Inden jeg kaster mig ud i dette indlæg, må jeg endnu engang fastslå, at jeg ikke tjener penge , eller får gratis behandlinger, for at skrive om diverse produkter eller personer.
Alle ord herinde er BY HEART – all heart – slut!
I de sidste to år, jeg er kommet hos min akupunktør, har jeg fulgt en zoneterapeut, der har behandlingsrum lige ved siden af min yndlings-akupunktør.
Zoneterapeuten hedder Joan Due. Hun er et vidunderligt og hjertevarmt menneske, og hun er en virkelig dygtig zoneterapeut.
At høre hende i et rum med en lille familie med et spædbarn med kolik, som hun kan hjælpe, er livsenergi på højteste plan. Hun er fuldstændig fantastisk til børn, i alle aldre, og børnene falder ALTID til ro i hendes hænder, med hendes hænders hjælp. Hendes behagelige stemme virker lindrende, og når et punkt under foden er lidt ømt, er hun så god til at mærke efter og slippe trykket langsomt og blidt.
Idag, da jeg var hos min akupunktør (som jeg i tre år har gået hos fast en gang i ugen, og som er med til at holde mig GÅENDE), havde Joan besøg af en ung far, der havde en for tidligt født sød lille pige på et par måneder med. Hun lå bare ligeså kært og pludrede, imens Joan hjalp hendes mave/tarmfunktion på rette vej. Det tog tre kvarter – og der var ro og kærlighed i rummet, der også smittede ind til mit rum med nåle på alle de gode punkter sat af min dejlige akupunktør.
Hvis man er fan af zoneterapi, er det hende man skal prøve.Hvis man kender familier med småbørn, der har nattesøvn-problemer, utilpashed med babyen og lign, er det Joan man skal ringe til. Hun laver også wellness-zoneterapi, det lyder da også meget lækkert.
Jeg kan inderligt og varmt anbefale Joans kompetente hænder- og hjertelige væsen.
Mere om Joan
Skriv et svar