14 år som blogger idag

Idag er det min blogs fødselsdag. Jeg har besluttet at berette 14 ting om det. Noget af det ved I allerede, og meget af det ved I ikke…
- “Det kan du helt sikkert ikke, det kræver så meget teknisk snilde og viden om computer – og du kan heller ikke skrive, så andre vil læse det”. Det var en bekendt, der sagde det til mig. Jeg var dog determineret og ville åbne en blog – der dengang var en dagbog online.
- Jeg søgte et legat i min hjemby Esbjerg, fik det -. og købte mig til hjælp – til en opstart. Jeg fik hjælpen, og indsigt i, hvordan man arbejder på WordPress. Min gode ven Per ( Dorte Esbjerg’s mand) tog billeder ved Hjerting strand, som jeg brugte som baggrund.
- Jeg åbnede min blog den 25.januar på mine forældres bryllupsdag.
- Jeg fik hjælp af mit beauty-netværk fra min tid i Matas. Jeg havde mange års erfaring med beauty-produkter og helsekost, da dele af min familie ejer Matas-butikker – og min mor var Frisør og mega beautynørd. Jeg kom ind i branchen igen, og fik produkter sendt samt inviteret til events ret hurtigt. Jeg blev også inviteret til Danish Beauty Award ret hurtigt efter, jeg startede bloggen, og der endte jeg i influencerpanelet som medDOMMER.
- DET ABSOLUT SJOVESTE har været at være med ved så mange events. Jeg er meget taknemmelig for alle de sjove oplevelser lige fra tur til Nørrebro med sanseoplevelser med honning på 4.sal i en bygning, hvor der var kunst for alle pengene til møder med Ole Henriksen på Nimb hotel one on one – til møde med Gerard Butler… Jeg har sådan nydt at være med, hvor der var sjovt at være, og hvor jeg blev accepteret for præcis dén type blogger, jeg var (og er). Jeg har elsket at få sendt nyhedsprodukter – at kunne teste dem – og KUN SKRIVE om de produkter, jeg kunne lide og som var gode. Fik jeg noget sendt, jeg ikke ville have på bloggen, røg det videre til diverse organisationer som Reden og Danner…
Næste fem (er I med mig)???
6. Min integritet har jeg altid været stolt af – inde i mit Jantelovs jyske hjerte. MEN jeg blev meget rørt, da min far, under en af vores daglige samtaler over telefonen, sagde “jeg er meget stolt af at du ikke har solgt din sjæl til branchen, og har bevaret dig selv og det du satte dig for, da du åbnede din blog”. Min far var ikke en type, der strøgede om sig med ros – men det VAR ROS TIL MIG, og det blev jeg glad for.
7. På 14 år er der sket virkelig meget i branchen, og da min far fik ond kræft diagnosticeret i 2022, besluttede jeg mig for at besøge ham mere end ever, for at få mest muligt med ham og hans hverdag med Tove. Derfor begyndte jeg stille og roligt at takke nej til events, og røg stille og roligt af listerne. Det var helt bevidst. For jeg kunne ikke både klare rejserne til Esbjerg med sclerose, og være aktiv blogger. Det var ikke muligt.
8. Jeg vil i år genoptage bloggerlivet bit by bit – men nu er sclerose desværre blevet progressiv, så min krop er ret fræk, men min hjerne og sjæl er stadig vild med helse og beauty – og derfor vil jeg gerne bruge tid på IBbyheart igen… NU må vi se, om jeg atter kan få taletid og komme på lidt lister derude i skønhedslandet, hvor alt er anderledes – end da jeg startede i 2012 den 25.januar …
9. Da jeg ikke får mange produkter sendt til test for tiden, ja så er jeg blevet en slags kunde igen. Det er faktisk super sjovt. Jeg handler selv en del nu, og så ønsker jeg mig produkter til fødselsdage og jul. Jeg fik en mega dyr og lækker dagcreme i julegave fra Shiseido, og en mega lækker serum fra Origins til fødselsdag. Det var luksus for mig.
10. Jeg har mødt mange mennesker i branchen henover de 14 år. Langt de fleste kan jeg rigtig godt lide, og så er der nogle, hvor kemien bare ikke er der. Det er som i livet. generelt ik? Det kender I godt. Jeg har endda fået venner i branchen, mennesker jeg ser privat og som jeg deler private ting med. Det er vidunderligt, og de er der stadig, selvom jeg har været på lavt blus de seneste år…
Og så tager vi de næste 2
Stay with me…

11. Min blog har åbnet mange døre for mig, og i starten af mit nye bloggerliv skrev jeg en mail til Beautyspace (som jeg havde set i tv’et) med et dilemma, og hendes respons på mit dilemma, har jeg brugt lige siden. Hun sagde “hvis en dør lukkes for dig i branchen, så lad være med at forsøge at komme igennem den dør igen, bare find andre døre…”. Det har jeg gjort med stolthed og værdighed hele vejen igennem. Dem der har behandlet mig dårligt eller uværdigt, har jeg ikke skænket en tanke, men bare aldrig gået nær dem igen. Tak dejlige Anette for at være mig en god ven – hele vejen...
12. JER læsere – åh, hvor kunne jeg skrive meget om jer, for I er de vigtigste, for mig. I har været helt vidunderlige, og mange af jer er kommet helt ind under huden på mig – og i hjertet… Da jeg havde mest kørende for mig, havde jeg besøgstal på bloggen månedlig på 50.000. Sådan er det slet ikke mere. Jeg har aldrig lært at bruge SEO, Google adds bla bla – og jeg har alligevel klaret mig godt, og det takker jeg jer for. Tak for jeres tillid og jeres vidunderlige ord – gennem 14 år. Imorges skrev en gymnasie-veninde tillykke med bloggen og søde ord til mig. Det gjorde mig så glad, og det er sådan I er. I løfter mig og I rører mig – OG I KAN BRUGE MIG. Det er LYKKEN.

