Hvad vil du have til jul?

Reklame Reklame Reklame //

Hvad skulle det være til jul?

Er det en ønskeseddel – eller en indkøbs-seddel? – hvilke forskellige beløb skal den og den have for?. Hvilke kriterier er der for giveren? Skal man have gjort sig fortjent til beløbet eller? Hvad med en genbrugsgave – fra en genbrugsbutik? Ville det være i orden?

Hvor store gaver giver I? Hvor små gaver giver I? Kan gaver gøres op i penge? Har I regler i familien for, hvor meget I giver for? Jeg kan kun tale om os selv – for os selv – og det vil jeg prøve nu…

Jan og jeg giver fine gaver, vi er ikke nærige. Vi gør vores bedste med det vi har. Vi vil gerne give mere – større gaver, men vi har ikke råd – mere.

Der var flere penge da vi begge arbejdede i Matas – og jeg havde penge, jeg havde arvet. Vi er ikke i Matas mere, og min arv er brugt på gode gaver til os selv, ferier og gaver til andre…

Sådan er det.

NU er det som det er. Tænk, hvis vi gav gaver efter, hvad vi får/modtager? Altså hvis vi gav for det samme beløb, vi får gaver for? Gør nogle af jer det? For så var der en nogle stykker tæt på os, der ville få sig et chok til i juletiden da haha. Åh jeg har skønne billeder (lidt onde) i mit hoved…

Der er bare nogle, der er gode til at give, og så er der nogle, der ikke er det – med mindre det er til dem selv.

Jeg var inde på det i min LIVE-stories på Instagram forleden. Derfor dette skriv, fordi jeg har fået en hel del PB (private beskeder) – efter (det er virkelig et emne, der er mange holdninger til – og følelser i)…

De fleste siger, de har nogle tæt på der er mere grådige og egoistiske – fremfor givere. Så er I også mange, der har et beløb, som I giver alle for (mellem 200-500 kr). Jeg er glad for alle jeres beskeder, og det giver mig noget at tænke over – på den gode måde…

Jeg har erkendt efter mange år, at med gaver er det bare sådan, at nogle er givet med hjertet mere end andre – både til og fra…

Nogle er bare gode til at tage – mere end de giver. Det kan være økonomiske tilstande, men det kan også være personlighed.

Jeg synes, at folk må være som de være vil, og jeg laver ikke dette opslag, for at NOGEN skal rammes. Jeg laver dette opslag for at få en snak med jer om det at give, modtage og give videre eller ikke – INSPIRATION-ish…

Har I lyst til en dialog om emnet, så send mig en mail eller skriv en kommentar herinde???

VIGTIG VIDEN;

  • jeg får så meget, og har så mange omkring mig, der er betænksomme og generøse, så jeg klager IKKE
  • mit netværk indeholder langt flere der giver fremfor at tage – langt langt flere
  • jeg er den heldigste i hele verden mht kærlige og betænksomme i mit netværk – både mht gaver, der er fysiske og handlingens gaver (at gøre mig tjenester, som at gå en tur i en skov med mig og Fjolle, plante kartofler for mig eller komme og rydde op i mine skabe for mig – eller give mig massage på fødder eller ryg – eller passe Fjolle (som er min yndlingsgave))
  • jeg vil ligeså gerne have handlingens gaver som fysiske gaver

HVAD ØNSKER I JER TIL JUL – allermest??? Er mennesker i jeres netværk gode ved jer? Er I gode ved dem? Hvordan forkæler i bedst dem I elsker?

Malle, Palle og Anna, samt KAGERNE

Sidste lørdag fandt jeg ved mit gudbarns fødselsdag ud af, at der kun er een ting, jeg ønsker mig til min fødselsdag af min hjerteveninde Kit, og det er hendes hjemmelavede Othello-lagkage og en masse kanelsnurrer. Det havde hun lige selv lavet igår til 20 mennesker, og det smagte så fortryllende godt, at jeg stadig har mundvand – bare ved tanken…

Håber jeres juledage bliver gode for jer.

Jeg vil gøre mit for at julen bliver god for os herhjemme – og jer derude – og alle mine nærmeste…

Ibbe

6 Comments
  1. Hej Ibbe
    Vi giver for ca 300kr,lidt mere til vores 2 døtre. Vi har noget familie som er gode til at give gaver,sparer ikke,men er nærige med omsorg,hjælp,lytte osv. Det er ok,sådan er de. Tilgengæld har vi venner som er så meget bedre til at være,lytte,hjælpe osv. Det er for mig den bedste gave.
    Nu er hovederne lagt i blød,hvem skal have hvad🤔For jeg følger ikke altid ønskelisterne,det er jo ønsker og de går ikke altid i opfyldelse😉
    Håber du/i får en dejlig jul,når vi kommer dertil🎄🎅🏼
    Knus Tine

  2. Hej Ibbe.
    Jeg giver kune til mine 5 børn.
    Er på SU.
    Min far og min mor overfører lidt penge så jeg kan købe noget fra dem til deres børnebørn.
    Min store pige på snart 17😱 kan finde på at købe en gave til sin mor♥️ Hun tjener lidt i en bager da hun går på gym og ikke er gammel nok til at få SU.
    Jeg har søgt julehjælp så det håber jeg på at få.
    Men det bedste er jo at vi alle er hjemme i fridagene med varme sokker og gode film og levende lys.
    Rigtig dejlig jul til Jan og dig♥️♥️♥️

  3. Du skal få den største Othellolagkage OG det skal regne med kanelsnurrer -I promise❤️❤️❤️❤️❤️

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>