Haslev 2026

de smukke sager fra søde Malthe
Ingen navne – ingen fotos – bare minder – bare mennesker …
En rektor – en brandmand – en kontoruddannet – en sygeplejerske – journalister – håndværkerer – en gæv lumberjack .- en efterlønner – førtidspensionister – en idrætslærer – pædagoger – kriminalforsorgen-funktionær, forbrugerombudsmandens funktionær and so on …
Sygdommen med de mange ansigter – sygdommen med de mange skæbner – MS
Nogle var udfordret mentalt – på det kognitive – mange var udfordret fysisk…
Vi var alle bærere af sclerose – og indlagt i 14 dage på Sclerose Hospitalet i Haslev.
EN STAMCELLEPIGE
Jeg sad sammen med mange søde – min ene søde sidemakker havde fået stamcellebehandling – og var kommet ud af sin kørestol – for nu kunne hun gå – og løbe. Som hende der har haft MS i 26 år – mig, der er diagnosticeret i 2000 – hvor de “kloge” neurologer stadig sagde “der er intet at gøre – bare du ikke træner, sveder og ellers bare “klasker din numse i en kørestol” (citat en af de førende neurologer DENGANG på Rigshospitalet) …
SÅ ER DET REN LYKKE og HÅBEFULDT FOR FREMTIDENS MS’ERE – at en behandling som stamcelleterapi findes idag.
Jeg blev så ægte glad. At hun derudover også blev en ven for mig, var heldigt. Det troede jeg ikke, at et ophold på Haslev ville give mig.
Latter
Sådan et hospital – med så mange skæbner – kører på lysten til at gøre en forskel for OS MED SCLEROSE. Jeg tror ikke en eneste indlagt kommer hjem derfra – uden at have fået nye og gode værktøjer med hjem til hverdagen. Det spændende bliver om værktøjerne kan implementeres til hverdagens trummerum – hvor end vi bor…
Nogle boede i Faxe, andre i Kirke Eskilstrup (elskede det bynavn – og det kom der en del rungende latter ud af) – Sorø, Varde, Herlev, Østerbro 2100, Skælskør. Smørum, Næstved, Køge etc etc
Det var så dejligt dernede, når latteren rungede. Det kunne være ved selv de mest intime snakke om urin og afføring. Ja, for det er det vi har – vi har altid latteren – selv når vi er ude “at skide”… Det kunne også være latter – når vi trænede balance og lign – og vores ben pludselig spassede løs… Vi ved alle godt, at et godt grin er sundt – og vi ved alle indlagte også at latteren ikke ALTID kan lindre det liv med MS vi er i…
Tårer
Nogle indlagte var meget grådlabile. Dem var der plads til – både med store kram og lyttebøfferne ude. Dem af os, der er mere fysisk ramte med ben, der ikke virker optimalt – fik fysisk hjælp. Hele tiden var der hjælp at hente – med exvis at rydde af efter maden eller bare hjælp ved kaffeautomater etc. Det var simpelthen så rart.
Os med de fysiske udfordringer græder også – og der var også hjælp at finde – når det skete…
Personalet
Alle ansatte jeg mødte nede på Haslev Sclerose Hospital – stod klar til at hjælpe med et professionelt blik og snarrådighed. Det gælder ALLE – fra ergoterapeut til køkkenassistent. Jeg var så imponeret. Jeg fik meget indsigt og udsigt til lindring med hjem. Takket være ALLE jeg havde kontakt med. Sygeplejersker, ergo’en , fysioterapien, psykologerne, køkkenet, rengøringen og den dejlige unge erhvervspraktikant Malthe. Han ramte mig helt ind i hjertekulen (sammen med sin farmor Anne, der arbejdede på Haslev). Vi havde sådan nogle dejlige møder og snakke. Han kom med en blomst til mig, da jeg blev udskrevet – og den fineste smukke tegning og det varmeste brev. OG apropos tårer – så rendte de lystigt efter hans kære kram og farvel…
Sådan nogle møder gemmer jeg i min sjæl – for evigt.
Lærdom
Jeg har meget med hjem – såvel fysiske hjælpemidler, som håbet om nye, der er ansøgt hos kommunen og hjælpemidler, der skal være værktøjer i livet for at kunne takle det bedre – nu hvor jeg er progressiv. Det giver mig mere ro i kroppen og håb i toppen (af hovedet!)…
Det jeg ønskede mig for opholdet – er opfyldt og mere til. Det gør mig så glad – og fordi Jan arbejdede, mens jeg var dernede – blev Bønne passet af Ivaloerne – og han havde det som blommen i et regnbuefarvet æg… Det gav mig ro til at tage det HELE ind – både socialt, psykisk og fysisk. Tak til Ivaloerne fra mig – og jeg håber BØNNE må crashe hos jer igen ? – hvis jeg er så heldig, at blive inviteret til Haslev igen…
BILLEDET AF BØNNE ER FRA HANS STAY HOS IVALOERNE – SER HAN IKKE AFSLAPPET OG GLAD UD???
SÅDAN SÅ JEG OGSÅ UD ALLE DAGE I HASLEV – men idag er jeg glad jo vel – men også helt helt udkørt, mast og træææææt. Regner med at være i sofaen hele weekenden – og så være tilbage i hverdagen fra mandag morgen kl 05.45.
Dejligt at skrive løs herinde igen. Er I stadig derude?
BH og god weekend fra Ibbe

Hanne Bonde Harup skriver
kæreste kæreste Heidi – Hvor er det rørende læsning- du er en formidable skribent – du skal skrive noget mere !!! Hvor det glæder mig at ud har fået så meget ud af dit ophold ! Glæder mig at Bønne og Jan har klaret den uden dig og dit skønne væsen omkring sig ! Glæder mig til at ses og høre omd et hele! Dejlig læsning !!!!!! Knus og kram Hanne og Ottooooooo
ibbyheart skriver
Hanne du er vidunderlig tak kære tusind tsk
Mette skriver
Dejligt at høre du har haft et lærerigt og godt ophold 😍
Og ja vi er her stadig 🥳🤩
ibbyheart skriver
juhuuuuuu taaaak
Linda Pihl skriver
Vidunderligt og velfortjent med et gavnligt ophold ❤️