de sidste to
13. Min hverdag er HVER DAG med genoptræning og min søde hund Bønne, der nu er 9 måneder og en rigtig nuttet OG fræk teenager. Vi er min mand og jeg, vores kære unghund og dejlige veninder, der altid støtter op om mig. Så er det jeg ønsker mig, at jeg i 2026 kan skrive mere på bloggen – og mindre på de sociale medier – som Facebook og Instagram, som jeg har brugt meget – i tiden, hvor jeg ikke har blogget på IBbyheart. Mit spørgsmål til jer er, VIL I VÆRE KLAR TIL AT FØLGE MED PÅ BLOGGEN IGEN? Eller gør “man” egentlig slet ikke det mere? Er der kun plads til dem, der tjener penge på jeres “klik’s”/view’s ??? Eller er der plads til en 55 årig Ib, der startede en blog for 14 år siden – idag??? Please hjælp mig med jeres ord og indsigt – atter…

14. Jeg har stadig lyst til at lege med makeup. Jeg elsker at nørde med god hudpleje. Jeg leger stadig med neglelakker, og synes det er sjovt, men også mega svært kognitivt. Jeg lever 80 % antiinflammatorisk. Jeg går op i sundhed, og er i sandhed også en fastelavnsbolle-nyder. Jeg går stadig meget op i helsekost, og jeg vil bare sige tak for, at I stadig dagligt har spørgsmål til mig om de ovenstående emner. TAK FOR JER OG TAK FOR DE FØRSTE 14 ÅR. Jeg har mere at give. Er I klar til at modtage herinde – igen?
“Ard Gammeldaws” refererer til Ard Bakery på Frederiksberg (lige overfor os), der bager “gammeldags” bagværk, som f.eks. fastelavnsboller med traditionel creme”.

BARE TAK HERFRA og vid I har gjort mit liv bedre ved at være her – både her på siden og på mine sociale medier. Det er dejligt, at føle at jeg kan bruges – til noget.
Kram til jer alle fra Ibbe

Lena Christiansen skriver
Tak for de første 14 år🫶🏼🫶🏼
Det er altid inspirerende og lærerigt at læse dine blogposts.
Er selvfølgelig med endnu og glæder mig 🙏🏼
ibbyheart skriver
hjertetak din dejlige banan
Mette A skriver
Kæreste Ib,
Vil med glæde følge med igen 🥰
Synes bloggen er hyggelig er sikker der er flere som jeg 🤩
Tak for dig!
Knus Mette
ibbyheart skriver
det gør mig så glad og taknemmelig
Tine Lund Johansen skriver
Stort tillykke med de 14 år🇩🇰🥂faldt over din blog ved et tilfælde. Var vild med at du anbefalede fra hjertet og ikke pengepungen🥰du har altid svaret,hjulpet,når jeg har spurgt ind til div huspleje og makeup. Stort tak for det💙og ja er her stadig og bliver. Glæder mig til du skriver mere. Gerne på din blog.
Kh Tine
ibbyheart skriver
så glad for du fandt mig og altid har været så sød ved mig
Marianne Simonsen skriver
Lille A og jeg er med. Til lykke 👏👏. Gør det, der gør dig glad ❤️❤️❤️🐾
ibbyheart skriver
Tak søde M og A – I har altid været så søde og gode ved mig – lille A med sin historie og M med din visdom
Ann Bøgeskov Dideriksen skriver
Jeg vil meget gerne følge.med ❤️ håber du vil give et lille pip (evt. med link) på FB, når du kommer med et nyt skriv ❤️
ibbyheart skriver
det lover jeg
Stine Hesby skriver
Kære Heidi🩷 🐾
Stort tillykke med DIN blog💝 Jeg vil elske at læse med om alt det der betyder noget for dig. Om det,vi vel kalder levet liv✨️
Heidi Ankersen skriver
Det er så sødt og varmt skrevet – 1000 tak fordi du er her og har været her
Marianne Wie skriver
Kæreste Ib 🍀🍀🍀🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Tillykke med fødselsdagen 🎂🧁🍰🥮
Håber tirsdag er en del af de 20% du ikke er antiinflammatorisk 🤣for så skal vi da fejre det med en fastelavnsbolle 😉😘
Tak for at have givet mig øjenbryn, smukke negle og viden om fugt og uendelig mange grin og smil på læben.
Skønne hunde at nusse og kærlighed ❤️
Hvis du linker på Facebook 😅er jeg helt sikkert med 14 år endnu ❤️mindst 🍀🙏🏼
Heidi Ankersen skriver
Vi skal fanme ha fastelavnsboller
rijaH skriver
Tillykke med de 14 års blogging, du har været et at mine mest værdsatte venskaber jeg har fået igennem bloggen <3 Er virkelig glad for jeg har haft chancen for at grine med dig til events og privat, køs og møs
Heidi Ankersen skriver
Kære M jeg har det på samme måde – vi lo så godt m Eva – jeg bærer de stunder dybt i mit ❤️
Vera Mou Kleffel skriver
Hej Ib
Tillykke med bloggen 🤗. Jeg vil med stor glæde følge dig og bloggen. Du er så ærlig og inspirerende. Jeg har fået så mange gode tips fra dig så du er en af mine favoritter sammen med Anette Beautyspace. Og vi deler jo vores store kærlighed til hunde 🥰.
Så bliv endelig ved og jeg vil kommentere så tit som mit overskud er til. God dag til dig
ibbyheart skriver
årh hundeven by heart