Danish Beauty Award 2018 – finalen

Nanna passede godt på mig
Kjole fra My Little Curvy Love – fine loafers med guldpynteværk og guld nylon’er (frække bare skuldre)
Nanna og Fjolle i solen – lige inden vi skulle gå – der er altid tid til hundekys og “nussen”

Danish Beauty Award 2018 – finalen

Vi havde en skide sjov aften. Vi, Nanna og jeg, sad ved det bedste bord med de dejligste piger. Se lige Camilla Frederikke og Irina, sådan nogle dejlige piger – simpelthen så søde.

Camilla Frederikke
Irina

Ved bordet sad også resten af panelet (Influencers choice award); Silke Grane, Astrid O og Szhirley samt Nicci W og to andre skønne kvinder. Alle var i festhumør, og alle talte med alle. Der var ingen negative røster eller sure opstød – kun god energi – skål, smil og snak. Nanna og jeg elskede det. Vi sad ved bordet i fire timer, for mine ben var ikke superfly friske. Sidste år kunne de gå rundt og “mænge sig” med de andre i pausen, men det kunne de ikke i år. Til gengæld var jeg så heldig, at søde mennesker kom hen til min plads og krammede og snakkede. Det gjorde mig så glad, og jeg fik så mange søde ord ind i mine ører, at der blev dannet gobeliner med roser i min hjerneskal…

Tak til bla Maiken (fra Amazing Space), Didde Juul (Beautybanken), Elham (Elhamkavousi), Julia Lahme (Lahme), Massimo (Thebeautypirate) etc etc – det var dejligt, at I fandt mig – krammede og havde tid til en snak <3

Vinderne

I skal gå ind og se vinderne på DBA’s hjemmeside. Jeg vil dele tre af mine yndlings-prisvindere med jer;

  1. Zarko Pavlov, der vandt ÅRETS ILDSJÆL. Hvis mine ben havde kunnet, havde jeg rejst mig op og klappet. I stedet optog jeg hele overrækkelsen på Instastories (og har gemt det) og så hujede jeg ret højt. Jeg var så heldig at møde ham og Lene (hans skønne kone) på vej ud fra showet, hvor jeg fik lykønsket, og vi fik krammet og kysset. De to er så vidunderlige og prisen er så VELFORTJENT.
  2. Årets Forbrugerpris, hvor I ved, at jeg stemte på Even Better Glow fra Clinique – og HEY – det var så dén, der vandt. Jubiii
  3. STARSKINPRODUKT 7-Second Morning Mask™ 7-in-1 Miracle Skin Mask Pads – det var så dén pris, hvor jeg var meddommer, nemlig Influencers choice award. Vi havde stemt og testet os frem til dén som vinder, og jeg ved bare, at der vil blive solgt rigtig mange skin mask pads derude, og det er jeg glad for. 
Starskin – the winner

Ved den lilla løber og pressevæggen

Jeg kom ikke op af pressevæggen i år. Jeg havde simpelthen ikke benene og koncentrationen til det. Jeg mødte mange skønne på den lilla løber, fik mange kram – og fik igen så mange komplimenter – næsten ligeså mange som jeg gav…

Nanna tog aftenens bedste billede af mig sammen med Karina (Wegabeauty). Jeg elsker det billede, for hun står og holder godt fast i mig, jeg læner mig op af hende, og får grineflip. Åh, det var så skønt og herligt. Bemærk champagnen – skål.

Se det her;

Status #DBA2018

Bedste værter til dato – i min bog (af alle de seks gange, jeg har deltaget). Bedste dommerpanel – i min bog – med en flot/perfekt sammensat skare af skønhedseksperter. Fedt, at Inner Beauty-prisen er kommet med. Dejligt at måtte være med i Influencer-prisen. Jeg har nydt det hele vejen, og jeg har elsket at grund-godt-gennem-teste alle 15 produkter. Bedste bord, jeg har siddet ved, bla fordi det var tæt ved scenen – nemt at følge med (selvom bassen fra højttalerne, gav mig fysisk åndenød – men det var nu også ret fedt at prøve haha). Bedste bord også fordi alle sammen snakkede med os – begge to (Nanna og jeg), og det betyder meget for mig. Stemningen var fremragende – god og kærlig.

Hella og Rasmus

Selvom

Selvom attaket ikke er helet endnu, og jeg derfor havde ben, der ikke rigtig var der, og Medrol’en ikke var helt ude af min krop – men lagret i lever, ankler og kinder (høhø), så elskede jeg at deltage med alle mine celler i kroppen, og jeg er så taknemmelig for, at jeg havde Nanna med, der var mine øjne og ben, når mine egne “satte ud” og havde brug for et break. Hun slæbte mine hjælpermidler rundt (sæde til stolen, ekstra sko, medicin etc). Kæft, jeg er glad for, at min krop ku’, når den sku’ – og at den så gjorde det, som om den så ud til at du’…

Jeg har det som en klumpfisk i vandet i dét farvand af skønhed og skønne mennesker. Det giver mig styrke at svømme rundt i dét hav. Jeg føler, at jeg hører til dér, selvom jeg godt ved, at jeg ikke er en kommerciel blogger, eller skønhedsredaktør, eller Mataspige eller… Jeg ved godt, hvad og hvem jeg er; jeg er en klumpfisk, der har fundet et farvand, hvor jeg bliver anerkendt og holdt af, for det jeg kan og gør, med det jeg er og har, og det er jeg branchen og DANISH BEAUTY AWARD evigt taknemmelig for.

6 Comments
  1. Så flot , dejlig at du kan deltage , du ser bare sk… godt ud .. syntes nu du er en rigtig god beaute blogger .. ❤️❤️

  2. Åndssvage sygdom, Gud hvor jeg hader den altså.😡
    Men du er altså bare hammer lækker, og dejligt at det blev en kanon aften.💕

  3. Du lignede en million 💖💖💖 og ingen kunne se at dine ben var dumme💋 du klarede det og den oplevelse kan du længe glæde dig over💖💖💖 god bedring til dig den dygtigste og smukkeste beauty blogger 💋

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>