Minus 12 kg, 7 år Niels og guldbryllup

guldstøv
Guldstøv

Minus 12 kg, 7 år Niels og et guldbryllup

Til hvilken nytte? Ja 12 kg er flot. Det er endda lidt mere end 12 kg men ikke helt 13 kg, og jeg gad ikke skrive noget med decimaler. For jeg er ugidelig. Jeg er virkelig træt. Jeg er træt af at have ondt. Smerterne i mit knæ er så ulidelige. Buhu tag en tudekiks Ib, ja tak – giv mig en pakke…

Idag bliver bloggen 7 år. Hurra og tillykke til mig – og jer. Jeg vil gerne sige tak for de 7 år. I har givet mig et rigt indhold i et liv, der i perioder er barsk og bøvåndsvag… I har givet mig jeres likes, kommentarer og refleksioner I har brugt mine anbefalinger. Tusind tak – inderligt tak. I har også været her, når det er sjovt og jeg har sejre. Tak venner.

Idag ville mine forældre have haft guldbryllup. Tillykke mor og far – hvis nu I var sammen ved jeg bare, at vi skulle have truttet i guldhorn og spist horn med smør i en kold morgenstund i Kvaglund.

Men ihhh hvor er det festligt i stedet at fejre, at jeg for første gang i mange år har en BMI, der er normal. Hvad fanden kan jeg bruge det til?

Okay, jeg kan bruge de tabte kilo til at glædes over, at jeg på to krykker skal slæbe mindre. Jeg kan glæde mig over, at min mission og min tro på LIGEVÆGT virkelig skaber balance i mit liv.

Men jeg vil hellere tage 25 kilo på nu, og ikke have dét med mit knæ.

Uvisheden med knæet er ligeså slemt som smerterne. Begrænsningerne er voldsomme (også selvom jeg er sådan en type, der har været dér, hvor benene ikke lystrede min hjerne – og derfor var i kørestol). Det her er så voldsomt, fordi jeg kan mærke, at det er pisse alvorligt, men jeg bare er i det offentliges hænder og må rette ind – og vente – på min tur. Jeg mangler en MR-scan, en mulig operation, en diagnose, en konklusion og genoptræning.

Hvis der ikke snart er nyt fra E-boks og Bispebjerg, så sælger jeg fanme alt herhjemme af værdi og går til privat hospitalet længere nede af vejen…

Men hurra for bloggen, for mor og far og for alt mit fedt, der svinder dag for dag på min vej FRA OVERVÆGT TIL LIGEVÆGT.

Jeg holder tungen lige i munden, og finder guldstøv i venner der kommer og går med Fjolle, i Jan, der troligt laver sund mad til mig hver dag, i søde beskeder, i blomster jeg får sendt eller lagt ved min dør etc. Jeg har heldigvis momenter, hvor guldstøvet er tydeligt for mig, og hvor jeg kan se lys forude. Men der er også mørke – og det kaster skygger…

Ha’ en dejlig weekend venner

og husk at elske hinanden og jeres funktionalitet HVER DAG

Ibbe

17 Comments
  1. 12-13 kilo det er mega sejt, godt gået altså 🙂
    Tillykke med din skønne blog, jeg har vist fulgt med siden 2012 ca. og elsker dine indlæg 🙂
    Også et stort tillykke med det guldbryllup dine forældre kunne have fejret med jer 🙂
    Jeg forstår godt du er frustreret med dit knæ, ventetid er skidt når smerter og udtrætning står på.
    Jeg håber du snart får hjælp og det vil lindre din uholdbare situation pt.
    Pøj pøj søde Ib !

  2. Tillykke med bloggen og vægttabet. Seje Kvinde.
    Elsker at følge dig med gode tips. Og hele dig og dit liv.
    Rigtig dejlig weekend trods dårligt knæ.
    Kæmpe luftkram.

  3. Søde Ibbe.

    Pokker tage det med knæet, men hvor er det flot med dit vægt tab. Jeg er ked af at du har så mange smerter, åhhh hvor kan jeg føle med dig, også i det med begrænsningerne inden for det offentlige, det er så ufattelig fustrerende at skulle vente på noget der kunne og burde gøres med det samme. Men Hvor er du sej at du er kommet så langt med dit vægttab, trods de udfordringer der ligger på din vej i forhold til fysiske udskejelser.
    Hvor er du bare en fabelagtig fighter. Tillykke også med din mor og faffi’s mærkedag, og stort STORT tillykke med Ibbyheart. Også der formår du at sprede smil, selv når du ikke lige kan komme ud og gøre det i den virkelige verden, så kommer dine smil og din gnist alligevel ud til os. Hvor er det skønt at du har den gode mand du har, og at han har dig. Vores værdier bliver ikke målt i hvor gode knæ og ben vi har og du har så mange gode værdier og talenter. Jeg ønsker dig en dejlig dag, med Fjolle, med Jan, og med alle de der kommer til dig.
    Stort stort knus fra mig, der står her og hepper på dig. Med smil og flag, og blomster og glimmer og sol og alt det der er dejligt.
    Un abbraccio forte forte.
    Baci e Abbracci /x&o
    Vibe. xoxo

    1. Skatte ViBe med drengene med smilene med passion for den røde læbestift og helt rette hudpleje – du gør mig altid så godt tak

  4. Hej ❤️❤️❤️ tillykke med bloggen 🇩🇰🇩🇰🇩🇰jeg håber så sandelig snart at du får den scanning 🍀🍀🍀det er da umenneskeligt at skulle gå rundt men smerter så længe 😫😫😫jeg sender almulig held og styrke til dig♥️♥️♥️ kæmpe kram og god karma,, håber din hverdag snart bliver bedre og nemmere,♥️♥️♥️

  5. Skønneste dig ❤️ Du har altid været hende der sugede folk til dig…ikke fordi du har goe ben eller fordi du vejer det rigtige…men fordi du er dig…Heidi-Ib-Ibber (ja kært barn har mange navne)…og fordi du ALTID har noget på hjertet. Jeg husker at man altid ville “lege” med dig fordi du ser mennesket kære Heidi og ikke det man omgiver sig med eller har med i bagagen. Du er åben og varm og det gør os der følger dig helt varm om hjertet og giver os troen på at vi er noget specielt. Derfor glæder jeg mig så mega meget til at kigge dig i øjnene imorgen og give dig et kram med armene som har været længe undervejs. I tankerne flyver de tit til dig. Kæmpe stort tillykke med Ibbyheart 🇩🇰🎁🎈🎂 og en tanke til din far på dagen. Kys P.

    1. Du er mit lille hjerte og hvor ku vi grine og være os to. Tak fordi vi ses imommi og hele tiden når du skriver og ser med ❤️❤️❤️❤️ tak for flotte ord

  6. Stort tillykke med bloggen Ib, krydser fingre for at dit helbred snart arter sig og alt må gå dig godt:)

  7. Tillykke med bloggen og med det flotte vægttab. Håber der snart er godt nyt i din E-boks
    Kæmpe knus til dig❤️❤️❤️❤️

    1. Kære Rie fik indkaldelse til mandag allerede juhuuu – de ringede igår sent eftermiddag tak for din hilsen

  8. Tillykke med de 7 år 🇩🇰🇩🇰🇩🇰
    Tak for alle de gode tips gennem årene ❤️❤️
    Håber snart du hører fra BB ❤️❤️❤️❤️
    Det skal nok blive godt igen 🌸 og øv med alle de smerter. Forstår godt du er træt af dem.
    Sender dig kys og kram og sang ❤️❤️❤️☃️☃️

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>