Særligt sensitiv

IMG_0608.JPG

 

ANMELDELSE af “SÆRLIGT SENSITIV Guide til det gode liv” af Ulla Hinge Thomsen

Jeg blev spurgt (af Rosinante) om jeg havde lyst til at anmelde denne bog. Det havde jeg. Tak (til mig selv) fordi jeg sagde Ja tak. Tak til forfatteren. En forfatter, uddannet journalist, der kan skrive. Tak for det. Sproget sprudler. Det bliver aldrig kedeligt at læse om et emne, der ellers kan give mig blivende søvnklumper i øjnene. Fordi jeg har syntes, at mange har selvdiagnosticeret og kloget sig på emnet de sidste par år. Ulla Hinge Thomsen deler ud af en viden, og det bliver hverken højtragende eller lavt ordinært. Forfatteren deler egne erfaringer med emnet. Forfatteren deler andres ord om at være særligt sensitiv. Hun lader os relaterer**. Der er tests i bogen og trin til eksvis det positive i at være særligt sensitiv. Bogen er bygget helt fantastisk overskuelig og delikat op. Jeg elsker de små faktabokse (ja hun er uddannet journalist), de fine oversigter i punktform (eksvis “hvordan særligt sensitive er som kærester”).  Jeg er vild med selvironien i bogen. Forfatteren taler ikke ned til publikum, men op, intelligent og kærligt.

Jeg indrømmer. Jeg troede blot, at jeg var ekstra god til andre mennesker, havde meget empati, var en hidsigprop, var en der havde brug for ro og hvile mere end andre, jeg troede bare… Efter endt læsning. Efter endt opslag og kiggen endnu grundigere i bogen. Efter at have taget de forskellige tests i bogen. Ser jeg mig selv på en lidt anden måde. Med lidt andre labels…

Jeg erklærer hermed nu, jeg er særligt sensitiv. Jeg føler ikke, jeg har været nede i en selvhjælpsbog, og har pillet mig selv dybt i navlen. Jeg føler mere, at jeg har fået nogle utroligt gode værktøjer til at være i livet som særligt sensitiv. Jeg føler, at jeg nu ved om jeg er ekstrovert eller introvert særligt sensitiv, og det har faktisk fået enorm betydning i min selvforståelse. Min egen rejse om mig og mit indre.

OM:

“At være særligt sensitiv kan være en stor styrke. Det kræver bare, at man lærer, hvordan man passer godt på sig selv. Ulla Hinge Thomsen vejleder læseren i, hvordan man kan få det optimale ud af sin stærke sensitivitet.

Bogen er spækket med gode råd til, hvordan man som særligt sensitiv bedst begår sig i sin hverdag, fra arbejdsliv til familie, kæresteforhold, forældreskab og venskaber.”

Derfor vil jeg anbefale denne bog til alle der sanser meget, mærker stemninger ekstra kraftigt, til dem, deres omverden de sære, nære og deres kære er denne bog særligt god.

I slutningen af bogen er der Udvalgt litteratur om emnet. Nogle af de bøger har jeg nu skrevet mig op til på biblioteket. Andre af bøgerne har jeg herhjemme, bla DENNE, som jeg også var rigtig glad for.

** Bla siger Camilla i bogen “Når jeg ikke er i balance, kan jeg blive svimmel af at tage en elevator eller gå på et ternet gulv”. Marie siger “Min kæreste er egentlig en ret rolig person, men han kan klare meget mere end mig, og jeg kan lære meget af ham. Jeg kan godt se skrækscenariet med et parforhold bestående af to særligt sensitive, der aldrig kom ud af døren. Sådan ville jeg jo heller ikke have det”.

PS: Jeg er ikke psykolog, Jeg kender ikke min egen psykologiske profil 100 %. Bogen har givet mig værktøjer, og en helt herlig og særlig bogoplevelse. Den prøver ikke på andet…

Læs mere om bogen HER

Læs mere om Ulla Hinge Thomsen HER

Lige nu er jeg igang med at læse denne længeventede sag.

9 Comments
  1. Lyder som en spændende bog..

    Jeg er førtidspensionist pga psykiske ting og med tiden er jeg også blevet mere opmærksom på om jeg er særligt sensitiv. Jeg har læst lidt forskelligt om emne, men man kan altid læse mere ikk.. Hvis du skulle ha lyst til at låne bogen ud, må du endelig sige til. Jeg er normalt ikke den store læser, men den der gad jeg god læse.

    Knus Jeanette

    1. Bor du i nærheden af mig, kan du sagtens låne den Jeanette? Biblioteket har den også. Ja det er svært at skelne i “diagnoser” ik? Særligt sensitiv giver nogle gode fingerpeg i hvert fald – om man er det eller ej… Knus og tak fordi du læser med

      1. Jeg bor på nordfyn, men ville gerne betalt portoen. Ellers må jeg se om jeg evt kan finde den på mit bibliotek. <3

        Men ja det er svært at skelne imellem diagnoserne, jeg har jo selv både panikangst og en dyssocialpersonlighedsforstyrrelse. Tror faktisk også at min personlighedsforstyrrelse har ændret sig. De sidste to år er jeg blevet mere opmærksom på nogen af mine reaktionsmønstre fra min barndom og i takt med at min diagnose nu har ændre sig mærker jeg pludselig alt meget anderledes. Det er svært at forklare, men i takt med at jeg har fået det bedre psykisk er jeg blevet meget mere bevidst.. Jeg høre, føler, dufter, ser og mærker alt helt ind i min krop. Vil rigtig gerne blive klogere på mig selv i min healingsprocess 😀

        Knus <3

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>