Endelig en smerte andre kender

Endelig en smerte andre kender

Jeg har aldrig prøvet det sådan før. Jeg har aldrig trænet til max før, altså i den tid jeg har været syg med MS. Jeg har gjort det før, i min spæde ungdom med basketball, fitness og vægttræning, men aldrig med sclerose indover –  altså trænet til max.

I starten, da jeg var syg, da sagde lægerne/ videnskaben, at med sclerose skulle man ikke træne for meget – ej heller for hårdt. Det er heldigvis proven fuldstændig* wrong ( bare spørg Dalgas ). Sammen med Lena har jeg trænet hårdt, både squats og andet sjovt, men vi tog den aldrig til mit Maximum**.

NYE FYS

Da jeg skulle have første halve time hos min nye fysioterapeut, var hans indgangsvinkel, for at han kunne hjælpe mig optimalt, måtte han se og mærke min styrke/tilstand ved at se, hvor mange perfekt udførte goblet squats, jeg kunne lave, før min krop sagde stop.

Den kunne lave mange flotte goblet squats, og tilsidst gav mine ben op og vægten jeg bar på mit bryst, trillede stille ned til mig – på gulvet.

Nu ved min nye FYS, hvor hårdt han kan træne mig i vores kommende samarbejde. Jeg er så spændt på, hvilke nye mål han kan tage mig hen til.

DET VIGTIGSTE

MEN det er ikke det vigtigste, der er kommet ud af dette møde. Det fedeste – det vigtige er, at jeg atter kan huske smerter, der IKKE er scleroserelaterede. Jeg tuder, når jeg skriver dette, fordi det er så rørende for mig. Jeg går godt nok rundt som en Playmobil figur – med stive lår, der hakker i det, men det er jo bare muskulære smerter forårsaget af træning.

Jeg må tage trappetrinene med holdt på hvert trin med begge fødder. Det ser sjovt ud. Dette er skrevet på dag 3. efter mit første møde med goblet squats med vægt ved bryst, bredt stående ben, udad pegende knæ og helt ned med røvetten.

Hey – I don’t care, for jeg er glad indeni. Det er jo bare muskulære smerter, som alle andre kender til – og ikke sclerose-smerter, som et fåtal af befolkningen kender til.

JEG MÆRKER SIMPELTHEN BARE ANDRE SMERTER END DEM FRA SCLEROSEN. Der er ikke mshug i spil, ingen føleforstyrrelser, ingen spasmer, ingen kramper – blot muskeltræthed, ømhed.

LYKKE SMERTE

Jeg er lykkelig. Det er den bedste smerte, jeg har mærket siden jeg blev syg med ms. Ømhed, ømme muskler, ømme led – det er fedt. Jeg plejer at have ondt, ondt og ondt. Jeg plejer at mærke smerte, som noget der kommer fra hjernen, som jeg har meget lidt kontrol over. De her smerter er LYKKE SMERTER – de kommer fra muskler, der har arbejdet godt – for mig.

Jeg føler mig så velsignet, tak for smerter kære krop. Tak fordi du stadig kan huske, at sende rigtige smertesignaler. Du er en dejlig krop. Jeg elsker min krop – i de her dage – selvom det gør herre naller i min lår og baller.

#ms #træning

*det er dog ikke alle med ms, der har gavn af hård, fysisk træning

**maximum er en øvelse, du gentager, indtil du IKKE kan mere og tilsidst segner om

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.