MR scanning – 10 gode råd

image 2

MR scanning af hjerne og rygmarv – 10 gode råd + lidt mere

Netop hjemvendt fra MR scanning på Hvidovre Hospital Jeg følger nu et råd, jeg fik fra en hjerteveninde igår; “Ib skriv dig ud af oplevelsen i morgen, når du kommer hjem fra MR scanning. Del den på din blog”. Det gør jeg nu.

  1. Lad angsten tale. Frys, sved, ha’ åndenød, frygt, græd, hyl, skab dig og alt det der. Det er ok. Du er ok. Angsten må gerne være der. Lad den få talerum. I talesæt angsten overfor venner og familie. De nærmeste. Sæt ord på, hvorfor du er angst. Er du bange for at sidde fast i MR scanneren? Er du bange for, at du pludselig skal brække dig og bliver kvalt i dit eget bræk? Er du bange for aldrig at komme ud derfra igen? Er du bange for kontrastvæskens effekt? Er du bange for stressniveauet over de høje bankelyde under scanningen? Sæt ord på angsten. Del den med dem du elsker, lad dem lytte og kramme dig. Hvis de har gode råd til turen i røret, så følg de råd, der føles rigtigt, for dig.
  2. Tag to lyserøde piller (jeg fik Alprazopam ordineret af overlægen på Riget, der ved jeg lider af alvorlig klaustrofobi) en halv time inden, du skal ind i rummet og presses ind i et rør.
  3. Skab god kontakt med sygeplejerske og radiolog, der skal være dine to nærmeste, når du skal være alene i MR scanneren. Spørg hvad de hedder. Fortæl dem, at du er bange. Vis dem, at du er den du er, og stå ved din angst. Det gjorde jeg idag. Jeg følte, at de lyttede til mig, og jeg endte med at give krammere. Idag mødte jeg Henema og Jane, to næstekærlige, dygtige, empatiske og smilende mennesker, der tog sig godt af mig hele vejen igennem forløbet.
  4. Tis af inden du skal i scanneren. Tøm blæren. Så er du sikker på mindst mulig spildtid, hvis du pludselig skal tisse, og de skal starte scanningen forfra… Jeg tissede lige inden jeg kom i MR scanneren og fik den smarte maske ned over hovedet sammen med ørepropper og puder til siden af kinderne.
  5. Bed om at få venflon sat i inden det hele går igang. Så når du skal have kontrastvæsken, kan de bare kører dig lidt ud af scanneren og hurtigt indsprøjte tryllevæsken.
  6. Tænk på en sang, der bare ikke kan gå ud af din hjerne, imens du er i scanneren. En hjerteveninde sendte mig Miriam Makebas “Pata Pata” igår aftes, og den nynnede jeg hele tiden. Samtidigt lå jeg og tænkte gode minder om Blop, da det ville have været hans 14 års fødselsdag idag. (Jeg havde en lille tot af hans pels med ind i scanneren i mit hånd, i venstre hånd, for i højre lå alarmklokken klar). Mit råd er derfor; tænk på noget der gør dig tryg og varm indeni og en sang, der bare ikke kan stoppe med at spille i din hjerne…
  7. Bed dem der elsker dig om at tænke på dig i det tidsrum, du er i scanneren. Jeg følte mig så styrket af al den kærlighed, jeg mærkede, der kom strømmende til mig i en anden dimension, end den jeg befandt mig i med bankelyde, fastspændt i en MR scanner.
  8. Træk vejret helt ned i maven, stille og roligt, hele tiden. Når de der hotflashes kommer, angsten der ruller ind over kroppen især ved brystpartiet, ved hjertet, så sig hej til den, og træk vejret langsomt. Jeg forstillede mig, at jeg trak vejret ind og pustede kold luft ud, der bekæmpede angstens hotte sved.
  9. Ta’ en ven, din mand, mor, far eller en du elsker med derud. Den viden, at der sidder nogen der elsker dig ude og venter på dig, når du kommer ud, betyder så meget. Jeg kastede mig i Jans arme, da jeg kom ud, græd lidt, smilede og sagde “fedt mand, så er det overstået, jeg er sulten nu”. Radiologen havde givet mig en juice med ud i venteværelset “du skal lige sidde og slappe af efter kontrastvæske og oplevelsen, så henter jeg dig om ti minutter, tager venflone og ønsker dig en dejlig dag efter en veloverstået MR scanning, hvor du var inde i den med bravour. Du kan være stolt af dig selv”. Orv manner tak.
  10. LUK ØJNENE fra du ligger dig ned på scannerlejet til du bliver kørt helt ud igen. LUK dem til radiologen i højttaleren siger “Så er du færdig. Det var flot klaret”.  Kig slet ikke. Åben ikke øjnene. Det gjorde jeg de mange andre gange, jeg har været i en MR scanner. Det gør jeg aldrig mere fra nu af. Så kunne jeg jo ikke se, hvor tæt cylinderen egentlig er på mig. Det var så smart. Jeg fik rådet af min fars kæreste. Det var et super råd.
  11. Husk sætningen, som min klogeste veninde skrev til mig “det uhyggelige sker i tankerne ikke i kroppen”. Jeg gik derud med ondt i maven og sved under armene, og kom ud derfra med smil og ro i tarmene…

