener, aroma (helt smagsneutral) og kan bruges af hele familien. Læbepomaden giver et naturligt let shine. Læbepomaden er Svanemærket og har også den blå krans. Læbepomaden er forsynet med de lysegrønne læber, der er symbolet i “KYS SCLEROSE FARVEL” -kampagnen. Sælges i Rema 1000 til kroner 20 pr.stk (sælges enkeltvis). Sælges i webshoppen kun i sæt à 2 stk. Ved bestilling af 10 x 2 læbepomader vedlægges display. Se mere i webshoppen HER

Har du også fået bløde læber – og dermed hjulpet med at kysse sclerose farvel? De skulle være i alle butikker fra imorgen (senest). Vi var i REMA 1000 i onsdags, og den REMA 1000 havde allerede stillet læbepomader ved kassen. Så dejligt. Så smukt. Der kan også købes stregkoder ved kassen, og der kan puttes mønter (og sedler) i de grønne bøsser.

Tak til REMA 1000 – og tre dejlige mænd, der i denne uge gjorde mit liv bedre; kassemanden, manden i køen bag os og min mand.

VIGTIG VIDEN:

Det er en sand historie. Det skete i denne uge. I en REMA 1000 nær os.

#rema1000 #kyssclerosefarvel #scleroseforeningen #læbepomader

Skærmbillede 2015-03-27 kl. 12.43.31

9 Comments
  1. fedt når man mærker støtte
    Har selv sklerose og synes det er så væsentligt at andre bakker op. Sejt du er som du er Ibber

  2. Kæreste Ib.
    Jeg har ikke lige en Rema ved hånden. Men jeg har meldt mig ind i Scleroseforeningen pga. dig, og dengang det i en kort periode måske var MS.
    Tak, igen, også for at du minder os om hvor vi kan støtte, og hvor vi kan gøre en forskel!
    Krammelam og kærlighed!
    K.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>