Kørestol på pause En overgang troede jeg ikke på, at det ville ske. Jeg beredte…
Hverdage
Jeg vil genoptage dét at tale i telefon og bruge tid på det – en tid jeg vil bruge i stedet for at se på TV’et eller sidde og scrolle på telefonen, der nærmest bor i min hånd. Der skal nye boller på suppen – selvom Harvey er ret lækker <
Danish Beauty Award venter i slutningen af april, og jeg skal med. Jeg kommer i kørestol, og jeg pynter mig som ind i helvede. Jeg vil pynte mig så meget, at ingen ser kørestolen. Min veninde tager med og skal skubbe mig omkring (mens også hun er lækker og pyntet). Så er der nok ingen der opdager DEN HANDICAPPEDE ved dommerbordet haha
Nanna har min hund (tager hans tidlige morgenture- tak altså), og Birgit og Per hjælper mig. Anne har gået med ham. Han har været på ferie med overnatning hos Ivalo og Alma. Jan har ham meget, og de to har fået et helt særligt bånd af mine 3 måneder uden gåture. Det er smukt (på et barskt grundlag) at se på.
De beskeder I ser øverst, er sådan nogle søde beskeder hun sender mig til dage, der er grå, hvor jeg må huske, at jeg engang havde det sjovt – og kan få det godt og sjovt igen. Tak Duus, glemmer du så husker jeg- og omvendt…
De siger jeg skal tage det stille og roligt. Mit hade-ordsprog, der har FORfulgt mig hele livet, “ROM BLEV IKKE BYGGET PÅ EN DAG”, napper mig i røven hver dag. Jeg er utålmodig. Jeg vil så gerne bare have mine ben, så jeg kan gå nogle ture. That’s all. Det er da ikke meget…
Jeg ønsker healing Kære dejlige, varme og givende læsere. Jeg ønsker mig healing. Jeg ønsker…
Misundelse – har du ondt i røven? Må der være misundelse mellem venner? Har du…
En mandag vadede et attak ind over alle mine planer En mandag aften primo december.…
Uddrag fra SØNDAG NR 45 – artikel om Lone Dybkjær Når man har en mor,…