Vi grinede.
Ole og jeg.
Mette (PR) og Mikkel (Fotograf).
Vi grinede.
Der var også momenter med stilhed og eftertanke.
Pauser i momentet.
Hvor vi bare var.
Ikke pinlige pauser.
Bare ro og nærvær.
Jeg nød min “Ole on your own”-tid med Ole Henriksen ind i alle mine celler.
Ole fik mig helt til at glemme mine deller (men jeg har heller ikke set billederne endnu!).
Jeg sad i en kongeblød stol og følte mig som en dronning. Vi skulle mødes på Hotel Nimb.
Jeg blev vartet op med frokost, udsigt til Tivoli i regnvejr (tak Søs Fenger), godt selskab, komplimenter, hudplejefif og opmærksomhed. Ole Henriksen var tilstede.
Han hviler så meget i sig selv, at hans ro og nærvær smitter, hvilket betød at jeg også blev rolig.
Jeg slappede så meget af, at jeg også tillod mig at være lidt fræk og joke lidt med Ole. Det endte ud i en lang snak om størrelse og længde. Der var et sprutfnisgrin indover. Jeg siger ikke, hvem det kom fra.
Jeg drak vand af krystalglas. Jeg rørte ikke min mad. Ret uforskammet. Jeg ved det.
Jeg ville ikke spilde min koncentration, om at nyde alle sekunder helt og fuldt, med at spise.
Jeg ville hellere tale. Være. Nyde. Grine.
Ole lod mig.
Jeg var mig selv hele vejen.
Det var han også, føler jeg.
Jeg fik svar på næsten alle de spørgsmål, jeg havde med.
Jeg glæder mig til at bringe alle svarene videre til jer.
Jeg vil starte med at dele tre af Ole’s svar på mine spørgsmål med jer nu (senere kommer resten af interviewet på bloggen):
1:
Ib: Hvad hedder din yndlingsparfume lige nu?
Ole: Det er den spritnye fra VERSACE, der hedder EROS. Den er jeg helt vild med. (Ole rejser sig op, læner sig ind over mig) – prøv at dufte, er den ikke skøn?
Ib: Jo, den er lige dig.
2:
Ib: Ser du tv og har du en yndlingsserie?
Ole: Jeg ser faktisk aldrig tv. Det siger mig ikke rigtig noget. Jeg vil gerne se dokumentarprogrammer (bla denne af Maria Shriver), og det ser jeg også nogle gange, men så er det derhjemme (forstået i USA). Jeg ser dem på hoteller, når jeg er på optagelse, og der er ventetid og pauser.
3:
Ib: Hvilken bog har du på dit natbord netop nu? Hvilke bøger læser du?
Ole: Jeg læser John B Arden “Rewire your Brain”. Det er en fantastisk bog.
Ib: Den vil jeg anskaffe mig.
Ole: Jeg kan også lide at læse biografier. Den seneste var Victor Borge’s. Det var en rørende skildring. Han drog også til Amerika. Derudover er jeg meget glad for spirituelle bøger.
Ib: Du læser ikke krimier?
Ole: Nej…
Og vi talte videre.
Vi var i momentet.
“Jeg kan ikke svare dig, når vi griner så meget”.
Det kunne Ole alligevel.
Jeg glæder mig til at dele mere om mødet med jer.
Lige nu skal jeg hen og kysse lidt på Jan.
Lave mad.
Være kone.
Ole rejser tilbage til Lawrence på søndag.
Han glædede sig meget til at komme hjem.
Glæd jer til at høre ham fortælle om Lawrence i næste post om Ole, hvor der også vil være billeder fra idag.
Der var magi i luften (tak Halberg Larsen).
Selv Oprah var med os idag.
Det kunne ikke være smukkere og bedre.
Ole og Oprah.
Og Ib.
Jeg er meget taknemmelig og føler mig HAPPY (tak Pharrell Williams, der også blev omtalt idag…)
Dennis skriver
Bare jeg havde været en flue på væggen med jer to inspirerende mennesker i samme rum.
Ina skriver
Kan IKKE andet end at smile <3
Du fortjener det møde, den glæde, alt godt <3
Også maden, som du ikke rørte ;O)
Kys og kram til jer alle 4!
Malene P skriver
Det er meget nemt at forestille sig jer to sammen. Sikken en god energi der må have været i det rum.
Vibe kjaedegaard skriver
Jeg glæder mig så meget til at høre mere. <3 det lyder til at have været et fantastik møde. Ole er dejlig, du er vidunderlig. Det må have spruttet af positive energier på Nimb i dag 🙂 <3
helle bøgebo skriver
Glæder mig så meget til at læse mere elsker Ole så meget og hans dejlige humør .
godt at hører du havde en god dag men fy fy ikke at spise 😉
Lene B skriver
Han er bare en energibombe, man burde jo få ham på parfume, så vil det give et boost til hele dagen ;))
glæder mig til, at læse mere. Det må da have været en drømmeverden, at få et møde med ham, for vildt! 🙂
dejligt at det lige var DIG som fik det møde med ham. 🙂
smil Lene :0))
http://justlove2ndhandbyleneb.blogspot.dk/