Jeg har et hundeliv

Et hundeliv

Om jeg har et hundeliv? Ja, det har jeg. Jeg elsker hunde. Dog mente jeg nu godt nok, at det er Fjolle, der har et rigtigt hundeliv. Han har venner. Han er elsket. Han kommer på eventyr – nogle gange med mig, flest gange med Nanna og Stina. Han har også nogle uvenner. Dem gør han af. Sådan er det. Fjolle er min øjesten.

Han har mange venner. På billedet øverst er nogle af de bedste venner. Der er Lady 11 år (Blanding af Riesenschnauzer og labrador), Tjalfe 13 år (Chihuahua) og Tulle 12 år (blanding). De fire mødes tit om morgenen. De har et foreneligt selskab, hvor de alle trives – og er i harmoni. Jeg elsker at være i deres selskab – De fantastiske fire – en pige og tre drenge, årh så søde.

Nanna er god til at tage Fjolle med på eventyr. Det er så stor en gave for os, at hun gør det. De har deres helt egen rytme, når de er afsted, afhængig af om Tjalfe (han er ikke til de lange ture grundet slidgigt) er med, vejret og Fjolles humør. Jeg elsker, at Nanna altid mærker efter om Fjolles lyst til at gå tur, hvor de skal gå hen, hvor langt, og hvad de skal lave. Det er dejligt (heldigt og berigende), at Nanna elsker Fjolle. Det er han taknemmelig for, og Jan og jeg er ovenud lykkelige – og heldige. Billedet her har hun nuppet af ham på en tur de havde (denne uge), hvor Fjolle var mest til græs og gnaske – pind. Så sådan blev det…

Dette billede har Stina taget (og jeg har gemt det på Snapchat – derfor 10 tallet i højre hjørne). Det var en dag, hvor hun havde brug for at gå langt, og det var Fjolle helt med på. De gik op i Frederiksberg Have, og nød udsigten fra slottet. Det blev til en to timer lang tur, og jeg ved godt, at vi er så heldige at et ungt menneske bruger to timer på vores hund, men at vi også er drømmeagtigt heldige ved vi, fordi hun siger “jeg er glad for at bruge tid sammen med Fjolle og hos Jer”. Det er noget nær det bedste, jeg kan høre. Mit hjerte smelter, og jeg elsker den pige. Fjolle elsker hende herfra og til – lige meget hvorhen.

Blop og Fjolle i filt. De her søde kunstværker er lavet af Charlotte Højland. Dem har hun foræret mig. Jeg tudede af glæde. De bor i stuen. Der skal de bo for evigt. Det er så godt lavet. Blop er den lyse, der smiler. Fjolle er den plettede, der gemmer smilet – lidt væk…

Her har Fjolle besøg på tagterrassen af gode pbgv-venner; Melba og Anine. Anine var der, da Fjolle blev født. Hun er nemlig Fjolle’s mors datter fra et af hendes tidlige kuld. Fjolle er Liva’s (Fjolles mors) sidstfødte. Fjolle er enebarn. Der var ikke andre hvalpe i Liva’s mave. Også dér er Fjolle helt sin egen… Anine, Melba og Liva bor hos Karin (vores dyrlæge og ven). De havde en vidunderlig stund på terrassen – alle tre hunde, og også de mennesker der var heldige at være der.

Sidste Fjolle-billede af den lille fis, når han er i legehumør – i trygge rammer på gulvtæppet i stuen, åh så kær og sjov.

HUNDELIV er ikke så tosset endda <3