Hvis du skal se fejl, skal du ikke bruge kikkert, men et spejl
Hvorfor går nogle mennesker mere op i stavefejl end andre? Er det fordi de er ufejlbarlige? Nogle, jeg kender og elsker, kan ikke få luft, hvis de ser fejl – kke kun stavefejl. Det kan også være fejl på billeder, i gadebilledet, i tv, bare fejl. Oftest er det mennesker, der aldrig ville sende noget til andre, før tekst og billede var gennemset, testet, rettet og skåret, så det var P E R F E K T. Hvorfor?
13 i retstavning
Engang fik jeg 13 i retstavning – altid. Eller. Der var een gang, hvor jeg fik 11, fordi jeg kom til at skrive Nationalmuseet med lille n. Så fik jeg ingen karakterpenge af min morfar. Jeg gik ikke 100 % op i at aflevere stile og opgaver uden fejl. Der var bare ingen fejl. Jeg havde en stor passion for at lave opgaver, for at skrive, og det jeg afleverede var oftest helt uden fejl.
Så fik jeg huller i hjernen pga sclerosen. Store huller. Svampehjerne. Der kom andre opgaver ind i mit liv – end dét ikke at fejle, når jeg skrev…
Pludselig blev det ikke så vigtigt for mig at skrive så korrekt og uden fejl.
I stedet ønskede jeg blot, at budskabet blev letforståeligt og inderligt. At jeg skrev med passion og hjerte. Stadigvæk. Med alle de fejl jeg bærer på nu – med “svampe-sclerose-hullet-hjerne” og synsforstyrrelser/synshandicap.
Det er præcis sådan, jeg har det med min blog. Passion og hjerte. Hjerte og fejl. Uden hjertefejl…
Ib by heart skal være letforståelig og inderlig. Helst hver gang. Hele tiden. Altid. Min blog. Min safe haven. Mit energifelt. Mit Univers. Min oase. Mit liv.
Jeg erkender, at jeg mister nogle fejlfindere i livet herinde, ved at være som jeg er; fuld af fejl. Det er helt okay. Jeg bor sammen med en. Jeg er gift med en. En fejlfinder, og han elsker mig alligevel. OG jeg elsker ham…
Måske overdøves mine indlysende fejl af andre kvaliteter i mig? Og omvendt. Måske er vi gode sammen, fordi vi er så forskellige?…
Gift med en fejlfinder
Det er mig. Gift med en fejlfinder. Sådan er jeg. Fuld af fejl – og mangler. Aldrig perfekt. Ofte uperfekt.
Der er dog et punkt, hvor jeg ligner den jeg var engang, inden sclerosen, inden den åd af min hjerne; jeg elsker stadig at skrive.
Det at skrive holder min hjerne igang. Holder den aktiv. Udfordrer den. For jeg gør virkelig mit bedste, det bedste jeg kan, i livet idag, for at skrive med færrest mulige fejl, såvel syntaks som stavefejl.
De af Jer der har behov for at rette mine tekster, gør det. De fleste har ikke behovet. Jeg synes, at det er smukt, at vi alle kan være her. I mit Univers. Det er “lovligt” at brokkerokke sig over fejl, og det er lovligt at se fejlene, og læse forbi dem og forstå meningen med alle ordene – sat sammen.
Nogle stræber efter perfektion. Andre gør ikke. Jeg vil ikke føle mig utilstrækkelig, fordi jeg ikke sætter kommaer korrekt, fordi jeg ikke staver perfekt, fordi jeg skriver amerikanske ord blandet med danske, fordi jeg opfinder egne ord. Punktum.
Utilstrækkelighed
UTILSTRÆKKELIGHED er en følelse, der ikke får lov til at leve herinde. Den lever i mit liv, jo vel. Jeg prøver på ikke at fodre den. Utilstrækkeligheden, følelsen, er så drivende, sukkende og trættende. Den kan ikke undgås, når sclerosen er ind over. Mine øjne har kun en rum tid at virke i. Hjernen ligeså. Nogle dage er det at skrive, bare en sætning, helt umuligt for mig pga sclerosen. Andre dage er lange blogposts mulige, men der vil altid kunne forekomme syntaks- og stavefejl.
Utilstrækkelighed føler jeg, når jeg ikke kan lege vildt og aktivt med mit barnebarn. Når jeg ikke kan sætte mig på gulvet med hundene og lege. Når sex er stillinger, der ikke er “kamasutriske”. Når veninder tilbyder hyggeture i byen, og jeg takker nej, da jeg er for træt. Så føler jeg mig utilstrækkelig. Ked af det. Lille og stille.
MEN ALDRIG utilstrækkelig når jeg skriver herinde på bloggen.
Med denne post vil jeg egentlig blot sige 1000 tak for en god tone herinde.
