Samtidigt har jeg været taknemmelig helt ind i hjertemidten for jeres engagement og lyst til at dele.
Det vil jeg sige jer STOR og INDERLIG tak for.
Uddrag af nogle af de flotte ord fra alle der deltog:
Rikke skrev:
“Min LIlle westie Gusse – på snart 11 år – pyh, men vi har en aftale at han lever for evigt!! Vi går tur meget ofte i Frb have – og i søndags var det simpelthen for smukt med solen ved slottet og søen – SÅÅ FINT!! -…”
Line skrev:
“Selvom efteråret ikke gør noget godt for mit helbred (flere attaks), kan jeg alligevel ikke benægte, jeg er efterårsbarn i hjertet. Jeg blev født en af de første efterårsdage og jeg holder meget af denne årstid, der kan byde på både varme og kulde, storm og stille. Det er en omskiftelig tid, hvor naturen er et væld af farver, der tager pusten fra én. Æblerne hænger tungt på grenene, havens nødder skal høstes og tørres, fugleflokkene flakser over markerne med deres tidlige morgendis, der synes at vælde op af jorden…”
Christine skrev:
“Jeg elsker generelt årstidernes skiften, men min absolutte yndlingsårstid er bestemt efteråret. For det første fordi farverne skifter og specielt de ildrøde vedbend-blade er jeg helt tosset med. For det andet elsker jeg den friske, kølige, knitrende efterårsluft. Og for det tredje fordi jeg har fødselsdag i efteråret..”
Pia skrev:
“Uha en lækker give away 🙂
Synes, at det er svært at vælge en årstid, for jeg elsker foråret for dens dejlige lysegrønne farver, solens tiltagende styrke, de lysere dage, og alle de dejlige forårsblomster. Sommeren for dens dejlige varme, lyse dage og nætter, hygge i haven og på stranden, og varmens dejlige undskyldning for at spise alt for meget is;)”
og så var der Katja, der sendte et Keats digt – og mange mange flere.
Jeg er imponeret over jer. Tusind tak fordi i altid har lyst til at lege med mig herinde, både når det gælder giveaways, men sandelig også i det daglige, når i kommenterer på mine posts. I skal vide jeg værdsætter det HØJT.
Tak til ORGANIQS. I ved jeg er vild med jer – og NU ved i også, at følgerne på ibbyheart er fan af jer (der var 174 følgere på Organiqs FB side inden vi gik igang – nu er der 252! Godt gået).
Der er to giveaways i vente på bloggen om lidt.
Den ene handler om bløde, smukke læber og den anden om diamanter og glamour.
Vi ses herinde og på Facebook senere venner.
Husk at følge mig HER – det vil betyde så meget for mig – TAK <3
Tine Bylov vil du sende mig din postadresse?
Du kan maile mig på heidiankersen@gmail.com
Tillykke endnu engang.
Sille P skriver
Det er en fornøjelse at følge dig Ib – tak