Hvis I tror jeg er ærlig …

Fraklip
I vinkel

Hvis I tror, at jeg er ærlig…

Så skal I ikke læse videre

For det er jeg ikke altid. Jeg vil komme med de grelleste eksempler her;

Dårlig ånde

I den store skønhedsverden af Pr-folk, journalister, bloggere og andre godtfolk er der en kvinde, som er så sød, dygtig, elsket og smuk. Hun har verdens værste ånde. Hun lugter så dejligt af parfume, men ud af hendes mund lugter det af “ubørstede” og “uplejede” tænder. Hvis jeg var ærlig, ville jeg sige til hende; “Hej smukke, jeg synes, du skal gøre noget ved den ånde, for den er styg. Måske du kan få hjælp hos en dygtig tandlæge”. Men det gør “man” jo ikke. Desværre, jeg ville sådan ønske, at jeg havde modet til det. For tænk hvis hun ikke selv ved det. Det burde være en opgave fra hendes nærmeste. Så godt kender jeg hende slet, slet ikke. De siger åbenbart ikke noget til hende. Det kan være hun har en tandsygdom, der afgiver den onde ånde? Jeg ved det ikke. Hvad gør I, hvis en I kender perifert har mega dårlig ånde? Siger I det til vedkommende? Tilbyder I en Frisk pebermynte tablet? Eller, ja hvad gør I?

Behandl mig og andre pænt ellers

Nogle brands i skønhedsverdenen kan jeg simpelthen bare ikke lide, så derfor kommer de aldrig på bloggen. Det kan godt være, at der er enkelte gode produkter i serien, men fordi jeg enten synes brandets ejer er dum, eller fordi brandet har behandlet mig og IBbyheart mega dårligt (da jeg var en lille fisk), så bærer jeg nag. Det er mega barnligt og småligt, men sådan har jeg det. Ingen kan fedte sig tilbage til en stor fisk. Punktum. Engang lærte jeg (af en jeg respekterer højt og holder inderligt af – hende her), at “når en dør lukkes for dig, så gå ikke hen til den dør igen”. Det råd er jeg så taknemmelig for, og jeg har brugt det vedvarende. Jeg føler ikke, at det går ud over jer, kære læsere, for jeg ville finde et kompromis indeni mig selv, hvis et produkt var så genialt, at det skulle på bloggen, selvom jeg ikke kunne lide brandets ejer eller politik. Jeg kan dog ærligt sige til jer; jeg har aldrig gået på kompromis – i de 5 år og fire måneder bloggen har eksisteret. Hvis det sker, lover jeg at skrive det til jer.

Jeg læser sjældent blogs

Jeg går meget sjældent ind på andres blog’s og læser. Jeg får nyhedsmails fra Lise og Anette, derfor tjekker jeg deres blogs på dagen, og ser om det har interesse. Det har det nogle dage, andre dage ikke. Jeg går ikke op i mode, bolig, mor/barn, katte, hækling – og mad. Jeg går ikke op i de mange skønhedsbloggeres meninger om nyheder, hvis de er alt for unge – drenge eller piger. Jeg gider ikke læse en 17 årig, der har leget med en Urban Decay palette, og siger “det er den bedste ever”. Ej, men shut up unge menneske, prøv mange flere før du råber det. Jeg læser Charlotte’s blog, da den er relevant for mig, og jeg holder af hende, fordi hun skriver så alle blåmejser bygger reder – og får unger-  og kommer tilbage næste år…

Jeg er mest på Instagram, Snapchat og Facebook

Ja, jeg er en social medie-junkie. Derinde kigger jeg – meget – altså mest på IG. På Facebook har jeg ikke fået notifikationer i tre år. Så der følger jeg ikke meget med – i andres shit, men jeg poster meget derinde, og jeg elsker stadig FB-Universet. Gider bare ikke glo “folks” “Nationen-kommentarer”. Orker ikke al den negativitet. Snapchat nyder jeg at lege med. Jeg har mange snap-følgere (eller hvad det hedder), og jeg sys’, at det er skørt og skægt. Jeg er nok lidt kukkuk-afhængig. Nogle dage går jeg ikke på Instagram, hvis der er store events, som andre deltager i, som jeg ikke er inviteret til. Så går jeg bare ikke derind. Haha. Total tosset, men ærligt.

