“Hvis Gud bringer det til dig…” – stærke ord

Min mor da hun var 17 – og mig som 17årig <3

Hvis Gud bringer det til dig

“Hvis Gud bringer det til dig, bringer han dig også gennem det”…

Vent lige lidt, hør her; jeg lavede bare sådan en Namatest på FB imorges. Maskinen sagde også; “Disse ord beskriver præcis, hvem du er Heidi. De beskriver din indre styrke og din livsholdning. De viser, at du er en fighter, som ikke kan slås ud af kurs, uanset hvor besværlig vejen foran dig er – så når du altid dit mål!”

Okay, en maskine så mit profilfoto af mig på en elscooter. Ej, come on. Eller kom lige her hen, og så hvisker jeg noget til dig;

“Nogle dage tror jeg på horoskoper og test’s som Namatest. Hvis de lige passer ind, og gør mig rolig indeni, eller hvis de lige har et par ord i sig, der hjælper mig på dagen – eller inspirerer mig til en blogpost. Det gjorde disse ord – idag…”

Idag – den 2,juli 2017

Idag savner jeg min mor – hun døde den 2.juli 1988. Hendes død har defineret mit liv. Hendes liv definerer mig – idag. Jeg er jo både min mor og min far. De gav mig liv. De gav mig de redskaber i livet, der har gjort mig til den, jeg er. Tak mor og far.

Livets hændelser former os som mennesker. At min mor døde, da jeg var 17 år, har helt sikkert formet mig. Jeg lærte tidligt (min elskede morfar døde året før af kræft 26.10.1987) at ingen kender dagen før solen går ned, og den livssætning definerer mig – de fleste dage. Jeg vil have noget ud af dagen – af livet – også med de begrænsinger jeg lever i og med…

Sorgen bliver mindre, men det gør savnet ikke

Når jeg får en sms af min hjerteveninde, der også elskede min mor, og kendte hende fra hun selv var to år og en lille pige, der fik knus i vores hus – og kærlighed og skøre indslag (det elskede hun, især når min mor jagtede min far rundt i hele huset med en ost, som han hader haha), så græder jeg – af glæde.

Tænk at have haft en mor, der har sat spor – i andre end mig. Tak Dorte. Jeg elsker dig, og jeg elsker at min mor, SÅ DIG og elskede dig, som hun elskede mig. Måske er det præcis den gave min mor gav videre til mig; at jeg elsker højt og elsker andres børn højt – uden selv at have født nogen. For der er børn i mit liv, som jeg vil gå igennem ild og vand for, som jeg vil kravle igennem et rør med lort for. Min mors kærlighed til Dorte lærte mig, at der ikke skal være blod og dna af samme oprindelse for at det kan kaldes kærlighed…

Jeg savner min egen mor, men jeg er så glad for, at hun lærte mig at elske – virkelig elske med alt hvad det indebærer af sorger og glæder.

Om det er Gud

Om Gud ville give OS en gave ved at tage min mor fra mig og sin kone fra min far – datter fra min mormor og søster fra min moster, ved jeg ikke. Hvem ved det?

Jeg ved bare, at jeg er blevet stærkere af alle de sorger, jeg er gået igennem. Jeg ved også, at jeg ikke altid når mine mål, men jeg kæmper altid for at nå dem, så der har ordene øverst en pointe da. Men et eller andet sted, så synes jeg ordene skulle have lydt sådan her med ??? efter;

Hvis Gud bringer det til dig, bringer han dig også gennem det ???

For INGEN VED HVORDAN VI TACKLER en sorg. Det er så individuelt. Hvert menneske sin måde at bearbejde sorg og livsændrende begivenheder på. Min mor har været død 29 år idag. Jeg kan stadig mærke hendes hænder på mine kinder. Jeg kan dufte hende, når jeg virkelig prøver – og virkelig sætter mig helt stille et sted og mindes.

Imorgen er det to år siden Blop blev aflivet. For mig er det samme sorg. Misforstå mig ikke. Blop var en hund. Min mor min mor. Sorgen indeni mig gør bare ligeså ondt.

BLOP

Blops død har ændret mig, den definerer mig ikke, men den har ændret noget indeni mig. Jeg er blevet mere taknemmelig – mere hundemenneske (hvem kunne tro det var muligt). Jeg er så glad for, at han var min første helt egen hund. Han elskede mange, men han var min. Han elskede mig – ubetinget. Ikke kun mig. Sådan var min mor jo også. Tænk hvis jeg er så heldig at jeg har lært det af dem – de to, at jeg godt kan rumme mange store kærlighed’er i mit hjerte, så mit eftermæle måske bliver ” HVIS DU OGSÅ ELSKER FORBI BLODETS BÅND, SÅ FINDER DU KÆRLIGHED I VERDEN”, så vil jeg hvile roligt i de ukendtes og smile, når en hund pisser på min græstot, og en mor (eller stedmor eller veninde eller mormor eller Bedste Ib) med fire unger i en stor og rummelig barnevogn kører over mine knogler.

