Christine – ordet er dit – REVIEWS af to UNE-produkter

Skrevet af Christine Rasmine Johansen – min gæsteblogger:

Review af UNE All In One Mascara og UNE Absolut Blacks Kohl

For at forstå min referenceramme indenfor mascara, bør jeg nok starte med at fortælle, at jeg har været besat af makeup, siden jeg var barn. Jeg har derfor også prøvet ALT meget tidligere end mine jævnaldrende. 
Lancôme, Dior, Chanel og Clinique var mine yndlingsmærker, da jeg var teenager og ung voksen. 
Specielt Diorshow elskede jeg,- fylde, længde og wa wa woom. 
I midten af 20’erne fandt jeg Helena Rubinsteins Lash Queen Mascara, som jeg elskede, fordi man kunne bygge ovenpå uden at vipperne blev stive og begyndte at drysse. 
I slutningen af mine 20’ere begyndte jeg at gå en del op i økologi og undgå alt for mange hormonforstyrrende stoffer. 
Derfor gik jeg over til Jane Iredales  Longest Lash Mascara. 
Desværre blev jeg aldrig rigtig glad for den. 
Den er meget tør og dryssede, og skulle hurtigt udskiftes. Med en pris på 275 kr  var mit studenterbudget heller ikke begejstret for Jane Iredale.

Da jeg fandt UNE’s mascara til kun 139 kr,  tænkte jeg, at DEN måtte jeg bare prøve. 
Samtidig stod jeg, og ventede på at ekspedienten blev færdig med en anden kunde, og jeg legede derfor med farver på hænderne. 
Da jeg prøvede deres kohlblyant tænkte jeg bare ”WOW, dén må jeg have!!”. 
Den var så blød og lækker, og med en pris på kun kr 89,-, var jeg solgt.

Jeg måtte hjem og prøve med det samme. 
Kohl’en er lækker, blød og giver en fin streg. Dog kan den være en smule svær at styre. 
Jeg brugte Ibby’s fine 3-punkts-guide her

Mascara’en er nem at påføre, og har en rigtig flot, sort farve. 
Børsten er af gummi, og skiller vipperne flot ad. Efter en smule tørring, er vipperne stadig bløde, ikke Lash Queen-bløde, men blødere end de fleste andre mascara’er, jeg har prøvet.

Til opbygning af en festmake-up er den en smule mere stiv i det, men vipperne er stadig relativt bløde og føles ikke specielt tunge. Nu er den ny, men indtil videre har jeg ikke oplevet, at den dryssede. Selvom den ikke er vandfast, holdt den endda til en hård boksetime, hvor der kun var svage, mørke skygger under øjnene, der var nemme at tørre væk, selvom sveden bogstavelig talt havde drevet af mig. 
Så rigtig godt klaret!

Jeg synes, at det er en rigtig god mascara, og i forhold til prisen er den helt fantastisk. 
Kohl’en er også rigtig god og nem at bruge og igen til prisen. 
Et godt råd:
Husk den fantastiske rabat hos Soley, der gør det endnu billigere og studievenligt! 
Jeg giver begge produkter 6 ud af 6 stjerner, fordi de er gode OG prisvenlige.

All in One Mascara, 139 kr. – 111,2 kr. med rabatten i Soley

Absolut Blacks Kohl, 89 kr. – 71,2 kr. med rabatten i Soley

Mine varmeste anbefalinger
Christine Rasmine Johansen

3 Comments
  1. Vil lige komme med en update; mascaraen holder IKKE til en sørgelig film, så skal du ind og se sådan én og helst ikke vil have striber ned af kinderne, så find en vandfast istedet 😉

  2. Kære Christine
    Har du mon set film på tv2? Den om den japanske hund – hvor jeg græd så meget, at jeg ikke kunne falde i søvn, da jeg havde set den på video i foråret med naboens unger???
    Du må investerer i Mirenésse
    Ib

    1. Hov, fik ikke lige slået mail på kommentarer til 😉 Jeps, jeg så filmen om den japanske hund og havde sorte streger ned langs begge kinder, men havde også grædt virkelig meget 🙂
      Næste gang prøver jeg Mirenésse 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>