4free neglelakker fra Paris

En af mine veninder havde prøvet Kure Bazaar lakkerne. 
Hun havde været i Greenskin på Gl.Kongevej, hvor en af pigerne deroppe havde fortalt hende, at denne lak både var holdbar, sund og glansfuld. Derfor havde hun købt to af farverne med hjem. Hun plejer at bruge Chanel’s lakker, KUN Chanel’s lakker, og derfor var det meget modigt! af hende at springe ud i Kure Bazaar. 

Det var en dygtig sælger. 
Min veninde har efterfølgende købt seks farver – af Kure Bazaar lakkerne…

Jeg fik muligheden for at lege med fire farver fra Kure Bazaar. Jeg har prøvet dem alle. 
Jeg kan godt forstå sælger – og jeg kan også forstå min veninde…

Farverne er glansfulde. De holder tre dage på mine negle. Fuldt skrald. Det vil sige, de tåler hundeture, madlavning og cremer. Der k0mmer slitage på 3.dagen på neglespidsen, men ingen af gangene, hvor jeg har båret lakkerne, har de chippet eller krakeleret.
De er 4free*
*4 Free: No Formaldehyde, No Dibutyl phalate, No Toulene, No synthetic Camphor.

Kure Bazaar neglelakker repræsenterer den nye neglelak-type.
Det er holdbare lakker, så sunde som muligt lakker, i fede farver.
Formlen er op til 85% naturlig og er baseret på pulp af træ, hvede, bomuld, kartofler og majs.

Prisen er kr 125 for 10 ml.
De findes i et utal af helt fantastiske farver.
Tag et kig forbi HER
DU kan købe lakkerne i CPH HER og i ÅRHUS HER

BONUSINFO:
Det forlyder at Kure Bazaar neglelakkerne kan tåles af mennesker med “sarte” negle.
Mine negle er som hove (på en hest), så det er ikke noget jeg kan sige, jeg selv har oplevet, men jeg oplevede en glad følelse indeni, hver gang jeg fjernede lakken, da der INGEN misfarvning var på neglen. Det var også supernemt at fjerne den.

Jeg har ikke brugt overlak ved brug, men altid to lag.
Næste gang jeg skal ha’ en gang lak, kommer jeg overlak på.

Er du på Facebook, kan du følge Kure Bazaar HER

4 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.