Vinkel-dronning og utallige selfies

Mere ærlighed. Det handler alt sammen om vinkler på fotos. I ved det. Jeg ved det. På langt de fleste fotos af mig, har jeg min rigtige dobbelthage. Det er andres fotos af mig. De utallige (ja pinligt – men sandt) selfies jeg nupper, er altid med en fin “trekantet hage”. Venner, IRL er jeg slet ikke “så pæn”, som på de fleste af mine fotos. Haha. Dog er jeg IKKE en “filter-dronning”, men jeg er en “vinkel-dronning”. Jeg sørger for at se tyndere ud på fotos, når jeg selv kan bestemme. Ja, sådan er jeg bare. Den er i vinkel…

Mht selfies tager jeg rigtig mange, og jeg føler mig nogle gange helt til grin, når jeg sidder der som 46 årig og leger med trutmund, highlighter og øjenskygger på rynkede låg, men jeg vil fan’me lege med. For jeg synes, at det er så sjovt. Punktum – men pinligt også ind imellem – når jeg skal fotografere mine øjne og bare tænker “fuck det ligner ikke de fine fotos på IG af dem på 23 år, der leger med makeup”… Nej, Ibbe, det er da klart – du er dobbelt så gammel – tænker jeg så, og så får I alt at se…

Branchens pity fuck

Jeg er bange for at blive, “bare er en sølle førtidspensionist, der leger med de “store” i branchen” – “hende der har mange læsere og loyale følgere, så vi må hellere invitere hende”. Ærligt skal I vide, at det er en af mine store angstfyldte tankespinderier, at blive en “branchens pity fuck”. Hende der kommer med til det sjove, fordi “hun jo er så rar, og det er så synd for hende, at hun er syg”. Ærligt, så vil jeg hade, HVIS det skete. Jeg håber aldrig det sker. Jeg ser mig selv som en kompetent beauty-ekspert med erfaring og passion, der er så heldig, at have mange læsere, der gerne vil inspireres og vejledes. Det er pga jer, at jeg kan lege med, hvor det er så fedt at være og lære. TAK TIL JER

Elsk mig stadig

Hvis I nu sidder med gylp i ganen, fordi I tænker “kæft en type, det troede vi ikke om Ibbe”, så tænker jeg, “nå, jeg synes ellers, at jeg er mega åben og ærlig på de sociale medier – på min blog – men med vinkler og “det er mig, der vælger, hvad jeg vil dele”-attitude. Elsk mig stadig venner, for jeg er jo bare ligesom jer. Helt helt ligesom jer. Bare et menneske.

Jeg har fundet platforme at dele mine tanker, ord og billeder på, og det er der, jeg har åndehuller, der tager mig væk fra smerter og hverdagen med sclerose. De sociale medier er min flugt væk fra trivialiteten ved at være i fængsel i en krop, der kan mindre end jeg ønsker – og vil mere end jeg kan…

Jeg er ærlig – for det allermeste – og KÆRLIG altid. Det er sådan, jeg er. Helt ind i alle mine celler. Tag mig som jeg er. Tak fordi I gør det – er her – og vil følge med i dele af mit liv, som ikke engang mine nærmeste veninder hører om – men de ved så så meget andet høhø (der aldrig nogensinde kommer på bloggen)…

NB: Jeg ved godt, at I ser mig HELT som jeg er – og ser ud, i bla mine videoer. Så I ved også godt, at jeg bestemt IKKE er bange for at vise mine grimme sider. Ville jeg bare lige sige – dét er satme (k)ærlighed – til jer og mig selv, når jeg deler mit liv – i mine videoer på FB. Tak fordi I ser med. I kan finde dem alle sammen HER.