Jeg tør godt komme i en MR scanner igen. Jeg vil tage de lyserøde små piller, og jeg vil have en jeg elsker med til at sidde og vente på mig. Jeg vil lukke øjnene fra jeg puttes på lejet til de siger, at jeg er færdig. Jeg vil huske vejrtrækning. Jeg vil tale om angsten inden jeg skal afsted, og jeg vil stå ved, at jeg er klaustrofobisk, og at jeg har brug for små “krykker” som Alprazosam er. De dæmper angsten. De er hjælpemidler. Jeg sidder nu og skriver dette, og drikker en kop kaffe, og så er det ellers bare at vente på resultatet. Jeg får det den 8.oktober, hvor jeg skal på Riget og tale om opstart af Aubagio…

I hører nærmere…

Hvordan har I det med MR scanneren? Nogle andre gode råd og inputs? Det her var bare mine…

Jeg slutter med sætningen igen: “Jeg gik derud med ondt i maven og sved under armene, og kom ud derfra med smil og ro i tarmene… ” …

VIGTIG INFO: Jeg ér klaustrofibisk. Sådan rigtigt, ikke bare noget pis-snak. The real deal. Så jeg har siden tirsdag svedt angstens sved. Fået krammere af mine nærmeste. Øst angst og ord udover dem. Angst for ikke at kunne gennemføre. Angst for at der gik ild i MR scanneren midt under seancen (det har jeg drømt). Det er 8.gang, at jeg får en MR scanning i de 15 år, jeg har haft sclerose. For mig var 8.gang lykkens gang. Jeg gennemførte også de andre 7 gange, men med så meget ubehag og snot, gråd og “hysteri”. De andre gange, har jeg kun fået en lyserød pille og har ikke haft Blop’s pels med derind… Jeg kan ærligt sige, at jeg fremover altid vil ha’ to Alprazosam og en lille tot af min søde fødselars pels med ind i røret. Så skal det hele s’gu nok gå. Lad nu resultatet af scanningen være ligeså god som oplevelsen idag … Tænk mig der aldrig nogensinde ville gå med pels!, får så smuk en oplevelse i en scanner med pels.

Det er da ironi og pelspleje på et niveau, jeg aldrig før har oplevet … Blop, jeg elsker dig. Tillykke min elskede hund deroppe i himlen, hvor jeg ved, at dine venner har lavet en lagkage med lammelunger og flødeskum.  Forevigt elsket. Forevigt savnet. B L O P.

