Jeg har læst hele bogen på tre dage. Hvordan får du tid Ib? Jeg tager mig tid.
Bogen fangede mig.
Det var spændende at læse to kvinders vise ord, den ene er Overlæge.ph.d Dr.med adjungeret professor og forskningsleder ved Kræftens Bekæmpelse Anne Tjønneland – den anden er Anja Olsen, Cand.Scient i Human Ernæring og gruppeleder ved Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter.
De har evidens bag deres ord. De har videnskaben med sig.
Bogen er bygget op omkring en stor befolkningsundersøgelse*, der har kørt i over 20 år.
*57.000 danskere har bidraget med data, bla. spisevaner.
DET GODE HELBRED er for alle der gerne vil leve sundt og forebygge sygdom. Den er også god for os, der har haft kræft tæt inde på livet – og derfor gerne fremadrettet vil ændre kosten.
Der er evidensbaserede områder i bogen der gør mig ærgerlig. Bla kosttilskudssnakken. Der er passager i bogen der er knastørre, men spændende for en helse-nørd, som jeg er. Opskrifterne er fine, men ikke sprudlende. Der er facts i bogen, jeg til fulde havde læst og forstået i gennem de seneste tyve år, at akrylamin (svitset/sorte madvarer), bacon, røde bøffer og forarbejdet pålæg ER FARLIGT i store mængder – den er jeg med på, men vidste du, at det NU er evidensbaseret at skifter du rødt kød ud med fisk, har du en lavere risiko for at få tarmkræft?
Der er øjenåbnere i bogen, der er værktøjer, du kan bruge, når du handler ind.
Vær helt sikker på det. Bogen ændrer dine (U)vaner.
Der er ingen løftede pegefingre, men bogen er heller ikke en motivations Anthony Robbins-frækkert. Den er faktuel og delikat. En bog der giver mening, hvis vi lige tænker over bogens konklusion; at du rent FAKTISK HAR INDFLYDELSE på at kunne forebygge KRÆFT med dine kostvaner…
Spis sundt og forebyg kræft.
Du må ikke være overvægtig. Hmmmm …
Der skal jeg lige rette lidt ind. Lidt …
På mange af de andre områder er jeg ret godt med.
Min morfar, og hans søskende, døde af tarmkræft. Min farfar døde af lungekræft.
Bogen har gjort det nemmere for mig at træffe beslutninger, når mad skal føres ind i min mund.
Måske er bogen også noget for dig, hvis du har haft – eller har, kræft tæt inde på livet.
Den giver i hvert fald nogle retningslinjer, der er lette at følge.
Du skal bla spise mere rugbrød, grønt og frugt.
Det er da til at forstå…
Kræft rammer så uretfærdigt og ubønhørligt.
Hvis vi selv kan gøre lidt for at holde denne SATAN fra døren, så er denne bog da en ven…
Bogen kan bla købes HER
#politikensforlag #detgodehelbred #spissundtogforebygkræft
Anne Tjønnemand: – Men det er især livsstilssygdomme som brystkræft, prostata- og tarmkræft, som kosten har direkte indflydelse på. Det er sygdomme, som man kan være genetisk disponeret for, men vi har forskningsresultater, som viser, at en sund og varieret kost kan forhindre, at man udvikler kræft.
Skriv et svar