Kig til solen – anmeldelser af fem solcremer til ansigtet

Som lovet kommer her anmeldelser af de fem solcremer til ansigtet, jeg lavede TIP & VIND med:

Sun with Sense fra Medex (faktor30) er en rigtig god, gedigen solcreme, der holder solen på afstand. Den gør, hvad den lover, men jeg er ikke vild med duften. Det er ikke mega vigtigt for mig, at den SKAL dufte af sol/kokos/papaya – men den dufter syntetisk, og det er jeg ikke fan af. Konsistensen er rig og lidt fedtet. Men det matterer op, når den har sat sig. 
Medex får tre stjerner ud af seks mulige.

Vichy 50+ tinted er en supergod solcreme til ansigtet med lidt farve. Farven er meget lys og for en selvbruner-pige, som jeg er, blev den allerede for lys i maj. Men som forårssolcreme, er den fabelagtig ellers til en lys hud. Konsistensen er tæt men ikke tung.
Vichy får fire stjerner ud af seks mulige.

La Roche-Posay 50+ Gel-creme er intet mindre end fantastisk. Jeg vil mene, at alle der vil have høj sol-beskyttelse og vil have en creme der kan bruges hver dag vil elske denne. Den matterer lynhurtigt op, er meget nem at fordele og den føles let og delikat på huden – HELE dagen. Den nulrer IKKE – og den dufter meget neutral.
La Roche-Posay får fem stjerner ud af seks mulige.

Organic Boost Zinobel faktor 30 er min favorit. Den har jeg berettet så rigeligt om. I ved jeg elsker konsistensen, at den er vegansk, at den er ren ren ren – og meget meget drøj i brug -og beskytter min hud ligesom jeg vil ha’ og kan li’.
Zinobel får seks stjerner ud af seks mulige.

Avène 30 lotion er både til ansigt og krop. Den er købt på en ferie – og var Jans solcreme til ansigtet – og den virkede og beskyttede godt – men den kunne nulre ret kraftigt sidst på dagen. 
Den har en let konsistens og dufter meget fransk!.
Avène får tre stjerner ud af seks mulige.

Vigtigheden for mig af en rigtig god solcreme til ansigtet er konsistens, ingen parabener, holdbarhed og effekt. Den skal kunne sidde ovenpå min fugtcreme og under min BB/CC creme. Det er mine kriterier. Hvad er dine?
Hvilken solcreme til ansigtet er din favorit?

Påtænker en giveaway – og skal bruge jeres feedback for at finde den helt rette til JER…

9 Comments
  1. Tak for tip mv. Zinobel er nu også min favorit 🙂 Men jeg er så glad for endeligt at have fattet, hvad en BB-creme er, for ellers bliver zinobels nok en lille smule hvid i det. Jeg har til gengæld hørt, at man selv kan købe Tiosol (titanium dioxide) og blande i sin yndlingscreme eller -olie. Så måske skal det prøves en dag…

  2. Bruger Matas solcream til ansigtet uden parafume.er faktor 15 men ja man burde jo nok gå op i faktor.er glad for den ellers,synes den tørrer hurtig ind

  3. Jeg må nøjes med at sige TAK, fordi du har skrevet så meget om ansigts sol cremer og indrømmer 🙂 at det er et område, jeg har forsømt. Der har været SPF i de cremer, jeg har brugt, men er gået mere og mere over til olier, så jeg vil læse lidt med her og finde ud af, hvilken en, jeg skal købe.
    Tak <3

  4. Jeg bruger La Roche-Posay hver dag forår/sommer/efterår 🙂 Klart den bedste jeg nogensinde har prøvet…

  5. Jeg bruger Suki Skin Cares Tinted Active Moisturizer SPF 15, men må klart have en Zinobel snart! Den lyder suveræn!

  6. Organic Boost Zinobel faktor 30 ,er helt klart min favorit,drøj i brug,og en god konstistens. 🙂

  7. Det er sjovt, at så mange er så vilde med La Roche Posay Jeg er ikke fan, men bruger den kun, når jeg ved, at jeg skal gå i haven hele dagen.
    Det er rigtig nok, at den ikke fedter så meget, men til gengæld hvidtner den huden. Jeg får simpelthen den mærkeligste hudfarve, når jeg bruger den. Jeg kan ikke bruge min sædvanlige concealer, fordi farven lige pludselig er alt for mørk. Så den ryger kun på, på makeup-frie dage, hvor jeg går hjemme.
    Zinobel ville jeg til gengæld rigtig gerne prøve. Jeg har ansigtsolien, som jeg er stor fan af.

    1. Alle med titaniumdioxide hvidtner (fedt ord – tak Baysen) huden – og det er jo absolut ligegyldigt for en BB pige som mig yeah… Og fordi jeg GERNE vil have fysiske filtre i flertal fremfor kemiske der ikke hvidtner … Zinobel hvidtner også <3

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>