#mrscanning #Hvidovrehospital #roitarmingenalarm #alprazosam #Riget #aubagio #angst #frygt #scannerlejet #patapata #klaustrofobi #klaustrofobisk #miriammakeba  #10råd

Dette var sangen jeg nynnede (tak elskede Ann-Dorit):

 

27 Comments
  1. Så prøver jeg igen…
    Er så træt af mig og mit funktions niveau, synes ikke kroppen vil som jeg vil, hader det, ikke et udtryk jeg ynder at bruge, had.
    Har nu bestilt noget BPA, håber det kan gøre livet bedre for mig, hvis nogen læser dette, så et hash uden rusmiddel i. Håber det kan hjælpe…
    Ha en god eftermiddag og aften.
    Knus Niklas

  2. Tillykke med Blop sikker på han bliver fejret i himlen ❤️ Hvor er du sej at du kunne tage det så flot i MR scanneren 🍀 Jeg var for et par år næsten i MR og jeg har forfærdelig klaustrofobi bare jeg skal på fremmede toilet kan jeg ikke låse døren ej heller min egen tænk hvis den ikke kan åbnes. Elevatorer er helt udelukket. Jeg har desværre siden jeg var 17 år fået stesolid og får i dag Aposepam og har prøvet så mange gange at komme ud af dem og har været i behandling men uden held. Da jeg var i MR scanneren var det frygtelig havde fået at vide af neulog at jeg nok skulle blive helbedøvet men det skete ikke. Men med en utrolig sød dame som jeg hele tiden kunne komme i kontakt med og hun forstod min Angst var så sød glemmer hende aldrig hun sagde flere gange i mine øre Hanne kan du klare 4 minutter mere og så 7 min. Det blev hun ved med og det var så beroligende for mig at jeg kunne gennemføre den hun fik et stort knus og Stor tak ❤️ Undskyld mit lange kommentar😊 Håber det bedste for dig søde Ibber ❤️

  3. Åh hvor jeg også er angst for Mr scanning. Kun fået tre, men går én i møde snart, så jeg vil huske dine råd. Jeg får lov at have min kæreste med ind, og jeg kan kun gennemføre, hvis han sidder og nusser mine ben imens.

  4. Det må virkelig være forfærdelig at lide af klaus .. Det gør jeg heldigvis ikke, jeg plejer faktisk at tage en lille lur i det smalle rør. Kontrasten synes jeg er noget skidt, med den tissetrang man oplever. Er glad for du gennemførte på trods af angstsved og klaus.. Du er sej..
    Håber på et godt relsultat ..
    Knus og kram herfra..

  5. Stærkt gået Ibbe 🙂 Jeg har også prøvet en MR scanning engang. Jeg har ikke klaustrofobi men det var alligevel noget med at fokusere på åndedrættet og holde øjnene lukket… Og den sang er da perfekt til at at have kørende i loop inde i hovedet!

  6. Godt gået Ib! Hvis jeg nogensinde skal MR scannes, vil jeg tage dine råd med mig – tak!
    Håber at ventetiden på resultatet ikke bliver for lang – krydser finger for dig! Knus & tanker Mai

  7. Hvor er du sej Ibber 🙂 jeg har kun været i MR-scanner 5 gange p,gr af diskusprolapser, normalt har jeg fået noget beroligende – men sidste gang åbenbart ikke nok – eller… Jeg lider ikke af klaustrofobi, men det gjorde jeg den dag, åh det var lige meget hvor meget jeg fortalte mig selv at jeg nok skulle klare det, og det lige straks var ovre – jeg måtte bare UD NU!!! Så jeg trykkede på knappen, den søde sygeplejerske kom og hjalp mig, trøstede mig, gav mig et glas vand og fik mig beroliget nok til at jeg kom igennem den sidste del ( ja det måtte jo startes forfra)
    Så ja du er sej, jeg er sikker på at Blob har været med dig, og dine positive energier har hjulpet dig og jeg håber dine svar bliver tilsvarende positive.
    Du er super inspirerende og du holder humøret højt no matter what, tillykke med sejren idag, tillykke med Blob og god vind fremover. Knus

  8. Jeg har også klaustrofobi, af den helt svære slags… Jeg kan ikke læse en bog, hvor der er en der bliver “begravet levende”, eller gemt væk et eller andet sted, uden at jeg får vejrtrækningsproblemer.. (Det gør jeg også lige nu,blot ved at skrive det..) Jeg har engang fået kontrast i en ct-scanner, det kan jeg så IKKE tåle – og jeg fik slemt udslet, og måtte til kontrol på skadestuen i 4 timer. Jeg har fået lavet mange, både CT- og MR scanninger, af min hånd f.eks. og der er det kun hånden der er i maskinen, så det er ikke så slemt. Omend det larmer frygteligt..

