Venlighed

Venlighed, næstekærlighed og landsbyen

I marts har vi sagt farvel til Jans bonusfar Arne. Han blev 69 år. Han døde af en blodprop i hjernen og tilstødende hjerneblødninger.
Vi var samlet hele familien til farvellet. Arne var en elsket mand.
I landsbyen de bor i, er der et helt særligt naboægtepar, der skiller sig ud. De har sat sig på “tværs i min indre univers”. Fordi de med alt, hvad de sender ud og er, oser af næstekærlighed og venlighed. Det er helt særligt, når jeg møder det derude i verden. Møder ægthed uden skjulte bagtanker og mig mig og jeg jeg. Glemt er egoisme og uærligt trav. De er bare helt gode mennesker, der giver varme kram og søde ord, fordi de ikke kan lade være.
Åh, hvor er det befriende at opleve, at mærke næstekærlighed og ægthed. Netop fordi der er så meget “lad mig sælge dig dit og dat” og ”hvis du gør dit for, så gør jeg dat for dig” (altid HVIS…). Jeg er så træt af det.
Derfor er det meget lykkeligt at møde ægte, gode og uselviske mennesker. Sådan nogle bor Jans mor tæt op af i den lille landsby, og det giver mig håb for at farmor aldrig skal græde alene, for som vi siger det (tak Dorrit) “så er der ingen der skal sidde og græde alene”.

Langt væk

Vi bor i København. Jans bror bor i Norge, og Chr og Jose bor i Århus, der ikke er lige rundt om hjørnet for farmors lille landsby.
Vi vil naturligvis ikke fralægge os et ansvar for at tage os af farmor (der snart fylder 80 år), men vi mærker en indre ro ved tanken om, at hun har venner ved sin side. Også hendes kommune er opmærksom på farmor. De hjælper hende på bedste vis via en fantastisk sygeplejerske, som farmor har et særligt forhold til gennem et langs sygdomsforløb (hvor hun bla har tilset farmor i hjemmet).
Vennerne er ikke familie. Vi ved det. De er gode venner og naboer. Dem, der kendte Arne, og rigtig godt kunne lide ham. Mennesker der også så den søde, rare mand Arne var. Den bamsefar med gode intentioner i sine porer der også vadede ind i deres hjerter. De har nu farmors ryg “When the shit hits the fan”. Det er helt unikt. Det har betydning. Det gør verden bedre.
I de dage Arne var indlagt (inden han døde) har de kørt farmor de dage, vi ikke kunne, og de har lyttet og været – og hjulpet til.
Jeg kunne skrive meget mere om dem og alle, der har gjort farmors svære tid – mildere, men dét jeg blot vil med dette blogindlæg er, at minde mig selv og os alle om, at for at næstekærligheden skal lyse og vise sig, skal vi også være åbne og modtagelige. Det var mine svigerforældre gode til at være – sammen, og i det lys bades farmor lige nu. Hvor er det bare smukt.
Farmors hverdag fremover uden sin soulmate Arne bliver hård og ensom, men jeg har tillid til, at vi som familie kan hjælpe hende, og jeg har tillid til, at hendes eget netværk i landsbyen vil være der, når farmor har brug for det.

God weekend

Ha’ I nu alle en vidunderlig weekend og husk at elske NU – husk at være gode SAMMEN. Husk kærligheden og ikke mindst næstekærligheden. Når vi møder den, bliver vores liv bare en lille smule nemmere og bedre.
Arne og farmor var to eremitter der havde fundet ro i at være to. Nu skal farmor finde sin egen ro. Jeg ved, at hun kan, for hun er så sej, og har overlevet den ondeste kræft i mundhulen.  Jeg ved, at hun kan leve videre med tabet over sin soulmate Arne – og jeg ved, at vi i familien og i hendes vennekreds altid vil hjælpe hende med at mindes Arne – resten af vores liv – og hendes.
Dette var lidt meget privat familiehistorie, men det skal også til engang imellem – og jeg håber, I forstår, hvorfor jeg havde brug for at dele dette med jer. Vi skal hylde det kærlige og særlige – også – og ikke kun makeup og serum herinde <3
16 Comments
  1. Åh, kære du. Det er lige præcis denne åbenhjertighed, der gør, at jeg følger dig, Ibbyheart ❤ Fordi du har sans for, hvad der er ægte og væsentligt og rør ved hjertet 💟✨. Kram herfra 🤗

  2. Det er så fint skrevet kære Ib, og ja de fleste kunne nok alle reflektere og overveje hvornår vjeg senest har gjort noget af Næstekærlighed til andre…
    Jeg ved nu hvad jeg skal i dag😘

    Kæmpe søndags knus efter et intressant F1 løb😀😀

  3. Kondolerer – det er trist, men samtidig et smukt og fint skriv, og hvor er det dejligt med sådanne mennesker i verden.
    Tak for at minde om kærligheden, Ibbe. Kærligheden er alt. Jeg vil selv prioritere at huske det endnu mere i dag. Tak, og kram

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>