“Hva’ laver du lille hvalp?”
“Jeg gnaver i din sele Blop”
“Okay, ville bare gerne lige vide det, da det niver lidt ind imellem, når du får fat i mere end selen”
“Det er jeg ligeglad med Blop, for jeg er bare en lille hvalp”
“Mor, kan du gøre noget?”
Så tog jeg selen af Blop, og så kunne de lege frit. Sikke en skøn stund.
Blop er den venligste Petit Basset Griffon Vendeen altså, i hvert fald, den mest tålmodige jeg kender.
Hvalpen var nu også ret nuttet…
Fjolle holdt sig i baggrunden, hvor han gnaskede pind…
Maja F skriver
Årh hvor skønt
Vibe Kjaedegaard skriver
Hahahahahaha hvor skønt. Det er lige som med børn så. Blop er moden og gider godt de små, mens Fjolle lige er i den alder, preteen, hvor de bar ikke gider de små skrigeunger, og skynder sig ind på deres værelser, så de ikke skal underholde faster yngel
hihihi
Mette Haagensen skriver
Hahaha … men der var jo heller ingen grund til interaktion. Den del havde Blop jo fuldstændig styr på og en god pind , skal man ikke lade smutte