    For nyligt fik jeg lavet en MR-scanning af hovedet, efter jeg også havde haft elektroder på. Og jeg har det på samme måde som du. Bortset fra, at jeg ikke delte min angst med nogen ! Og det vil jeg nok gøre en anden gang. Jeg lå der, og kæmpede med vejrtrækningen. Ånde ind. Puste ud. Ånde ind…. Og skiftevis kiggede op i det lille spejl, så jeg kunne se radiologen, og lukkede øjnene. Jeg havde fået musik i ørerne, hvilket hjalp.

    Da jeg fortalte ham bagefter, at jeg har voldsom angst, syntes han jeg havde klaret det super godt. Jeg trykkede IKKE på panikknappen.. Af den simple grund, at så skulle de starte forfra. Dét magtede jeg ikke..

    Jeg synes til gengæld, at jeg er god til at vente med angsten! Jeg “gider” ikke være bange, før det er lige op over. Før om morgenen, eller lige inden jeg skal ind. Det hjælper mig, at jeg ikke går og spekulerer i flere uger. Men jeg tror da helt klart, at jeg skal have noget beroligende, hvis jeg igen skal afsted.

    Så dejligt, for dig, du nu har fundet nogle hjælpemidler der er gode for DIG. For vi er jo på ingen måde ens, og vi takler vores “ting” forskelligt.

    Men du kan være stolt af dig selv i dag. Så flot klaret Heidi.

    Kram C.

  9. Hold kæft hvor er du sej 🙂
    Hvor er det stort af dig, at du fortæller om det at have klaustrofobi og hvordan du, alligevel klarede at komme ind i “røret”.

    Jeg har også været i en MR-scanner og jeg skal faktisk igen på søndag.
    Jeg er så heldige at jeg ikke har klaustrofobi, og jeg har faktisk prøvet at falde i søvn inde i scanneren.
    Jeg har flere forskellige typer af gigt, og desværre også i ryggen, det er den sidste jeg har fået scannet.
    Jeg skal deltage i et forskningsprojekt om nerverne i hånden, og der skal jeg have scannet min venstre hånd, det er på søndag.

    Der findes åbne MR-scannere, du skal bare bede om at få lov til at komme i en af dem.
    Jeg er blevet spurgt hver gang jeg har fået lavet en MR-scanning.

    Du er nok den sejeste personer jeg “kender” og du er helt fantastisk.
    Der skal noget til at indrømme og fortælle om det man er bange for.
    Jeg ved godt hvordan det er, jeg har 3 børn der blandt andet også har angst og det kan være meget alvorligt at få et angstanfald.

    1. Glemte helt at sige tillykke med Blob’s fødselsdag 🎂
      Jeg er sikker på at han jager min gamle hankat rundt oppe i himmelen 🌈

  10. Kære Ib! Tak fordi du deler ud af dine erfaringer. Jeg har prøvet MR scanning flere gange og har faktisk brugt dine “metoder” og kan varmt tilslutte mig: Det virker! Så alle, der kommer ud for den “oplevelse” i fremtiden – tænk på disse gode råd!!! Selv tænkte jeg ikke lige på en sang men gennemgik i stedet i tankerne en god bog jeg havde læst fornylig og jeg siger Jer, tiden fløj af sted.
    Held og lykke fremover Ib. <3

  11. Mange tak for de gode råd søde Ib. Selvom jeg ikke har læst med længe, vil jeg bare lige sige at du simpelthen er for sej og jeg elsker at læse dine indlæg.
    Jeg lider af narkolepsi, som jeg fik da jeg var 9 (er nu 21) og det var første gang jeg skulle ind i en MR scanner. Det er selvfølgelig lidt anderledes, men alligevel ikke. Der var jeg også ret bange og ked af det, for sådan en maskine ser jo voldsom ud. Heldigvis kan jeg huske at der var en enormt sød og professionel radiolog (må hun have været?). Hun viste mig bl.a. den bagved og at den var magnetisk med en kuglepind. Fik det meget bedre og husker at det gik godt i scanneren. Har været der igen (dog for en del år tilbage), men der havde jeg det fint med det. Tænker at radiologen og situation sagtens kunne være skyld i, at jeg havde det så fint med det (lider dog heller ikke rigtig af klaustrofobi). Men jeg synes det er for sejt du klare dig igennem trods frygten og jeg kan fuldt ud støtte op om dine skønne råd 😉

