Jeg sang for Blop

Jeg sang for Blop

– da han blev aflivet

Jeg sang: “Jeg har elsket dig så længe, jeg kan mindes, elsket dig fra aller første gang…” og

“You are my sunshine my only sunshine You make me happy when skies  are grey”

Jeg fortalte ham anekdoter, om dengang da han var lille. Jeg sagde:

“tak fordi du altid har givet og givet og været en ven”

“tak fordi du altid var glad, og var med på sjov og leg”

“tak fordi du har elsket mig og alle mine tobenede venner – og alle dyr”

“tak fordi du har været der for mig A L T I D”

“tak fordi du har ladet mig græde i din pels, og tak fordi du slikkede tårerne af min kind, og opmuntrede mig med dine kys og din altid logrende hale”

“tak fordi du spiste alle de godbidder, du ku”

“tak fordi du viste så mange hvalpe, vi mødte på vores vej, hvordan man var en god, kærlig, givende og sød hund”

“tak fordi du lærte mig at være en kærlig, tålmodig og lyttende hundeejer”

T A K

Jeg aede ham. Jeg kyssede ham. Jeg græd. Jeg var der hele vejen…

Jeg smsede Karin (dyrlæge) torsdag aften den 2.juli. Blop havde givet mig tegnet. Han kunne ikke rejse sig op. Bagbenene svigtede. Han kiggede på mig, og alt i hans sjæl skreg til mig, “mutti, det her vil jeg ikke. Du må være den stærke.”. Det var jeg. Jeg havde jo lovet ham det. Så selvom jeg sad midt i det hårdeste attak i livet med ms, så valgte jeg , at være der for Blop, støtte ham og give ham nåde og fred.

3.juli 2015

Karin blev hentet af Jan fredag morgen den 3.juli 2015. Blop blev så glad, da han så hende. Logrede og ville nusses. Vi tog os en kop te, og Blop blev lagt op til mig i vores sofa, hvor han blev kysset og nusset og fodret med ost og lammelunger fra Didde. Jeg græd og smilede. Stille. Jeg sagde til Karin, at uden hendes store kærlighed til Blop og hendes ekspertise, var Blop ikke blevet ældre end 10 år. Karin svarede “det er jeres kærlighed, der har holdt ham i live trods stærke smerter og sygdom”. Vi græd. Jeg sagde, “vi er klar nu”, og Karin gav Blop den afslappende sprøjte. Det betød han ligeså stille faldt i søvn i mit skød helt tæt op af mig, badet i kys og nus fra Jan og jeg. Jeg sang, og jeg talte. Jeg græd, og jeg kyssede. Jan og Karin fulgte godt med i grædekor og nusse-værket. Da han sov dybt, fik han de sidste to sprøjter, og kort efter holdt hans smukke hjerte op med at slå… Kl 10.10 den 3.juli 2015 fik Blop fred.

Med et blev det stille.

Så stille. Alt for stille.

Han lå ligeså smuk og fin på sit røde og pink yndlingstæppe med røde og hvide roser fra Karins have rundt om ham – stadig i mit skød med hovedet på mine lår. Lige der græd jeg så højt, så højt (svært med låst brystkasse – men ikke umuligt). Min elskede første hund var nu definitivt væk. Væk fra mig i krop – men ikke i sjæl. Han kan ikke komme væk fra min sjæl. Han kan aldrig komme ud af mit hjerte. Han er for evigt en del af mig…

Jan bar Blop ned i bilen, svøbt i det fine tæppe og de smukke roser. Jan, Karin og Blop kørte ud til Karin dyrlæge. Hjem kom Jan, og vi græd og græd og græd.

Fjolle var hos venner, under vores farvelceremoni, og da Fjolle kom hjem ledte han lidt efter Blop, og vidste ligesom bare, ved at mærke vores sindsstemning, at han skulle være tæt ved os, stille, kærlig og nærværende.