Tak fordi I læser med – med eller uden fejl.
Tak fordi I ser igennem min utilstrækkelighed og ved at læse med anerkender min uperfekthed.
I er mange, og jeg er taknemmelig for hver og en af Jer.
Jeg elsker at skrive. Jeg elsker at have min egen blog. På mine termer, med mine fejl – og min utilstrækkelighed. For herinde kan jeg være den jeg er; uperfekt, ihærdig, passioneret og vild med ord – med eller uden fejl…
Har du løst til at delle din meneng om stavefegl? Så gør det hærinde i komentarfeldtet taaaaak…
Hvis du skal se fejl, skal du ikke bruge kikkert, men et spejl
Anne - whatwhenwhere skriver
skønneste dig – dejligt indlæg!
Jeg elsker at læse med og nyder dine umiddelbare formuleringer. Det gør dit univers så fint. Så ærligt.
Skriv løs honey – med eller uden fejl er jeg stor fan.
Knus Anne
ibbyheart skriver
Anne S – taknemmelig tak og tunge kys – ikke tungekys haha
Tak og lad os snart spise – sammen
Møs og åh du er god ved mig – tak
Mai-Britt skriver
iiiiiiii sikke et dejligt indlæg
jeg har aldrig kunne stave ordenligt og heller ikke det med kommaer er lige noget for mig 
jeg er op til flere gange blevet rettet, også den gang jeg uddannet mig som sosu ass, der var der en oversygeplejeske der altid skulle rette mine stavefejl når jeg havde skrevet i kardex 
blev så ked af det for selv om jeg spurgte hende om ikke hun kunne læse hvad jeg havde skrevet det kunne hun godt, men blev alligevel ved. OG sjovt når så skrev hun så sjusket at der ikke var nogen der kunne læse det hun skrev, mit var skrevet med system skrift Det gjorde at jeg i mange år efter at jeg blev uddannet havde det rigtig svært når jeg skulle skrive noget 
uanset om det var på job eller kort . I dag er jeg ligeglad for jeg ved jo at folk kan forstå hvad det er jeg skriver. Så et dejlig indlæg der gør mig glad 
MÅ du skønne kvinde have den super dejlig dag <3
ibbyheart skriver
Søde Mai-Britt 1000 tak for erfaring og mega kind words – sjovt med SjuskeDorte haha – hun havde åbenbart noget, hun skulle ha’ ud hahaha
Rikke H Frost skriver
Indrømmet. Jeg ser mange fejl, men jeg er også “miljøskadet, idet jeg er dansklærer. Dog: jeg gør KUN opmærksom på fejlen, når det giver mening – på nær når det f.eks. er i artikler skrevet af journalister, hvor jeg så brokker mig højlydt. Det irriterer mig, at man som journalist glemmer et nutids-r, men ikke hvis du f.eks. laver en fejl. Dit budskab kommer jo 100 % klart igennem uanset fejl
Ibbe skriver
Jeg forstår Rikke. Det giver mening. Min hjerteveninde er journalist og hun retter mig i tale altid – men sjældent på skrift haha. Også nutid og datids-forvirring som jeg faktisk ville ønske jeg ku’ – tak af hele mit hjerte fordi du læser med herinde – og forstår
Lisa skriver
Jeg har faktisk en rigtig træls holdning til stavefejl!! Jeg dømmer nemlig (desværre) og ser folk som ubegavede hvis de er ordblinde. Slåfejl kan jeg sagtebs se igdnnem fingre med. Og sådan lidt små-stavefejl hist og her. Men hvis det er helt galt med både stavefejl og tegnsætning så bliver jeg irriteret og kan ikke tage personen alvorligt … Og jeg ved godt at det er en super latterlig holdning!!! Jeg har været gift med en ordblind og han var absolut ikke ubegavet!! Men jeg har bare svært ved at forstå at folk ikke selv kan se, at en tekst er ulæselig hvis der ikke er sat tegn og der er masser af stavefejl. Og jeg mistænker dem for at være dovne … For det har altid været nemt for mig at stave, dog ikke tegnsætning, de bliver bare sat ind hvor jeg lige synes de passer.
Men jeg burde jo ikke være så sippet omkring det!!!! For der sidder jo netop et menneske bag som måske er ganske velbegavet – eller som måske har en god forklaring på sine skriftlige vanskeligheder … Jeg tror det skal være mit mål for 2015, at give folk en chance istedet for at dætte dem i bås med det samme
lisa skriver
Haha, det var jo et meget godt sted mine slåfejl endte :-)))
Ibbe skriver
Du er skøn Lisa – tak fordi du læser med herinde / fuck det gør mig happy
Fede C skriver
Jeg er vild med dine fejl… også stavefejlene! Jeg kommer og retter på dig på onsdag, hvis du lover at sige, at min hud er pæn
Vi går en tur med hundene og hygger <3
ibbyheart skriver
Det er bedre du skærer det med min ikkeværende forfængelighed ud i neon Fede C – hva’ var det den hed???
