Hvordan bruger man så en serum Ib?

Hvordan bruger man så en serum Ib?

Det aller første vi gør, når vi investerer i en serum er, at læse om den – og så på selve produktet- og så finder vi ud af, om den kan det, vi kan li’ – om den har de ingredienser, vi går efter – og hvordan den skal påføres.

Påførsel variere nemlig – og er ret essentiel for effekten. Hvis man gør det “forkert”, kan serum ende med at nulre, blive ineffektiv eller være træls bare at arbejde med.

DERFOR

Find altid ud af, hvordan en serum skal påføres. Det gængse er, at en serum skal påføres efter rens og inden plejecremen (dag eller nat). Dog er der variation af påførsel, som jeg også gerne vil slå et slag for.

DE FØRSTE GODE RÅD

Mine første gode råd til påførsel er:

  • spar ikke på “de dyre dråber”, MEN er det antirynke-produkter, så vær fokuseret på de områder, der er “angrebet” – og fokuser mindre på feks næsen (lad næsen slippe – med mindre din serum er til mindre synlige porer exvis – så skal fokus især være i T-zonen = næse, hage og pande)
  • påfør ikke med hele håndfladen – dryp, (dosér) lidt serum på håndryggen og smør serum på med pege- og langemand. Brug tiden på at finde fokuspunkterne i ansigtet for netop din udvalgte serum (om den hedder Ling eller Plaisir, så skal den have gode “arbejdsbetingelser”)
  • læs på produktet, hvordan anbefales produktet at blive brugt? Morgen og aften? Kun morgen? Kun aften? Skal den helst stå alene? – eller helst have olie med sig – cremer over sig???
  • spørg i butikkerne – KRÆV viden om de produkter I køber i butikkerne – hør om ekspedienterne har gode råd for at optimere den serum I gerne vil købe
  • find ud af om din serum helst til duppes på, smøres på, lægges på eller masseres ind – spørg spørg spørg (nogle serum’er kan nulre, hvis de bliver overaktiveret)

FÅ EN PRØVE, HVIS DET ER MULIGT

Når vi gør noget ekstra for os selv, og gerne vil betale det det må koste, så (og her er jeg ligeglad med om den koster 100 eller 1000), så se om det er muligt, at få en prøve. Hvis det ikke er muligt, kan I bede om at se produktet (en tester), og så kan I smøre den på der hvor jeres albue bøjer. SÅ kan I gå hjem, og efter et par timer vurderer, om der er en reaktion.

Sådan hjalp jeg mine kunder i Matas, hvis vi ikke havde testere hjemme. Vi smurte cremerne/serums etc på dér, og så gik kunden hjem, og kunne efter kort tid se om der var en allergisk reaktion.

MEN ansigtshuden er mere eksponeret end den tynde hud ved albuebøjningen, så det er IKKE 100% “trygt”, men det er en kær lille rettesnor, I kan bruge…

TIP: Hvis I er supermodige, kan I bede om at få lidt serum smurt på ansigtet (evt ved hals og kæbelinje) – og der kan I også mærke/se en evt allergisk reaktion.

PRISEN

Ja, der er forskel på serum’er. Det er ikke sådan at de allerdyreste kun er bedst, og de billigste noget lort. Selvfølgelig er der forskel. Selvfølgelig er der kræset mere om ingredienserne og effekten ved de mege dyre serum’er. Det gør bare ikke de billige dårlige…

En serum er en gave til huden. Den skal gøre en forskel. Den skal kunne mærkes og ses. Forstået sådan, at hvis I ikke bruger den med jeres daglige pleje, så skal den mangle. Hvis I aldrig har oplevet dette, så har I ikke fundet jer den rette serum.

MINE TRE HELT SÆRLIGE

De hele særlige serum’er findes derude. Jeg vil nævne mine tre, de tre typer, som jeg har prøvet, som jeg manglede, da de hørte op, og derfor måtte købe dem igen;

  1. DOUBLE SERUM fra CLARINS, dens effekt gør min hud godt; mere glød, mere blød og finere struktur. Dens duft gør mine sanser glade, og jeg nyder at påføre den som et morgen og aften ritual, når jeg har den. Jeg har kendt den siden 90’erne, og den er reformuleret nogle gange – blot til det bedre. Hvis I kan få en prøve på den, så vil I forstå… Kr 595 for 30 ml (Club Matas medlemmer får minus 25 procent disse dage på alle ikke nedsatte Clarins-produkter! – til og med den 25.januar). Denne serum skal masseres let ind i huden, ahh. Den absorberes hurtigt.
  2. BIOEFFECT EGF SERUM, KR 945 for 15 ml. Se denne serum er unik, da den står bedst alene, når den bruges. Bruges til natten. Hvis den skal på med andre cremer, (som jeg gør), så skal den trænge ind og hvile 15 minutter for påførsel af andet over. Den dufter ikke af noget, hvilket jeg savner, men fordi den er så hudgod for mig, så elsker jeg den højt. Denne serum skal påføres ganske nænsomt , og produktet er særdeles drøjt
  3. JUICE BEAUTY STEM CELLULAR SERUM kr 749 for 30 ml er min økologiske darling, der er som en juicekur for huden. Jeg får sundere hud af denne serum. Jeg bruger den både morgen og aften, og den skal ikke gnides på – men nærmest duppes på (for ellers kan den nulre).

OG jeg har mange flere særlige…

Jeg har altid forstået det med serum’er, og har derfor aldrig manglet en serum. Lige meget hvor meget førtidspensionen æder sig selv til faste udgifter, så kan jeg altid finde en serum – dyr eller billig – jeg skal nok finde den, og hvis I vil have min hjælp til at finde en til jer, så skriv endelig til mig, så vil jeg guide jer bedst muligt.

