Fruity Juicy fra Mac – et look, jeg har glædet mig til

Fruity Juicy fra Mac – et look, jeg har glædet mig til

Jeg fik pudder med fine blomster tilsendt, og jeg har elsket at lege med den, og har endnu mere glædet mig til at fortælle jer om looket; Fruity Juicy. Jeg ville selv købe alle dele, hvis jeg havde råd til det. I stedet har jeg investeret i en lipgloss (i farven cha-cha-cha), der kommer i løbet af ugen. Skal nok vise den på FB…

Fruity Juicy

I kan se hele looket HER. Jeg vil fremhæve de unikke sager i looket, som jeg drømmer om (og har købt).

Pudder med blomster; den smukkeste ansigtspudder med fint præget blomstermønster. Smukke satin- og perlemorsfarver, der glider let over huden med en fløjlsblød finish. Kan bruges som blush og highlighter. (Også velegnet til øjenområdet.) Limited edition. Nyt design med tropefrugter og blomsterprint. Kr 275  – huden stråler af sommerglød efter brug. 

Lipgloss med blomster på; Fås i fire smukke farver. Jeg har bestilt den koralfarvede (cha cha cha) til mig selv i sommergave.  Kr 190.

Paletter med blomster på i seje farver; findes i tre toner; kolde grålige og grønne toner, guld og ferskenfarver – og røde og orange toner. Kr 365

Solkyssede sommerglød-sager; to nuancer af bronzers – jeg ville købe dem begge, hvis jeg havde råd. Så smukke er de. Kr 225 stk Jeg mangler faktisk et par gode bronzers fra Mac. Note to self.

Jeg har købt

Prep + Prime Fix+ med ny kokosduft. Det er en let ansigtsspray, der indeholder en cocktail af essentielle vitaminer og mineraler, der lindrer og opfrisker huden. Giver øjeblikkelig fugt og en diskret glans, der opfrisker og fuldender makeuppen. Nyt design med tropefrugter og blomsterprint. I love it. Kr 165. Og så har jeg købt cha cha cha lipglossen.

Ikke alle looks

Jeg ville gerne dele alle looks fra Mac med jer, og jeg deler mange med jer – både på FB og her. Jeg kan ikke nå at dele ALT. Derfor er her et tip til at I selv kan holde øje med alle de fede looks; skriv jer op til deres nyhedsbrev inde på mac’s danske side, så får I dem automatisk. Jeg vil skrive om så mange jeg formår, for deres looks har altid noget fedt, sjovt, anderledes, trendy, cool, nyt og genialt at byde på.

TJEK I HVERT FALD FRUITY JUICY UD- det kommer man i sommerhumør af.

Drømmer om den her

2 Comments
  1. Den er godt nok ualmindeligt smuk – sådan en som man næsten ikke har lyst til at ta’ i brug, men alligevel skynder sig at gøre det fordi man gerne vil se hvordan den ser ud i ansigtet 😉

    1. Ja og den holder faktisk flot selvom jeg bruger den hver dag – ved godt det ik holder men så har jeg fotos engang haha

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>