Sponsoreret* (dvs produkterne er sendt til test)
Decleor får mine sanser til at danse
“Er du ligeså vild med Decléor som Clarins – anbefaler du det ene fremfor det andet?”. “JA – og nej, kommer an på, hvad du skal have?” svarede jeg, da en af veninderne spurgte mig, da hun stod i Spanien, og skulle vælge Clarins eller Decléor. Hun valgte lidt af hvert – både Clarins og Decléor (på min anbefaling – og heldigvis elskede hun det hele). Sådan har jeg det også med de to brands. De vil godt nok helst ikke sammenlignes, men det er jeg da ligeglad med. Jeg må gerne…
For de minder om hinanden, dog er Clarins størst og har også en makeup-serie. Decléor er stadig primært “kosmetolog-værktøj”, men heldigvis har de også forstået, at vi gerne vil kunne købe Decléor uden at vi vil til en skønhedsbehandling. Magasin har serien i deres beauty-afd. Det er vidunderligt.
Hvis I vil prøve et renseprodukt
Decléor micellar oil kr 255 for 150 ml
Så kig efter denne Micellar olie. Den er skøn. Jeg har vist den i brug nogle gange – på FB, og I var nogle, der fløj ud og købte den (og har meldt retur med positiv respons). Det er en “tørolie”, der smøres på tør hud, og når vand påføres bliver den til den lækreste mælkede rens. Juhu. Duften slæber mig op i sanseland. Med en stor indånding ved første berøring af huden råber huden “giv mig mere”. Jeg bruger den også til at fjerne øjenmakeup. Elsker den er på pumpe.
Hvis I vil prøve en god fugtighedscreme til tør hud
Decléor Hydra Floral 24 hr hydrating rich cream with neroli kr 490 for 50 ml.
Hydra Floral er en rig, “flødeskumsagtig” creme, som er skræddersyet til normal til tør hud. Indeholder en trio af planteolier som fugter, nærer og plejer tør hud. Ideel hele året. Den bliver aldrig for meget om sommeren – ej heller for lidt i vintertiden. EN skøn drøj fugtighedscreme morgen og aften hele året rundt – og dén duft er også himmelsk. Jeg masserer nogle aftener Jan i ansigtet med den. Det er så stimulerende og lækkert. Neroli olien er lige os…
Hvis I vil prøve en god serum
Decléor aromessence neroli hydrating olieserum 15 ml koster kr 460. Naturlig olieserum med koncentrerede og dybdevirkende æteriske olier. Giver fugt og glød samt har en beroligende effekt på huden. Anbefales efter rens, helst før Hydra Floral Moisturising Cream. Jeg bruger den om morgenen under dagcreme. To dråber er nok. Igen tager duften kegler, og gør godt for mig. Hvis I skal starte med eet Decléor-produkt, synes jeg I skal prøve en Aromessence. Find den der passer lige netop jeres hudtype. Den kan gøre underværker og få en glød i huden, som ikke mange andre produkter kan. Find en forhandler af Decléor og få hjælp til den rette til jeres hud – og tilstand af hud og type…
Hvis I vil prøve et godt natplejeprodukt
Decleor aromessence neroli hydrating night balm 15 ml kr 350. Denne her har jeg haft i alle varianterne, fordi jeg elsker balm. Jeg vil sige, at der skal I kunne lide “en fed fornemmelse” på huden. Der fås en balm til alle hudtyper, men som sagt, så er det en smagssag om vi kan lide en lækker balm på huden. Jeg elsker det.
Om Decléor
Decléor’s produkter dufter alle så fantastisk og stimulerer sanserne, så sanserne danser en lykkedans ved påførsel af et produkt. Det kaldes forkælelse af krop og sjæl.
Decléor er mestre på det felt. De er aromaterapiens mestre. De er gode til at forkæle vores næses sensorer. LÆS lidt om Decléor og aromaterapiens gavnlige virkning.
Decléor forhandles bla hos Magasin, hvor de har fået den fineste stand inde på Kgs. Nytorv. Prøv at stoppe op og snakke med de søde piger derinde. Der er gode råd at finde…
Forhandlerinfo oplyses på +45 80 20 06 07
Mia / sortpastel.dk skriver
Jeg har en læbepomade fra Decleor, som er vildt god 😀 Har desværre ikke prøvet andet fra mærket endnu..