Anita c skriver
Stavefejl
uha … Ser dem aldrig . Læser din blok med glæde og leder ikke efter fejl . Men elsker din glæde .når du oplever noget godt og deler 
Så bliv ved 
ibbyheart skriver
Anita taaaaak søde
Lone Wegener skriver
Sikke en dejlig tekst, Ib. Jeg er vild med analogien, allegorien eller hvad det nu hedder, med kikkert/spejl. Tak for den. Jeg er en af dem, der kan spotte en stavefejl på en kilometers afstand, men som har valgt kun at rette for folk, hvis de specifikt beder mig om det. Og efterhånden bliver jeg tit fanget i, at en “autokorrekt” har rettet noget, som ikke skule have været det, og jeg lever ok med det alligevel
Men for filan altså, jeg har aldrig glemt, at jeg i første eller anden klasse ikke kunne stave til “endnu”, og at min klassekammerat, Peter, fik lov at stave det i stedet. Om jeg er en af de piger, der skulle være dygtig for at få kærlighed, oh yeah…. Og jeg er så også gift med en fejlfinder, jeg må nogle gange tage mig meget sammen for ikke at komme med en “giftig” kommentar, for jeg synes dybest set det er inderligt ligegyldigt. Og jeg er så enig i at spejlet er løsningen <3
ibbyheart skriver
Smukke Lone – tak tak tak. Spejl virker også for hjernetræning. Jeg har lært min venstre fod, at den ikke er en dropfod ved at træne den som om den var rask, som den højre – med hjælp fra min fysioterapeut. Det tog to års træning, men var det hele værd. Spejl er godt <3 og jeg var heldig at højre fod var frisk - dengang <3 tak for ord sveske
Rikke Salling skriver
Jeg tænker aldrig over om du staver eller skriver korrekt, det er da så inderligt uvæsentligt, du har så meget mere på hjerte og dit hjerte sidder lige hvor det skal.
Jeg følger gerne med i dit univers og synes du er så sej, med alt hvad du opnår og formår. Bliv du bare ved med at være som du er.
ibbyheart skriver
Rikke S
Lene Steincke skriver
Jeg går en del op i stavefejl, kommaer os fordi sådan har jeg altid været. Og min sclerose har påvirket min hjerne – endnu.
MEN jeg retter ikke på andre, for stavefejl mm er ikke vigtigere end at kommunikere
Dorthe Bøggild Nielsen skriver
Du gør det da bare godt Heidi-jeg har aldrig tænkt på stavefejl. Bliv endelig ved, jeg elsker din blog og alle dine gode råd. Knus fra Dorthe
Stina Foller skriver
Stavefejl eller ej – det er da ligegyldigt så længe man kan forstå hvad der bliver skrevet. Du skriver nogle dejlige indlæg og jeg vil blive ved med, at følge med.
Vibe Kjaedegaard skriver
Kære Heidi, så fint skrevet, og som altid aktuelt. Man skal værne om detaljerne, men ikke så meget at man slet ikke ser det store billede, så går man glip af for meget i livet. Dine indlæg er altid forståelige, og nemme at læse, og de er altid interessante. Jeg kan godt finde på at rette en fejl, ikke hos dig, for det er ikke nødvendigt, og jeg retter oftest hvis personen er negativ i sin tale. Hvis nogen hakker på et andet menneske , eller gruppe, og kritiserer eller er direkte modbydelig, men skriver eller taler dårligt, så kan jeg godt blive gramnatik og sprog politiagtig…. ikke fordi jeg er perfekt, men fordi … hvis man tillader sig at opfører sig som om man er løftet over andre borgere, skal man sørge for også at være fejlfri. Ellers falder det jo helt til jorden, og det er jo en slags synd for kritikkeren…
ibbyheart skriver
Du er så vidunderlig en kvinde
Lena skriver
Er rystet over at man går op i sprogfejl, når vores samfund rummer så mange virkelige problemer
ibbyheart skriver
Sådan har jeg det også
Marianne Mølgaard skriver
ibbyheart skriver
Tak skatte M
Marianne Wie skriver
Alle dine skriv og artikler er perfekte for mig
Præcis dig som du er 
Tænk det var pga dem vi to fik hinanden. Fordi du er sjov, umiddelbar og ramte noget dybt inden i mig hver gang jeg læste noget fra din hånd. Jeg ville have mere og glædede mig til næste gang/måned når jeg kunne regne med der ville komme et nyt indlæg.
Jeg har aldrig set en eneste fejl.
Kun masser af kærlighed og ægthed og livsglæde
Elsker dig
ibbyheart skriver
Du er så sød skat