blomsterpige
Nå, men jeg fylder 54 år 13.januar 2025. EN VOKSEN TYPE…
Der er forfald i krop, jo vel – det hænger og buler mere – end før, men lige dér er jeg helt ok. Jeg er afklaret, og efter mange år med MS, og bare livet generelt med det det har budt mig, så er jeg dér, hvor …
JEG GÅR !! jeg går !! og jeg GÅR MERE OP I MINE HANDLINGER END HVORDAN JEG SER UD !!!
LAD MIG FORKLARE; jeg ser ud som min alder og det jeg har spist haha – og jeg vil gerne ses, som en der er rar og gør rare ting for folk og for mig selv også. Kender I ikke det?, hvor man nogle gange kigger ud i samfundet, og bare får lidt gylp i munden over, DET MESTE HANDLER OM AT VÆRE TYND, LØBE LANGT, FÅ FEDTSUGNINGER, HAVE TYKT HÅR, FLAD MAVE, TYNDE LÅR – når det eneste det handler om for mig egentlig bare er; HVORDAN JEG GÅR OG DET GÅR?? – og hvordan DU HAR DET??? Jeg vil gerne være mest SUND og mindst USUND. Det stræber jeg efter i alle livets henseender.
UNGE PIGER
På Molslinjen i søndags (på vej hjem fra Brabrand) kom jeg i snak med to unge piger. Bagefter var jeg så opfyldt af håb for fremtiden, fordi de bare var så søde – ved deres MOR. De udviste tålmod og kærlighed, omsorg og empati. Deres mor var med dem – deres søde hund også… (intet af det vi talte om handlede OM AT SE UD…)
Moren var ramt af Huntingtons, og begge piger vidste godt de med stor sandsynlighed (50%) begge var bærere af sygdommen, da deres mormor også have Huntingtons. Vi talte dybt, længe (så lang tid turen varede) om det, og jeg er så taknemmelig for at de delte så dybe emner med mig, på en halvanden times sejltur i gråvejr… Hvad de helt præcis delte holder jeg i mit hjerte, men det jeg vil dele er deres kæmpe omsorg for deres mor. Det rørte mig meget dybt, og de to piger vil jeg aldrig glemme. De boede her på Frederiksberg, så der er heldigvis sandsynlighed for, at jeg kan møde dem igen – og kramme og bare lytte… Deres søde vaps hed Nemo, og ham blev jeg også venner med <3
Bare alle unge såvel som gamle mennesker var så omsorgsfulde <3
Blomsterpige(r)
Et af mine drømme-ønsker for sommeren 2025 er at sidde på terrassen en forårsdag og nyde mine blomster – og lave en kop kaffe til de to piger – bare lade dem sidde i solen og være…
Jeg har plantet alle knolde af tulipaner etc, så de kan bare komme an… Jeg glæder mig til foråret, og jeg nyder efteråret og klargør mig til vinteren – og så bliver det hele lysegrønt igen…
Apropos PREPPING høhø; Laura hjalp mig med at plante første del af tulipanerne, og jeg har idag – og skal i morgen plante de sidste forårsknolde i “haven”…
Jeg ved bare de to piger vil (sammen med deres søde hund Nemo) nyde blomsterne og forhåbentligt vil Fjolle være der stadig <3
Jeg ved godt dette skriv er lidt for kort, men MS tillader ikke mere NU, så jeg vil hellere dele lidt end ikke noget…
Håber ordene kan noget – selvom de er få…
Kærlighed på en regnvåd tirsdag herfra til jer, hvor jeg er så heldig at skulle mødes med en gammel kunde fra Matas-tiden, som jeg glæder mig til at gense efter mange mange år
Ibbe
Hanne Helmersen skriver
Skønne vakre ægte dig❤️❤️❤️💋😘
Mette Haagensen skriver
❤️🥰 og en lille bitte rørt tåre.
Ann-Dorit skriver
Dejlig, dejlig blogpost til opløftning, glæde og inspiration.
Mia Corydon skriver
Tankevækkende. Fylder 47, blot tre dage efter dig. Du har så meget ret i det du skriver. Nu handler det om at være mere sund og passe på sig selv og sin krop. Håber du møder de skønne piger igen. Elsker at følge dig. Du er så ægte og nede på jorden.
Lone skriver
❤❤❤