  12. Cecilia – tusind tak fordi du har fundet mig, tak for den smukke fortælling om din sygdom at bærer. Kender en der hedder Ole med Narkolepsi, så jeg kender lidt til sygdommen. Tusind tak for dine smukke ord om din vej i scannerverdenen – smukt fortalt. knus fra Ibbe

  13. hej Ib 🙏🏻 😊 kender det alt for godt.. Anuerismer i hjernen.. 5 styk… Opereret i begge sider.. Til kontrol for djævelen bagerst i hjernen hvert andet år.. Den opfører sig stadig fint.. 😋👍🏻 har noget “metal” i begge sider af hovedet og jeg VED jo godt de ikke kommer flyvende ud af mit hoved 😳 men jeg spør’ hver gang… ER i nu sikker.. Søde søde mennesker på Herning sygehus.. Min datter fik lov at komme med ind, sad stille og holdt ved mit ben.. Det gav ro.. Jeg forstår dig så godt.. Luk øjenene.. Det hjælper 😉 jeg har luret en enkelt gang.. Pludselig så jeg noget gult.. En lillebitte smiley.. Det gjorde mig glad.. Du gør mig glad.. Og rørt når du skriver så smukt om din hund.. Jeg valgte selv at give min elskede Elvis fred da han blev gammel og syg.. 😢 Men omkring MR.. Jeg sætter stor pris på at leve i et land hvor muligheden er der 🇩🇰 Kh. 😘

  14. Bente – åh Bente, lige præcis – det sagde jeg også til radiologen, da jeg krammede hende “tak fordi dette er muligt og jeg kan få svar på min krop, der er i stykker” – du har ret – vi skal sgu være taknemmelig for vores muligheder – godt vi lige fik dette med – tak for søde ord – og det gør mig ondt med Elvis <3 Håber Blop leger med ham in heaven

  15. Hej
    Tak fordi du vil dele dine erfaringer – og hvor er du sej!

    Jeg er blevet scannet flere gange. Jeg hader det…har det næsten som dig.
    Har ALTID lukkede øjne og fokuserer på min vejrtrækning.
    Det bedste jeg har gjort for mig selv de sidste par gange er, at tage en sovemaske på under scanningen. Så er jeg sikker på, at jeg ikke kigger…for når jeg siger til mig selv at jeg IKKE må åbne øjenene, ja så kan jeg næsten ikke lade være. Så den er guld værd.

    Jeg skal ha hovedet scannet igen om 13 dage…GYS…samme dag skal jeg ha lavet en lumbalpunktur. Det er vidst bare en dag, som skal overstås 🙁
    Men tusind tak for de gode råd, dem vil jeg tage med mig 🙂

  16. Super sejt gået ☺️☺️
    Har selv sclerose og har haft det i 10 år. Har lige været i MR scanner og tog en beroligende pille. Jeg var så heldig at jeg kunne tage til Herlev hvor de har en scanner til store mennesker,.
    Det var virkelig behageligt og man følte ikke at pladsen på nogen måde var trang – skulle stadig tage mig sammen til ikke at blive hysterisk når mit hovede skulle spændes fast.
    Men alt i alt en god oplevelse☺️☺️

  17. Jeg plejer egentlig bare at lægge mig til at sove. Det resulterer så i at de nogen gange skal tage nogle af sekvenserne om fordi jeg kommer til at ryste på hovedet, men det tager jeg så med. Jeg skal i scannes igen d. 24. Oktober – det er 5. Gang for mig på 4 år. Tror jeg bliver scannet lidt oftere fordi de allerede opdagede min MS da jeg var 15 år 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

%d bloggers like this: