At spejle et æg
“Hvad laver du Ibbe?”
“Det kan jeg ikke vide”
“Du sagde du skulle spejle et æg, men du har slået ægget ud over bøffen på panden”
“Nårh, var det det jeg gjorde. Det ku’ jeg ik’ huske”
Scene i køkkenet i aftes, hvor vi havde en veninde på besøg. Hun skulle spise aftensmad med os.
Hun stod og snakkede til mig fornøjeligt og frisk ude i køkkenet. “Bla bla og så skulle vi løbe BERLIN Maraton, og så kom der er kunde ind i butikken forleden bla bla”. Hygge snak. Ude i køkkenet. Normalt kunne jeg nemt konverserer og lytte og stege og kokkerer samtidigt.
Livet er bare lige nu ikke helt normalt. Sclerosen er et lille svin, der øffer lige vel højt i mine højttalere for tiden. Den snøfler rundt og skaber uro.
Et af æggene, der skulle ovenpå bøffen som et spejlæg slog jeg direkte ud på en kogeplade!!! Jow Jow!
Jeg opdagede heldigvis, at jeg ikke havde bukser på imorges, fordi Fjolle lige da vi kom ud hoppede glad op af mig og lavede blodige kradsemærker på mit ene lår. Evidens! Det kunne jeg da se…
Vendte om, låste op, gik ind, fik bukser på, gik udenfor, fik hundene i snore, gik ned af trappen, satte mig i scooteren, satte nøgle … Nå, nej, nøglen havde jeg glemt i skabet med bukserne…
Jow Jow, sclerosen øffer i mit system. Jeg gør det bedste, jeg kan for at volumeknappen atter virker så de højrøstede øf atter kan forstumme…
Jeg gider ikke bruge unødig energi. Derfor mangler der kommaer i teksten.
Kender i det når hjernen koger og der hverken er hoved eller krølle på halen på grisen?
Skriv et svar