Elefanter, løvehunde og skæg

Smerte Dag. 
Igen. Det skal fan’me være løgn. 
Jan er snottet. Knotten. Træt. 
Han kan ikke kører mig ud i livet i vores bil, kaldet Dytten.

Jeg vil ud. 
Ryggen vil være stille. Benene vil være i ro pga vrid i knæ torsdag. 
Min sjæl vil ud. Fjolle vil ud. Han savner vores lange ture. Turene, hvor vi laver sjov, søge og spas. 
Dem har der ikke været mange af i de sidste seks uger grundet attak og hold i lænd.

Jeg vil ud i livet. Vi vil ud.
Jeg har min scooter. Den skal fragte os.
Farvel søde Blop, der kigger bedrøvet i vinduet efter os, da vi drager på eventyr. Selvom han er døv, kan han da godt (høre!) se, at Mutti tager sig sammen og tager klikker og kylling (OG FJOLLE) med – og dermed fravælger ham. HULK!, men jeg kan ikke have dem begge med på eventyrturene. 
Blop kommer med næste gang, jeg finder kræfterne.

Åh, hvor har vi haft to dejlige timer ude i verden Fjolle og jeg.
Bare det at kunne sige højt; 
“Da vi nåede frem til Frb. Have satte jeg scooteren, og så gik vi over og så til elefanterne”. 
Vi gik i tre kvarter, stille og roligt. Vi havde pauser og bænke blev benyttet til at lade ben op og lege lidt klikker og kylling-sjov – og det var pragtfuldt. Fjolle var så glad. 

Vi fandt scooteren igen – og så drønede vi i SønderMarken. Der mødte vi “en løvehund”, der gerne ville lege – og en masse andre firbenede dyr, der gerne ville være venner med Fjolle. 

Jeg sad bare i scooteren og nød at give min dejlige, unge hanhund opmærksomhed og oplevelser, der ikke bare indebærer vores egen terrasse og vej.
Nu er jeg træt. Fjolle sover ved mine fødder. Han drømmer. 
Tænk han, en lille fransk/dansk vaps, måske drømmer om Afrika med løver og elefanter. 
Det viser bare at drømme virkelig går i opfyldelse, men at man altså ikke bare altid kommer sovende til dem. 
Man skal bruge en ven – en ven der elsker en overalt i hele verden –  en ven der vil tage ens hånd/pote  -og Fjolle du skal vide – JEG ELSKER DIG OVERALT I HELE VERDEN – og vi to – vi skal nok få mange flere at disse “eventure” i fremtiden med og uden hjælpemidler…