Føler, at jeg er en kende ude af balance for tiden.
Imozop’erne kalder på mig “kom tilbage til os – kom – kom nu”
…
Men jeg holder fast.
Jeg vil ikke tilbage.
Jeg vil ud af afhængigheden.
Men nøj, hvor jeg savner at sove, sådan virkelig sove – dybt.
De siger, at det tager cirka 14 dage, før kroppen bliver glad for Melatonin’erne.
På torsdag er der gået fjorten dage.
Dér vil jeg gerne prøve at sove så – sådan rigtigt sove – zzz.
Jeg har for første gang i mit liv mørke rander under øjnene, pga søvnmangel.
Min søde veninde sagde det meget kærligt til mig igår “skulle du ikke se om du kunne få sovet lidt…?”
Øh, jo – det vil jeg rigtig gerne.
Men jeg har den her krop, der ikke kan finde ud af at sove, da den holder alle kanaler åbne til natten!
Min krop skriger på søvn.
Der er føleforstyrrelser all over – og min højre side er i udu.
Jeg er i Ubalance!
Jeg håber snart, at jeg finder en pause-knap via Melatoninerne.
Så jeg kan finde balancen igen.
I aften tager jeg denne cd i brug, som jeg har lånt af en veninde:
I 80’erne drømte jeg, i de pæne drømme, om Bobby Ewing (i de frække om JR), men nu er jeg klar til at gå i seng med Bobby Zachariae.
Jeg vil have balance i mit liv.
Så jeg gør som Einstein anbefalede;- jeg bliver ved med at cykle! fremad – og jeg husker, hvad Piet Hein sagde “TING TAR TID”
zzz
zzz
zz
z
z
z
z
z
z
Skriv et svar