Support fra de nærmeste tre i verdens gang

IMG_7466.JPG

Opbakningen fra mine nærmeste tre er verdensklasse.

Igår sad Jan og jeg helt tæt i sofaen. Jeg sagde “piv piv piv, svimmel, piv piv, falder let, piv piv piv, dumme ben”. Jan sagde “jeg tror, jeg har en løsning, det skal nok gå”. Han gik ud af døren. Kom tilbage en halv time efter. Han var gået i kælderen. Havde gravet den spindelvævsoverdækkede rollator frem. Taget den til cykelhandleren, hvor den blev pudset og pumpet. Så må jeg selv sørge for den bliver pimpet. Høhø. Jeg blev så glad, da jeg så den. Jeg blev så ked af det, da jeg så den. Et kram, og ingen ord, hjalp.

Imorges da jeg atter skulle rulle hjalp de andre to nærmeste mig igang. De godkendte projekt “midlertidige ben” in a heartbeat. Mutti’s drenge.

Styrket af de tre nærmeste mødte jeg den 4. nærmeste på terrassen. Min søde B, nabo. Hun skulle på job. Hun smilede, lettere rørt, og gav mig et kram. “Glæder mig til dans i aften skønne, og du ser godt ud – lige meget hvad”…

M I D L E R T I D I G E   B E N – er bedre end ingen ben! Let’s go… ATTA(C)K…

Mine nærmeste får mig igennem dette attak. Ved at elske mig som jeg har det – på dagen.

 

3 Comments
  1. Hvor er det dejligt for dig at du har så skønne mennesker og dyr omkring dig, skærer mig lige i hjertet.
    Knus til dig

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>