Han blev da glad.
Men ikke synderligt meget.
Han synes da, at det var fedt.
Men ikke out of this world awesome.
Blop derimod var game on.
Han begyndte allerede at brumme/knurre bare ved synet af Slagter Lunds ben! – kødben fra Slagter Lund.
Han kunne huske kampene fra sine unge år, hvor vi ikke var gode lærere. Men hvor vi var tyranniske ledere, der ville, ville og ville bestemme ALT- uden hensyntagen til Blops behov – ulvebehov. SÅ når han knurrede, og ikke frivilligt ville afleverer kødbenet til os, tvang vi ham til det ved at holde ham og vriste det ud af hans mund.
AV AV AV mit hjerte…
Heldigvis er vi blevet klogere.
For at sikre begge hunde, blev Fjolle fodret med det dejlige kødben i sit bur- og Blop på nogle håndklæder på gulvet ved siden af.
Det fungerede så perfekt.
De gnavede og nød i en lille time – og selvom det ifølge naturens lov, er Blop, der først skal blive træt, blev den lille vaps, der på søndag fylder et år, helt udkørt tilsidst af alt gnaveriet.
Jeg kunne uden problemer bytte resterne af kødbenet med Fjolle for en fiskebolle- og Blop har også lært mit nye lærer-jeg at kende – og byttede roligt kødbenet – men for tre fiskeboller!
Resterne af benene røg i skralderen- og derefter gik der to minutter, så puttede hundene sig ryg mod ryg i soveværelset, og snorkede og drømte om Slagter Lunds lækre ben!
Hmm, et kødben – og?
Tvær-kød-fløjte-spil
Nøj, dét ku’ jeg da godt blive afhængig af
Jeg er en ulv
Drømmer om Slagter Lunds lækre ben
Skriv et svar