“Lad ventetiden være og nyd de smukke og stadig lidt lune første efterårsdage…”

“Lad ventetiden være og nyd de smukke og stadig lidt lune første efterårsdage…”

Jeg prøvede at følge min venindes råd. Alligevel murede den ekstra MR scanning i mit hoved – af mit hoved. Er sikker på den var skyld i at søndag var en dag med store smerter i form af MS HUG og “brand i min torso”. Jeg prøvede at kigge på efterårets farver i naturen. Jeg gik meget. Langt. Jeg var i natur, på tur, og jeg stirrede på de smukke røde efterårsblade, jeg indsnusede den fugtige skovbund, jeg gloede på den blå himmel og det hele skete med solen som følgesvend, den skinnede og varmede…

Alligevel havde jeg søndag brain-freeze. Jeg gik kold. Tankerne prøvede jeg at “slukke” med varmepuder og en god bog. Det gik fint momentvist, men på den lange bane løb tankerne afsted med mig som var de små Usain Bolt-tankebobler.

Hvad kan det skyldes at de indkalder mig igen? Har de fundet en tumor? Var de første billeder rystede? Har jeg nogle “skygger” derinde, der ikke må være der? Hvad betyder “uregelmæssigeheder” egentligt? Hvorfor vil ingen svare mig; hverken Riget (der har indkaldt til endnu en scanning via Hvidovre Hospital) – eller Hvidovre? Fassbinder din gamle buk, du havde ret “Frygt spiser sjælen” (“Angst essen seele auf”). Den angst, den frygt – de tanker. De ødelægger mere end de gavner…

Min egen læge har atter været et mandfolk og sagt “det er bare fordi din hjerne er så smuk, at de vil have flere billeder – tag det roligt, det skal nok gå igen. Vi klarer det sammen”. Hm, jeg er nødt til at le lidt, ik? For hvor grotesk er det lige, at en klaustrofob skriver et blogindlæg med overskriften ” MR Scanning – Ti gode råd”, efter at have “overlevet” en tur i scanneren den 24.september, for så at blive genindkaldt til endnu en omgang den 6.oktober???

Så kan vi da sige, at jeg heldigvis bare kan følge mine egne 10 gode råd, når jeg skal i scanneren igen imorgen. Så det vil jeg bestræbe mig på at gøre.

Den 8.oktober skal jeg på Riget og have svar på MR scanningerne. Jeg vender tilbage derefter – med nyt – good or bad – der må være svar, for til den tid har de da et bredt udvalg af billeder at vælge imellem…

EXTRA INFO: Jan arbejder imorgen, og jeg tør ikke tage derud alene (på de små lyserøde piller/stesolid), så jeg spurgte en hjerteveninde, om hun ville kører mig derud, holde mig i hånden og ae mig lidt før og efter. Hun sagde JA, og aflyste hendes egne planer for at være der for mig. Jeg er verdens heldigste. Synes jeg – idag i hvert fald …

#mrscanning #Riget #Hvidoverhospital #angstessensehleauf #angst #hjerne #tankemylder

11 Comments
  1. Jeg ved ikke, hvor min kommentar til dine ’10 råd’ blev af.
    Men jeg vil blot skrive – igen – at min måde at ‘overleve’ MR-scanninger på (for jeg er ligeså angst som dig) – er ved, at min kæreste går med ind i rummet og får lov at sidde og nusse mit ben under hele scanningen (både på Glostrup og Hvidovre). Det er den eneste måde, jeg kan holde mig groundet og styre min hjertebanken og vejrtrækning. Og så synger jeg video – video inden i hovedet i takt til scannerlyden.

    Måske må din veninde også sidde ved dine ben?

  2. Sender dig en masse gode tanker i dag, sødeste Ibber. Tror bestemt, Fin læge har ret, det er bare fordi, du har sådan en smuk sjæl, at de vil se dig igen. Angst æder virkelig sjælen. Heldigvis er der ikke så lang ventetid, før du får svar, og hvis der så er noget galt, kan de jo begynde behandlingen hurtigt. Det skal nok gå, du er super sej, og Blop er med hele vejen. Han skal nok passe på dig <3

  3. Åh jeg håber det går godt i dag – og når du får svar. Jeg kan godt forstå du er bange, og ja angsten æder sjælen og overskuddet. Mange kærlige og håbefulde tanker fra mig til dig.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

%d bloggers like this: