De nemmeste og bedste glutenfrie boller 

De der gode glutenfrie boller

Jeg har anbefalet så mange af jer at købe bogen, hvor opskriften er i. Bogen har I lige HER. I bogen finder I en opskrift på glutenfrie boller med chiafrø. Opskriften er vidunderlig og noget så nem at bage. Den kommer herunder (med Ibbe-modifikationer…)

Opskriften på de nemmeste og bedste glutenfrie boller (der smager godt)

Ingredienserne:
50 g gær
9 dl lunkent vand
4 spsk olivenolie ekstra jomfru
2 tsk salt
100 g chiafrø
100 g mandelmel
200 g fuldkornsrismel
225 g boghvedemel
50 gram øko solsikkekerner
6 spsk FiberHUSK (den gule pakke)

20 boller (mellemstore – kan formes med hænderne)

Hvordan:

  1. Brug meget gerne en røremaskine. Kom gær og vand i og kør nogle omgange til gæren er opløst.
  2. Tilsæt Fiberhusk og chiafrø og lad røremaskinen kører grundigt rundt med sagerne (cirka 5 minutter).
  3. Tilsæt nu olie, salt, mandelmel, fuldkornsrismel og boghvedemel (og evt de revne gulerødder).
  4. Lad maskinen ælte/røre det hele godt sammen (cirka 3-4 minutters tid)
  5. Kom et viskestykke over dejen og sæt den til hævning et dejligt lunt sted i 30 minutter
  6. Form 20 boller og lad dem efterhæve 30 minutter mere. Varm imens oven op til 180 grader (varmluft)
  7. Pensl bollerne med et let sammenpisket øko æg
  8. Bag bollerne i ovnen i 20-25 minutter, til de er fint gyldne og IKKE er meget “våde” indeni (tag en ud og skær igennem og se og mærk efter)

Bolle tips

De er supergode at fryse ned. De er super gode at tø op og nyde. Jeg optør dem gerne i mikroovnen og sætter dem optøede på vores brødrister (så de bliver lidt lune inden servering). Dermed smager de helt nybagte. Hvis jeg optør mange, så ryger de i ovnen med lidt vand på – og der bliver de lunet ved 120 grader i 15 minutter, så er de som helt friskbagte.

Der kan tilsættes lidt (cirka 180 gram) revne gulerødder, så skal de bare have cirka 5 minutter længere i ovnen. Jeg kommer de revne gulerødder i før jeg tilsætter melet. Så røres gulerødder og frø rundt sammen. Tænker det er så lækkert og fint. Det virker i hvert fald her.

Bollerne er IKKE billige at lave, men deres effekt er dyrebar, da jeg ikke får ondt i maven af disse boller. De er også skønne at servere for venner og veninder, der kan lide at prøve den glutenfrie vej. De er faktisk et hit – helt ærligt.

Om “Tarme i topform”

“Tarme i topform” indeholder så mange gode opskrifter og nyttige tips, for os (jer og mig), der går op i dét med GODE TARME.

Tarme i topform er en skøn bog med en kostplan baseret på den nyeste forskning indeholdende bla 60 lækre madopskrifter. Den er inspirerende og nyttig.  Vi bruger den tit herhjemme som inspiration til aftensmaden, og for lige at huske den gode vej til gode tarme. Bogens indhold er “spiselig” (til at forstå), og sproget kan jeg virkelig godt lide.

Læs mere om bogen HER.

#boller #opskrift #glutenfrie #tarmeitopform

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>