Små skridt frem efter et attak

IMG_6833
Vores søde barnebarn leger med min rollator, det var så dejligt at have ham på besøg – rigtig god medicin

Små skridt frem efter et attak

Attak’ets værste hærgen er ovre. Attak’ets mén er ikke ovre. Attak’ets efterladenskaber mudrer i min krop endnu, men jeg kan mærke den ikke er aktiv mere. Jeg mærker det i rygmarven – som om! – at da attak’et var på sit højeste, var der ildebrand i min ryg. Store flammer hærgede og ødelagde områder i rygmarven. Nu er der små ildsteder, nogle steder lidt ulmende aske – andre steder blot kold aske…

Smerterne er blevet tilbage. Jeg har ligeså ondt i mine ribben, i min ryg og maveregion, som da attaket startede og satte ind. Saroten, Klorzoxazon, fysioterapi, yoga, vejrtrækningsøvelser, akupunktur (starter igen den 3.august – de har haft 14 dages ferie) og fokus væk fra smerterne afhjælper deres ødelæggende og livskvalitet-smadrende væsen.

Jeg spiser igen. Jeg har ikke refluks mere. Maden bliver i maven. Jeg laver ikke stråleopkast efter nogen mere… Saroten binder væsken i min krop – og gør mig sulten. Jeg har taget fire kilo på, af de 11 jeg havde tabt, og ved I hvad? – det er stadig fuldstændig ligegyldigt. Dejligt – jo vel – er det da, at jeg kan passe den del af min garderobe, som har hængt og ventet på bedre tider. Alt det tøj, der er blevet lige vel stort, er røget videre til venner og Diakonissens genbrugsbiks. Fuck vægten og deller, det er livskvalitet, der tæller…

De små skridt frem efter et attak føles så godt i min sjæl:

  • jeg kan blogge igen – jeg har lyst til det
  • jeg kan sætte mig på gulvet og lege, nusse og træne Fjolle
  • jeg kan lege med vores barnebarn
  • jeg kan lege med Jan igen – i soveværelset (ja grin i bare – men sex har ikke været på like to listen i lang tid)
  • jeg har været ude i livet på scooter med Fjolle – alene og sammen med en veninde
  • jeg kan træne nu – langsom genoptræning med helt specifikke rygtræningsøvelser
  • jeg har overskud til at se nogen, ha’ besøg, gæster (med måde – korte intervaller)
  • jeg har lyst til at have besøg (hvor jeg ellers bare allermest har haft lyst til at ligge indeni i stort æg, beklædt med lilla velour og i fosterstilling)
  • jeg kan drikke kaffe igen (tre ugers pause, fordi et blødende mavesår opstod efter Medrol-behandling)
  • jeg kan grine igen, sådan virkelig le – og latter batter – altså – i det lange løb
  • jeg kan ligge i ske med Jan igen (ellers har jeg sovet siddende eller på ryggen med puder under ben, i lænd og ryg)
  • jeg kan se frem igen, jeg tør se fremad, jeg tør tro på, at bedringen er fortløben og bare bliver bedre og bedre (jeg har haft sortsyn og angstforfremtiden-livssyn, da attaket var værst og besværliggjorde min naturlige vejrtrækning – og jeg – og vi – var bange)
  • jeg kan tage telefonen igen, svarer på sms’er igen (det gad og kunne jeg ikke, da attaket’s værste periode foregik – havde ikke kræfterne til at snakke)
  • jeg har taget hul på ubesvarede mail’s bunken (173 ubesvarede mails skal gennem mine øjne og hænder i den kommende tid – og de kræver alle et svar)
  •  jeg kan gå med ret ryg igen, og jeg vil glæde mig til at genfinde og genoptræne min ryg – og mine ben, så de atter kan komme ud i livet og gå længere end bare ud på terrassen og ned af trapperne og hen til el-scooteren – benene er klar til at lære at bære mig i livet igen …

Dette attak er det længstvarende aktive attak, jeg nogensinde har haft – attak # 41 ialt. 41 attaker på 15 år. Det er alt for meget. Alt for mange. Jeg er gået op i dosis af LDN (fra 1,5 mg til 3 igen – hvor jeg har været før). Jeg er spændt på om det gør en forskel …

Jeg har sagt ja tak til at prøve Aubagio. Jeg går igang i efteråret 2015. Jeg skal lige have en MR scanning først – og tiden til at genoptræne og genfinde mig selv efter dette attak.

Er der nogle, der læser med herinde, der har prøvet Aubagio? Hvad med LDN? Er der nogen, der ved om de kan tages sammen?

I næste blogpost herinde vil jeg lave en liste over mine erfaringer med MS HUG. Dette attak var det værste MS HUG, jeg har haft, men det er stadig den 4. gang, jeg har været igennem et.

Jeg tager bitte små skridt fremad i disse dage. Nogle dage to skridt frem og et tilbage, men det er okay, for jeg har værktøjerne i hus til at lindre og til at tage boksehandskerne på og smække MS en lige i fjæset.

#mshug #attak #sclerose #LDN #aubagio #elscooter #sex #småskridtefteretattak #ingenordomsorgenogblopidetttindlæg #mrscanner #ms #ingensnakomindlæggelsenpåakuthjerteafd

 

2 Comments
  1. Puha hvor lyder den sygdom bare rigtig led. Så skønt for dig, at du nu er på den anden side af attakket, så livskvaliteten vender tilbage.

  2. Åhhh søde Ibbe …. du vinder – jeg ved, du kan <3 Er selv på hælene i øjeblikket, men slet slet ikke i det omfang dér <3

    :* og kærlige tanker til dig, Jan the (sex)man 😀 og fjollehunden

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>