Forskellighed er godt…
I et parforhold ved man et og andet om hinanden efter 22 år…
Jeg holder på, at man ikke bør og skal vide ALT om hinanden. Der kan sagtens være små hemmeligheder om den inderste kerne, selvet, fortid og nutid, som man ikke deler med sin bedre halvdel.
Jeg elsker inderligt, at jeg ved ting om min mand, som han kun deler med mig.Og omvendt.
Fortroligheden i mellem os gør mig ydmyg og glad for at være i et parforhold – mand og kvinde!
Jeg véd godt, at jeg i min mand har fundet mit modstykke – men ikke min modpart. Vi stykker hinanden sammen, og vi er partnere.
Vi er yin og yang.
Vi er mand og kvinde –
I medgang og i modgang.
Jeg nyder til stadighed, at jeg kan blive overrasket over min mand.
Hans tankevirksomhed er meget anderledes end min…
Der er specielt én scene, hvor vores forskellighed og vores "hemmeligheds-liv" udspillede sig:
”Elskede, når Dalai Lama kommer til København engang igen, vil du så ikke med mig ind og opleve ham?”
Min mand (lettere forundret): ”Nej, tak da, han siger mig faktisk ikke en skid. Det gider jeg ikke bruge penge på, men jeg vil da gerne give dig en billet…”
Min underkæbe sad ved min navle,hvordan kan han tænke sådan om selveste Dalai Lama?
Men hallo, jeg vidste det jo godt inderst inde – min mands spiritualitet er ganske anderledes end min…
”Jamen skat dog, hvis du ikke ønsker at se og høre Ham, har du så et andet nulevende ikon, som du kunne tænke dig at møde?”
Da svaret lød fra min elskedes mund, sad min underkæbe igen ved navlen, denne gang fordi svaret ingen genkendelse fandt i min hjerne – hvem er Peter Lyngdorf?…
Spørgende og forundret gloede jeg på ham.
Min mand: ”Han er da HI-FI-klubbens stifter,og den ypperste på sit felt. Jeg var oveni købet engang så heldig, at jeg hørte ham tale ved et ti minutters foredrag på en HI-FI-messe, og jeg husker hvert et ord fra hans mund. Mageløs mand”
Jeg kunne ikke få et ord fremstammet af bare bevægelse. Bevægelse over vores forskellighed, og dét at han har et ikon…
Mine tårer løb i”stereo” ned af mine kinder…
Han fortsatte ”…og det er også ham, der fik opgaven, da Steinway skulle ha’bygget et anlæg, der kunne formidle klaverets helt unikke og autentiske klang.”
Jeg snøftede og smilede…
Hvor er vi dog forskellige – og ja,vidste jeg ikke det i forvejen? – Jo! Men jeg har bare aldrig sådan ægte og inderligt sat mig ind i min mands passion.
Vores hjem har ikke ét værelse uden surroundsound, og vi har højttalere i stuen på ”størrelse med Rundetårn”.
…
At min ”stille” mand er vild med lyd, er udefra set ret ironisk. Men jeg forstår ham – NU!
Han har en passion,der fuldender ham som menneske. Han har en verden, at flygte ind i som tillader ham stilheden. I en verden af lyd tæller to sanser, som min mand værdsætter; høre- og følesansen.
I en verden af lyd er stilheden tilladt.
I dén verden finder han fred, styrke og lykke.
Jeg finder det i det skrevne ord…
Forskellighed.
Er godt.
Hos os.
Hvordan er det i jeres parforhold? Er i ens eller også forskellige?
Fra tv-serien Star Trek
Intergalaktisk hilsen:
”Vær hilset.
Det glæder mig, at vi er så forskellige. Må vi sammen blive større end summen af os to hver for sig”.
Heidi Elsa Aggerholm skriver
Vi er også så forskellige som to dråber vand, jeg er en føler min mand er en tænker, men kobler vi os sammen ind imellem, bliver det godt… Vi har kendt hinanden i7 år, og de første 5 var især svære, for han havde boet for sig selv i 13 år….. Så pludselig at få min familie inden for døren var mega mega chok chok chok for ham…. vi er sammen endnu, vi støtter hinanden godt.
Peter Jacobsen skriver
Helt enig med din mand. Peter Lyngdorf vil jeg også gerne møde (også selvom jeg har været zen-munk). Et godt anlæg hjælper da en til at komme i zen 🙂