Embryolisse Lait-Crème Concentré

Reklame
Jeg kan ikke udtale navnet på perfekt fransk, men den er fantastisk…De af jer der også følger mig på INSTAGRAM ved allerede dette; jeg har været fan af denne creme fra (knuder på tungen) Embryolisse et stykke tid.
Hvis du endnu ikke har prøvet cremen, så kan jeg anbefale dig at gøre det.

Når jeg skal have Embryolisse, så finder jeg tilbudet – enten i Matas eller Magasin – hvor de ofte har en duo-pakke.

Embryolisse’s Lait-Crème Concentré er et uundværligt plejeprodukt med mange anvendelses muligheder.
Et kultprodukt; kendt af makeup artister, modeller og dermatologer i hele verden. Cremen indeholder en særlig kombination af vitaminer, fedtsyrer og essentielle næringsstoffer, der tilfører huden fugt og holder den i balance.

Selv meget tør hud bliver museblød efter brug.

Produktet kan bruges som:

  • dag/nat creme alle hudtyper
  • rensecreme
  • fugtmaske
  • ved hudirritation og rødmen,
  • til sår og rifter
  • efter barbering
  • den er perfekt som primer under make-up, alene eller ovenpå din alm. hudpleje
  • UDEN parabener

Embryolisse er endnu et fransk apotekermærke, der bor hjemme hos mig.

Konsistensen er skøn. Den føles som en fed creme, men er en let creme på huden. Huden skinner ikke efter påførring, men den er heller ikke kedelig mat. Cremen er drøj og dufter himmelsk.

Jeg kan eks.vis bruge Lait-crème Concentré om morgenen, når jeg skal ud med Fjolle – tidligt, og jeg ikke når at få makeup på. Når jeg så kommer hjem renser jeg den af med en vaskeklud med lunkent vand – og kommer et nyt lag på – og derefter min BB creme (en af dem). Lait-crème Concentré er også skøn at massere med. Derfor får Jan nogle aftener en tur i mit skød – altså hvor jeg kommer cremen i hans ansigt og massere ligeså blidt og stille og lader den blive på, imens hans hoved ligger i mit skød, og han tager imod. Dejlig creme dér…

Du kan købe den i Danmark mange steder efterhånden, ellers kan du shoppe amok overseas eller når du lige er i Paris. Mærket har været solgt på de franske apoteker i over 60 år.

Skriv endelig herinde hvis i finder den på tilbud herhjemme. Jeg har fundet den på tilbud i Matas – hvor der er to cremer for 299 – ofte.
Min nabo fandt den hos Sephora til kr 120  – et slagtilbud!!!

Er DU også fan?
Eller har du endnu ikke mødt den på din hud?
Eller?

Jeg vil meget gerne høre om jeres erfaringer med Embryolisse.
Tak venner.

Picture

Cremen bor blandt de bedste og bruges flittigt – ude på mit badeværelse står den på VIP bakken…
16 Comments
  1. Jeg har brugt den i tre måneder og min hud har aldrig haft det bedre. Du anbefalede mig den, da jeg spurgte til en god creme uden parabener. Jeg er dig så taknemmelig.
    Tak fra en fan i Århus, der følger med i alt på din blog og du inspirerer mig.
    Kærlig hilsner Lotte

  2. Jeg har brugt den laenge og kan ikke undvaere den, bruger den hver dag. Den giver masser af fugt uden at vaere tung og fedtet. Den er ogsaa fantastisk efter f.eks en flyvetur som jo godt kan udtoerre huden

    1. Jeg husker du engang spurgte mig om deres BB creme, den er jeg ikke vild med – men jeg elsker denne creme – den er så enkel og så effektiv – ligesom BIODERMA ansigtsvand – som du garanteret også bruger???

      1. Selvfølgelig bruger jeg Bioderma, for den er suveraen og jeg kan bruge den selv når jeg har allergi, for den er så mild, og så er den ovenikøbet billig.

  3. Den har jeg i mørkeblå og den er en fast ven på badeværelset og i tasken 🙂 Den er helt fantastisk til alle de ting du skriver. Jeg er FAN.

  4. Hej Ib
    Jeg har aldrig prøvet den men jeg har læst så meget positivt om den creme så den er helt klart på min næste shoppe liste, jeg vil spørge dig om du ved hvad forskellen er på farven ? da Helle skriver at hun har den i blå ?

  5. Kære Ib. Den franske creme – med det krøllede navn – er på det nærmeste allerede flyttet ind i min “gammelkonehud”.
    Jeg er sikker på, jeg bliver rigtig glad for den. Brugte den i nat og idag som aftersun på min lidt for overdrevet solkyssede hud i pande og på kinder (selvom jeg brugte solsfactor).
    Nanna har købt 2 stk. til mig – den søde pige.
    Den creme bliver et hit – tak for tippet og prøven – og fortsat god sommer.
    Knus og sommerhilsen
    Else

  6. Hejsa det er en fantastisk creme dejlig på huden og duften , bruger også både bbcreme og cc creme 😁😁😍

  7. Den er også en klassiker her hos mig – dufter såååå herligt🥰
    “Ambrioliss” “læ kræm konsentræ” til krøllerne på tungen😛😜🤪😝

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>