NeoStem D-Zone – kan den fjerne pigmentoverskæg?

Kan i huske da jeg lavede en ode til en serum?
Det var til NeoStem’s serum til tør hud. Jeg genkøbte, og fik nys om, at nogle der brugte serum også benyttede den nye D-zone fra NeoStem for at få ekstra effekt, især på “pigment-bomber”. 
D-zone bruges “pletvis” på ansigt og decolleté, på områder hvor der er ekstra dybe rynker og mørke pletter.
Jeg har brugt den op. På to måneder. Den påføres pigmentbomberne (kalder jeg de steder hvor pigmenteringen er gået bersærk), og jeg har puttet den på mine fuger omkring munden, og helt ærligt, så synes jeg, at jeg kan se en forandring til det bedre. En helt tydelig reducering i pigmentbombernes størrelse og farve og en lille forbedring i dybden på fugerne (bilder jeg mig ind).

 

Jeg har brugt den om aftenen, inden natcreme og serum. Jeg har ladet den trænge ind inden påførsel af andet. 

Jeg synes, at det er en af de bedste “pigmentbombe-dræbere”, jeg har prøvet. 
Det kribler lidt i min hud ved påførsel, men det gør ikke naller. Den er let cremet (hvid) i konsistensen.
Den har ingen duft.

Min hundeven købte sættet samme tid som jeg, og hun havde et rigtig fint pigmentoverskæg. Et rigtig frækt pigmentoverskæg. Et meget tydeligt pigmentoverskæg. 

TÆNK SIG, det er væk nu!!!

DET ER HELT VÆK NU. Ændringen kom efter tre uger – og først nu i sidste uge er det helt væk. På to måneder. Hun er lykkelig. Hun er grådlabil. Hun er forevigt fan. For de kloge siger, at hun skal blive ved med at bruge D-Zone, for at være sikker på at holde det væk. Det gør hun gerne – “om jeg så skal sælge min hund til et kødmarked”. Men det mener hun altså ikke, for hun elsker begge sine hunde.
Hun er mørkhåret, og har været så ked af det overskæg. Det er bare så skønt, når et skønhedsprodukt virkelig gør gavn.

For at bruge D-Zone med bedste effekt skal der solfaktor på, høj solfaktor (sps 50). Der skal ingen pigmenteringsprocesser igang under behandlingen. 

30 ml koster kr 620. Den fås bla HER 

DU kan læse meget mere om alt det tekniske ved produktets effekt HER

Jeg havde kun to pigmentbomber. Jeg har dem stadig men de er meget utydelige.
Jeg har ikke overskæg i hudens farve, men jeg har fine dun, der reflekterer lyset så fint.
Hm, jeg må ud og lede efter noget, der kan fjerne mit overskæg, for nogle gange i et specielt lys synes jeg, at jeg ser Boris Becker i mig selv, med daggammelt skæg – og det er ikke et kønt syn…

4 Comments
  1. Lyder da dejligt. Har en prøve liggende i skuffen på NEOstem.
    Har også overskæg. Har brugt en formue hos Caroline Bjerring på permanent hårfjerning. Det var med sådan nogle lys-zap?
    Efter adskillige tusinde kroner voksede der stadig hår ud.
    Jeg kan ikke tåle at få der fjernet med voks, sukker, Weet og lign. Jeg slår noget så forfærdeligt ud bagefter. Får læssevis af små bumser på overlæben. Øv øv.
    Hvis nogle har andre tips hører jeg gerne herom. Ellers lever jeg med mit moustage.

  2. Søde Fru S
    Jeg har også prøvet threading en gang, det virkede fint men det voksede hurtigt ud – og det har jeg ikke råd til at pleje på den måde –
    øv med det med vores overskæg – mon det nogensinde bliver moderne? Ligesom BUSH er blevet smart igen?
    Kan man håbe lidt?
    D-Zone er altså virkelig god. GIVE it a go – et par måneder (skaf dig nogle flere prøver) – og meld gerne retur. SKAL BRUGES HVER DAG

  3. Det er den eneste jeg har prøvet af alle der har virket. FIk den anbefalet i Magasin i foråret. Købte den og er virkelig glad for at ekspedienten anbefalede den. Den har fjernet alle mine pigmentpletter i pande og efter graviditet på min overlæbe
    Tak for en altid skøn blog at følge
    Du er forbilledelig
    Hanne Klausen

  4. Det var lige sådan en artikel jeg manglede 😉
    Skal lige have sparet sammen og så skal jeg ellers igang med at bekæmpe monsteret 🙂
    Tusinde tusinde tak for en skøn blog……den bedste af dem alle….elsker at følge dig og dine til tider fjollede indlæg..
    Stort kram

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>