Efter 15 dage uden gluten har jeg tabt mig.
Jeg har tabt fire kilo. Det er jeg ok tilfreds med. Det er ikke primært pga vægttab, at jeg lever de her fire uger uden gluten og raffineret sukker, det er fordi jeg har gang i projekt “kan mine smerter blive mindsket ved hjælp af kosten?”.
Jeg har IKKE glutenallergi. Det ved jeg bare. Det har min læge og jeg udelukket. Det er ikke farligt for mig at spise gluten. Men jeg vil prøve at se, om det gør en forskel for sclerosen, for min hud og for min mave, at leve uden raffineret sukker og gluten.
MAVE:
Jeg har mindre luft i maven uden gluten i kosten. Det føles skønt. Det er selvfølgelig også fordi jeg ikke spiser sukker, at der ikke gæres og bobles i mine tarme.
HUD:
Min hud er smukkere. Den er mere fin-poret, og jeg vågner uden hævede øjenomgivelser nu. NU efter 14 dages tid kan jeg virkelig se en stor forskel på min hud. Det er faktisk ligeså stor en gevinst som vægttabet. Jeg har endda NÆRMESTE, der kommenterer min hud. Det er jeg meget glad for.
SCLEROSEN:
Sclerosen er ikke påvirket, hverken negativt eller positivt af min kostændring. Men nu er jeg jo heller ikke en, der har væltet mig i slik og hvidt mel hæmningsløst, så faktisk er min kostændring ikke SÅ stor – og dog…
Grunden til vægttabet er, tror jeg, en kombination af bevidstheden om IKKE at indtage glutenholdigt og helt udelukke raffineret sukker. Samtidigt har jeg spist langt flere grøntsager og udelukkende stenalderbrød og glutenfrit brød købt i dyre domme i Super Best (fem skiver koster kr 30 – crazy!, men i vores ferie var det dejligt at få et stykke “hvidt brød” sammen med manden min om morgenen – det føltes mere som ferie – og derfor var pengene givet godt ud).
FØRST i dag har jeg bagt brød, der ikke var stenalderbrød – og nu med loppefrøskaller som hævemiddel.
Jeg må sige, at jeg er imponeret. Det var lidt sært, at det ikke lugtede af gær, som det plejer, når man bager boller, men bollerne ligner altså boller, og de smager virkelig godt. De smager lidt af GODE RISKIKS. Bogen, hvori jeg har fundet opskriften, er Anette Harbech Olesen og Lone Bang’s bog:
Jannie J skriver
Meget gerne en opskrift, du har inspireret mig, igen!
Doethe C skriver
Jeg vil også mægtig gerne have opskriften søde dig:-)
jane j skriver
Hej jeg vil meget gerne have opskriften 🙂
Søs skriver
Spændende, er på vej væk fra hvede og vil gerne bede om opskriften.
Hvorfor må jeg ikke bruge gær?
Mvh Søs