Tak mor og Tak Blop. Og tak lamme Namatest (din forudsigelige maskine), du fik mig igang med dette blogindlæg. Tak for sms’en Dorte, og tak til Mettemus (der også kendte min mor) for at hun vil spise aftensmad med mig i aften.

Idag er jeg stille og jeg savner, men jeg glædes også over at have haft en mor i 17 år, der har sat spor i mit og mange andres liv. Hvis bare jeg kan sætte spor i andres liv også, så er jeg et lykkeligt menneske. TAK ELSKEDE MOR – tak fordi din kærlighed til mig var stor, og tak fordi den også var stor overfor mange andre…

Elsker dig mor – elsker dig højt

Din Heidi

 

 

 

 

Me and my mom, Hanne Ankersen

Ekstra læsning – OM JULI FOR MIG

13 Comments
  1. Kære Ib, selv ved de svære hændelser dukker de smukke, søde og helt vidunderlige minder op – det bærer os igennem sorgen – sammen med den ukuelige livsvilje. knus og kram Karin

    1. ja de bærer OS igennem sorger – minder og venner der elsker og husker sammen med os – tak K – <3

  2. Kære Heidi.
    Jeg tror aldrig jeg glemmer den dag vi fik at vide at din mor var gået bort, det var meget uvirkeligt.
    Jeg husker tydeligt når vores familier besøgte hinanden, der var altid højt humør, og den dag i dag kan jeg stadig komme til at tænke på hårbalsam som “Hanne shampoo ” :-).
    Knus Mette.

  3. Meget stærke ord, som jo netop viser at af modgang bliver vi stærke.
    Tanker din vej og til din mor og vuffer.

  4. Hej Du.
    Jeg sidder her og vil skrive en lille hilsen til dig. Et stort kram, stille og uden for mange ord. for jeg ved, eller , jeg ved hvordan jeg har det, med savnet af min mor, og far. Men som du så rigtigt skrev, sorg er så personligt en følelse, og vi takler det alle forskelligt. Du mistede din mor midt i puberteten, som om den i sig selv ikke er svær nok, …tak Gud, så behøver du vist ikke teste mig mere… Du er så dejligt et menneske Heidi, og det billede af dig og din mor, hvor du dog ligner hende. Smukke piger. Jeg har lige fået 8 flyttekasser tilsendt fra kbh. Bland andet med ting fra min mor, og derved også nogle ting af min far. Det bringer jo alle minder tilbage at kikke igennem …gamle billeder, breve, og ting fra deres liv sammen. Far døde pludseligt, uden vi kunne sige fravel, mor døde, langsomt, med al for megen tid til farvel, … Jeg kan ikke længere anbefale den ene eller den anden… De er lige afskyelige…. De er lige meget en følelsesmæssig mavepuster… Men jeg er lige som dig heldig at være kommet fra et kærligheds fyldt hjem, og det gør det, nok, en smule nemmere at rejse sig igen bagefter… Fordi når vi kommer igennem sorgen, husker alle de dejlige ting, og oplever taknemmelighed for den tid, om end for kort, vi fik med disse dejlige mennesker. Jeg nød at komme op til dig, du er så hjertelig en sjæl ❤️Jeg sender dig endnu en stor stille kramme, og mange kærlige tanker. V.❤️

  5. Dejligste Ibbe, på dig passer ordene “to know you is to love you” lige i øjet! Du har det største, varmeste hjerte, og det har du vist ikke fra fremmede.
    Hvis “hvad der ikke knækker dig, gør dig stærkere” passer, så tror da pokker, at du er superwoman – med lidt hjælp fra Jan the Man 🙂
    En anden veninde havde delt en artikel/blog om dig for nylig og mit hjerte svulmede lidt af stolthed, fordi det var “min” Ibbe, der hjalp en anden veninde med støtte under hendes kamp med sclerose <3
    Fin artikel/blog i øvrigt 🙂

    1. Skønne Linda – for fanden mand – tak altså. Så dejlig du er. Sød veninde du har der deler – gad vide hvem jeg hjalp??? ❤️ tak fordi du skriver det til mig

  6. ÅH Ib, du rammer lige ind i hjertet. Din mor lyder som en fantastisk mor som alle burde have.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>