Ha’ en dejlig dag og husk at lade verden glimre

møs fra Ibbe

 

 

 

8 Comments
  1. Tak for din fine gennemgang af serum 🙂

    Jeg er i starten af 40’erne, og bruger serum hver aften. Desværre har jeg ikke fundet en der helt virker for mig.
    Jeg olierer RET meget i T-zonen og har store porer på næsen og ud på kinderne.

    Pt. bruger jeg serum fra Nilens Jord. Ellers har jeg prøvet serum fra Swiss Clinic (jeg ruller huden 3 x om ugen for en smukkere hud…synes nu ikke jeg kan se resultater 😉 ) og ellers har jeg brugt serum fra Ole Henriksen, og sikkert flere endnu jeg ikke kan huske 🙂

    Min hud fedter for et godt ord, og selvom jeg bruger makeup der er god til et olieret kanvas som mit ansigt, går der desværre kun et par timer, før mit ansigt skinner om kap med solen 😀

    Jeg renser mit ansigt med Clinique’s produkter og ansigtscremen er fra Tromborg.

    Har du de vise sten? 🙂

    Tusind tak for en skøn blog :-*

    1. Tak for rosende ord og dine spørgsmål. Mht serum og dem du bruger/har prøvet – har du prøvet at bruge de RIGE (nærende) serum’er (som nilens jord og Ole H) på hals, yderkant af ansigt og så bruge en serum til t-zonen? Jeg kan varmt anbefale dig at bruge min mands yndlings serum fra Pudderdåserne T-zone peeling i t-zonen morgen og aften og kun bruge fugtcreme/tromborg over i et tyndt lag i t-zonen. Dét tror jeg vil have en god effekt. Så vil jeg anbefale to ting mere; at du bruger en god maske til kombi/fedtet hud et par gange i ugen og så tager små sheets med i tasken til at hapse fedtperler i løbet af dagen… Fedtet hud er oftest hormonelt betinget (også når vi er voksne). Så nogle gange skal huden bare af med noget overskydende fedt – og der kan vi hjælpe med de her produkter:

      https://www.matas.dk/shiseido-pureness-oil-control-blotting-paper?gclid=CjwKEAiA8JbEBRCz2szzhqrx7H8SJAC6FjXXG_vh_ioVGGUSW_zPtTIKufJq4RfGja_KzSaGy8fzDRoCLN3w_wcB&gclsrc=aw.ds&dclid=CJzV4L7s2NECFc2VGAod2TsFGA

      og https://www.matas.dk/origins-drink-up-intensive-overnight-mask-100-ml_630121

      håber dette kan inspirerer dig??? knus fra Ibbe

  2. Hej Ib
    Jeg bruger også serum, både morgen og aften.
    Jeg skifter lidt mellem dem, da det for mig handler meget om fugt til huden, men jeg døjer med lidt karspringning på mine kinder, som gør at jeg altid vil have bb crem på for at dække.
    Jeg har læst mig frem til at Ling serum med K vitamin, måske kan hjælpe. Ved du noget om det?
    Kan jeg bruge flere serum oven på hinanden? da jeg elsket de serum jeg skifter lidt med ( Rudolf Care, Ole Henriksen Truth serum, nilsen jord, og fik i julegave Estee lauder ) som jeg glæder mig til at prøve, når de andre er brugt op.
    Venlig hilsen
    Jeanne

    1. Kære Jeanne. Ja jeg har hørt om Ling serum m K-vitamin, men har ikke selv haft den i mine hænder. Mht til karsprængninger er det MEGET SVÆRT at vejlede, når jeg ikke kan se og mærke dine dejlige kinder. HVIS jeg var dig, ville jeg finde en Ling-forhandler, hvor der er en kosmetolog tilknyttet, og der ville jeg bede dem se på din hud – og derud fra vejlede. Så ville jeg bede om en prøve, og gå hjem og teste om den er god for dig. En af mine hundevenner har brug Ling med Kvitamin med stor succes. Hendes rødme kom fra fine karsprængninger i yderhuden, og hun skulle bruge 1 1/2 flaske to gange dagligt, så opstod der kæmpe succes – så alle kunne se det (især fordi hun aldrig bruger makeup). Det var helt vildt… JA SERUM’er kan mikses – bare du lover mig at der er ti minutter mellem hvert lag, så de kan få tiden til at hygge sig alene på huden inden næste hyggestund med en serum skal foregå. Giver dette mening? Kan du bruge min vejledning? Hvis du skriver til mig, hvor i landet du er, kan jeg spørge mig frem hos Ling om evt kosmetolog/forhandler? Det gør jeg gerne møs fra Ibbe

  3. Hej Ib
    Du skriver 1 1/2 flaske to gange daglig. Du mener vil DRÅBER?
    Jeg bor i Brovst( Nordjylland )
    Min kosmetolog siger at at det er svært at få bugt med karsprængninger. Bruger spf 30-50 altid pga mit arbejde i en børnehave, hvor vi er meget i naturen.
    Desværre er det først de sidste par år at det virkelig er gået op for mig, hvor slem solen kan være ( solskader på mine kinder )
    Jeg er 50 plus, og har ellers en fin hud, når bare den får masser af fugt.
    Venlig hilsen
    Jeanne

  4. Hahahaha det er sjovt . Du har ret – der sku ha’ været lidt kommaer og flere ord. Prøver igen; “hun brugte næsten to hele flasker og så var der effekt, hun brugte nogle dråber to gange dagligt og efter halvanden flaske (næsten to) kom der et resultat”. Gir det lidt mere mening? hahaha

    Jeanne jeg melder retur mht Ling og Brovst – og klog kosmetolog du allerede har der…

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>