Jeg har en god kælk bagi

Mutti
skal
du 
ha’
en 
hjælpende
pote???

Imorges ville jeg blære mig, bare fordi jeg er så glad for at benene igen vil med på morgentur i lodret position – og vi gik, gjorde vi, hundene og jeg… 
Jamen, så pludselig kunne jeg mærke de ikke skulle gå ret meget længere og så mit snit til et shortcut – en lille snebeklædt skråning, som hundene og jeg tit napper, når der ikke er skøjtebane på skråningen, var jo lige der foran os – ja og solen skinnede… 
“Kom drenge, det kan vi godt – jeg går forrest – bare følg jeres seje mor”… Ti sekunder efter … 
“Heidi er du okay”… 
Der stod en af mine hundevenner, Stine. Hun havde set hele farcen og hendes smil var fuld af kærlighed og hendes latter hjertelig. For jeg faldt på røven og ja min røv var en skøn kælk godt betrukket med bløde puder – og jeg gled og hundene gled med – og vi landede alle lige overfor Stine – der lige havde positioneret sig med en ordentlig morgenkrammer og så fulgtes vi et stykke af vejen hjemad – og grinede lystigt 
“Da jeg så hvad du havde gang i – blev jeg stående helt stille og tænkte ved mig selv – hun skal nok klarer den”… 

Jeg elsker, når jeg får vist, at verden er fuld af mennesker, der viser tillid og som står klar med en hjælpende hånd, hvis du nu skulle falde på røven ♥ 

Jeg er glad ved livet, ikke pivet og blå i bagen ♥
NYD DAGEN ♥