Min krop skriger #sukkerstop

Jeg stopper med sukker imorgen tidlig.

Det må stoppe nu. Jeg kan ikke styre min laissez faire holdning til søde sager. Slik, chips og chokolade skal ikke indenbords igennem mig i en måned.

Fra  imorgen tidlig og en lille måned frem stopper jeg op – og mærker min krop.

For min krop skriger. Den hæver og hæver, og sclerosen er ond. Jeg véd, at sclerosen inden i mig (ikke indeni alle andre med sclerose) – inden i mig – ikke basker rundt som en let sommerfugl af glæde over slik og chokolade. Den bliver i stedet for en betændt byld – so to speak. I mig er de mængder af sukker, jeg har nydt i december og januar langt oversteget “det tilladte” i en krop, der pr.definition har tendens til at skabe sig med inflammation.

For store bjerge af sukker i mig skaber inflammation og vægtøgning – ubehag – utilpashed og ubalance.

Jeg tager mit helbred tilbage

Jeg bruger lige den næste måned på at finde tilbage til mig selv og min krop. Jeg tager mit helbred tilbage. Jeg skal tilbage for at trives bedste muligt med en sygdom, der er så lusket og klam. Sclerosen skal holdes i stram og kort snor hos mig, for at den ikke bare tager overhånd og bestemmer.

Det må ALDRIG ske igen. Jeg har været dér. Jeg vil ikke tilbage.

Der skal sættes ind på mange felter – og det gør jeg i forvejen med træning, mindfullness og sund mad – men jeg skal af med SUKKER = sukkerstop.

Hop med på sukkerstop?

Hopper I mon med på sukkerstop derude? Vil I give det en chance?

Jeg har brug for, at I bakker mig op ved at heppe og komme med fif – i hvert fald. Vil I hjælpe mig med det? Vil I også prøve at være FRI AF SØDE SAGER?

Hvert menneske sit valg, så det er fuld forståeligt, hvis I blot læser med og er her. Det kan jo være I allerede har knækket koden til et sundt forhold til slik, søde sager, chips og chokolade???

For min part er det LIVSVIGTIGT, at jeg stopper op nu. For jeg orker ikke at ligne en hævet 2.sorterings flødebolle mere med ekstra smerter, sovende fornemmelser rundt omkring og dårlig nattesøvn. Jeg véd, at moderer jeg mit sukkerindtag, har jeg det bedre. Det er indiskutabelt.

Min krop og hjerne er ødelagt for en stund af det jeg puttede i min mund. Nu hører jeg signalerne fra min krop

Jeg vender skuden og siger; “SUKKER STOP”.

PS: jeg har nydt vejen til flødebolle-looket – og har nydt mange dages fødselsdagsfejring – men nok er nok. Nok er nu.

Hvad gør jeg? (vi)

  • jeg vælger primært antiinflammatorisk kost
  • jeg spiser ingen slik
  • jeg rører ikke chips
  • jeg spiser ikke chokolade
  • jeg spiser heller ikke SUKKERFRIT sødt
  • jeg vælger bær, nødder og grøntsager
  • jeg vælger fisk og lidt kylling
  • jeg vælger te, vand, kaffe med laktosefri øko mælk
  • jeg vælger laktosefri yoghurt naturel med lidt peanutbutter og bær til morgenmad
  • jeg spiser glutenfrit 100%
  • etc – (ALT det jeg véd virker SUNDHEDSfremmende FOR MIG)

Det er jo næsten sådan jeg lever i forvejen, men

MEN, jeg har givet slip og ladet lysten tage styringen fremfor fornuften. Jeg skal finde balancen. Jeg skal finde den igen. Jeg kan. Jeg vil. Jeg gør.

IGEN; det er LIVS(kvalitet)VIGTIGT – for mig.

Jeg laver opdateringer herinde og på Instagram om min vej tilbage på sporet. Det bliver uden løftede pegefingre overfor mig selv – og andre. Det bliver min vej – måske som inspiration for jeres vej tilbage på det spor i er kommet ud af.

Jeg glæder mig til at blive mere smertefri, mindre hævet, mere frisk, mindre oppustet, mere energisk og bare til at blive MIG SELV igen.

Tak fordi I læste med  – så langt.

Møs fra Ibbe, der har en travl dag idag ude i livet – in the city of CPH med to lækre events).