16 Comments
  1. Du er bare så ærlig og kærlig. Jeg følger dig, selvom jeg er en gammel dame, men går stadig op i hudpleje og makeup 😊

    1. Du er bare så sød, at du skriver det. Tak tak tak – og Lissy – vi er bare gamle sammen – og det er fedt

  2. Aaaarrrggghhhhh, der skal nok liiige en tand mere grusomhed til for at skræmme mig væk 😉😱😱😱😱 æælsker dig Ibbe. Ærlig, kærlig, skør og herlig. Din passion og din viden og forsatte nysgerrighed for faget er så tydelig på bloggen. Tak for masser af inspiration 👌🏼👌🏼💄💋😘

    1. Tak for din altid kloge og berigende og sjove og varme feedback – jeg er så glad for, at du er i mit liv

  3. Du er bare skøn altså! 😚
    Jeg er vild med din ærlighed, åbenhed, selvironi og humor – og friskhed, der er sgu så meget energi i dig og dine ord!
    Beauty-råd kan man få mange steder, og jeg læser med her hos dig, både fordi du er kompetent men også fordi du er dig, med lige præcis den personlighed du viser os!

    1. Sidsel hvor er det rart og varmt skrevet og det viser mig også din personlighed. Tusind tak fordi du er her. Du er dejlig, og rar

  4. Søde ven.. Du er årsagen til jeg bruger serum.. Og kemisk peel. Og foundation. Og omega og femijern. Og, og, og en masse andet jeg ikke lige kan komme på🤔😂 For mig er det netop ærligheden og kærligheden til alt det der beauty og helse der kan være så svært at forstå for en oliven som mig. Og kærligheden til mit 4benede monster ikke st forglemme❤️ Os så lige en wake-up. Du er mindst ligeså smuk IRL…netop fordi alle(!) vinkler er med😘

    1. Du er selv meget smuk, og du var også god til at passe din hud inden du mødte mig, men NU er din hud smukkere og din mave gladere haha. Tak fordi du og Uffe kom til os og hjalp os i en svær stund for fem år siden

  5. Har altid været en stor fan af sandhed og ærlighed – det kan man jo forholde sig til på en konkret måde frem for at bruge en masse krudt på at spekulere over hvordan tingene hænger sammen uden at vide om man er på rette spor 😉 Du er skøn og helt perfekt uperfekt fordi du hviler i dig selv og gerne står ved det. Det ku’ mange lære rigtigt meget af så fortsæt endelig med at være dig på godt og ondt ❤

  6. Med ærlighed kommer man nu engang længst som min mor altid har lært mig. Og du er simpelthen så dejlig uperfekt og man ved at man får din ærlige og kompente mening når man læser med hos dig . Og det er derfor man lige tjekker hvad du mon mener inden man smider penge efter et produkt

  7. Med ærlighed kommer man jo længst og du er ikke tabt bag en vogn. Keep up the good work – jeg går ingen steder.

  8. Tak for dig – og tak til dig.
    Jeg vil f***** hellere se på dig og læse dine skriv end en eller anden “køn” 17-årig.
    Sådan! Nu sagde jeg det.
    Jeg håber aldrig, aldrig, aldrig, at det bliver beauty before age i mit omgivende univers. Erfaring tæller!
    Og dermed basta! #Nuffsaid 😀

  9. Sjovt at læse med og følge med, men nogle gange bliver jeg lidt bekymret når nogle er så ærlig og lige ud af posen som dig, for jeg tror jo at du er en jeg kender, og kunne være ven med i virkeligheden. Så hvis jeg en dag banker på din dør og spørg om du giver kaffe, så bare sig jeg er gået forkert :O)
    Knus til dig….

  10. Sikke dog et dejligt indlæg, Heidi <3 <3 <3 Alt det du giver os af dig selv. Det er en fornøjelse. Knus og kram til dig :-*

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>