Antiinflammatorisk tallerkenfordeling
25 Comments
  1. Det bliver spænende med din nye retning, jeg krydser fingre for du klare den og får det bedre i din krop.

    Lidt råd du ikke behøver følge, men som kan hjælpe dig lidt:
    Drikker du aleovera? det er godt for din hjerne, der er vigtige stoffer i som hjælper neuronerne med at tale bedre sammen i din hjerne.
    Og 2-3 gram C vitamin pulver dagligt i lidt smoothie slår antiinflam ned.
    Du kan købe c vitaminpulver syreneutralt i helsen.

    Held og lykke den næste tid!

  2. Rigtig god vind👍 jeg stoppede den 8. Januar for der fik min krop nok 😞 når den værste sukker trang kommer over mig, tager jeg en meget lille skål med rosiner og mandler👍 det hjælper ( også på humøret) glæder mig til at følge dig måske kommer du på noget andet spændene 💖💖💖

  3. Åh, hvor jeg føler med dig.
    Har selv en skælden gigtsygdom og psoriasis i over 30 år – og lige så meget som jeg ELSKER sukker, lige så meget tager min krop hævn i januar.
    Men jeg gør lige som dig – så lever jeg resten af året ( næsten, man er vel kun et menneske😉) af antiinflammatiorisk kost.
    Masser af avocado, blåbær, mandler, grøn te, bananer, fiskeolie, rødbeder, grønkål osv.
    Og det virker
    Stor respekt til dig👍

  4. Du kan og du vil, og så lykkes det da. Held og lykke. Tak for tallerken. Indbydende og inspirerende. Også til os gigt folk 🙂

  5. Har så meget respekt for det du skriver, og håber jeg kan sige stop sammen med dig. Har taget tilløb siden nytår. Finder hele tiden undskyldninger for ikke at starte med et sundere liv.Vil bruge weekenden på at indstille og rette ind, og følge dig….. Ved jo hvor meget bedre jeg får det, hvis jeg dropper sukker og hvidt brød. Jeg håber jeg er klar :O)

  6. Hvor sejt en beslutning. Det er så svært at starte sådan et forløb, men midt i al savn vender dit bedre helbred tilbage. Good luck med din plan. Vh fra en, der endu ikke er nået så langt, men har prøvet det før.

  7. Hej søde Ibby
    Hold nu op hvor har du været i mine tanker i dag, og ikke fordi jeg jo godt ved at du er syg, men fordi du igen igen har inspireret mig. Jeg har for første gang i, hold lige fast, mange år, slet ikke spist chokolade eller noget som helst andet sødt. Og det endda selv om jeg har haft masser af både mit foretrukne DRUGS chokolade 85%, kager, summerbirds flødeboller og andet slik lige rundt om mig. Jeg havde ikke planlagt et SUKKERSTOP, har i virkeligheden ikke store helbreds eller vægtproblemer, men dit skrift har alligevel rumsteret. Jeg har MEGET LÆNGE været opmærksom på at jeg er afhængig af mørkt chokolade, ellers lever jeg overvejende sundt, men chokoladeindtaget har været dagligt fra formiddagskaffen. Og ja jeg ville ikke tage skade af at 5 kg, og så er det bare irriterende at have sådan en afhængighed. På en eller anden måde fandt jeg bare overskuddet i dag, til at gøre noget andet når trangen meldte sig, faktisk har jeg været ret observerende over for sukkertrangen og hvad den gør ved mig i dag, jeg havde åbenbart bare overskuddet, spændt på morgendagen.
    Håber så meget at du snart får det bedre.
    Knus 😘

    1. Helle sikke en dejlig besked. Den fik mig da lige til at smile i mine febertåger. Kaster lige et High five til dig men rør mig ikke – for jeg smitter haha

  8. Hej igen søde Ibby
    Jeg bliver simpelthen nødt til luge at pippe lidt igen, jeg håber så meget at du snart er oven på igen. Du er en kæmpe inspiration for mig, det har du været længe og af mange grunde. Men nu har du simpelthen også inspireret mig til at kvitte mit chokolade MISBRUG, jeg er nu på 3 døgn uden chokolade eller andet snask. Det er så vildt for mig, har prøvet mange gange før, men aldrig holdt en hel dag. TAK

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>