Tyve dagen siden

Idag er det tyve dage siden, vi har hørt Blop’s ivrige trippen, glade og insisterende gøen og mærket hans lysende sjæl. Først idag har jeg haft overskud og brug for at skrive lidt om det. Jeg har simpelthen ikke kunnet før. Idag ku’ jeg, fordi far og Tove er her og tripper rundt i lejligheden og gør rent. Jeg har tårer overalt – endnu. Jeg har hulket, mens jeg har lavet denne blogpost, men det har været godt at få det ud.

Jeg har, på sigt, sikkert brug for at fortælle meget mere om Blop, hans liv, vores farvel – og vores savn, men idag blev det til disse ord.

Jeg savner Blop så intenst (Jan ligeså), at jeg kan mærke et stik fysisk i mit hjerte, når savnet ruller ind over mig. Det gør det mange gange om dagen. Så græder jeg lidt. Dufter til hans tæpper, halsbånd, sele ellers så sætter jeg mig ned, kigger på Fjolle og takker Universet for at denne lille skabning af en skattet hund, er i vores liv nu. Uden ham havde Blop’s død været endnu mere ubærligt.

ÆRET VÆRE BLOP’S MINDE

Min første hund, min største hund og min kærlige, sjove, seje, stærke, venlige, frække og smukke hund.

JEG HAR ELSKET DIG SÅ LÆNGE JEG KAN MINDES – og jeg elsker dig endnu…

FOR EVIGT.

#blop #aflivning #elskethund #pbgv #blopforever #lilleblopnuskaldusove #minførstehund #fjolle #blopgoesonforever

 

image

15 Comments
  1. Sidder her og vræler …. og er superglad for at være alene hjemme … Sikken et skriv – sikken et liv – han er der altid i dit hjerte og dine tanker … Og jeg er 387½ % sikker på, at han følger med fra dér, hvor han er … kram og kærlige tanker og tak for ordene <3

  2. Wauw. Smuk og fyldt med kærlighed… denne post. Jeg føler med dig; jeg var knust da jeg mistede min første hund. Det tog lang tid at komme over; et helt år. Hun blev begravet i græsplænen og hvert forår kommer der påskeliljer op det sted. Måske de mødes i hundehimlen <3

  3. I am so sorry for your loss. Yet how brave of you to write to explicitly of how you are feeling…I am sure this is healthier than staying silent. Your love for Blop shines and I hope that most people with a dog recognises that. They are our family, our lives. Blop gave you strength and memories that you needed then. One day, after another and another you will build more strength and more memories and they will be right for that time. xxx Thinking of you all.

  4. Åh så sidder man lige her på kontoret og vander høns…..
    Hvor er det fint skrevet Ib, man kan så tydelig fornemme din/jeres kærlighed til den skønne Blop. Og hvor fint at i mærkede at nu var det tid, Blop har været heldige med jer.

  5. Puha…. Sidder her med tårer i øjnene og føler med dig. Virkelig. Tanken om at skulle sige farvel til min Balto på 9 år en dag, er noget af det mest angstprovokerende 🙁 De er og bliver vores bedste venner, de kære dyr. Altid glade. Altid der. Fyldt med kærlighed. Blop har været SÅ heldig, at have dig som mor i sit hundeliv. Et hundeliv fyldt med så megen kærlighed <3 Du traf det rigtige valg – Et valg med hjertet og ikke et valg af egoisme :-*

  6. årh hvor gør det ondt, at høre i har sagt farvel til Blop, det er så hårdt hver gang..
    Vil sende jer alle en kæmpe krammer, og vil sende en tanke op til Blop ❤️❤️❤️❤️

  7. Åhhh da kæreste Ib.
    Hvor er det smukt skrevet med tårer. Jeg bliver helt rørt og ked af det på dine/jeres vegne. Ud med det, lige så længe som sorg og savn trænger sig på.
    Knus – alverdens knus og kram kan nok ikke trøste dig. Tiden læger sorg, men savnet vil altid være der, men med tiden på en måde, som du kan holde ud og holde af. For minderne har du i hjertet gemt. Og de fleste er altid værd at tale om. Knus og kram til dig, som er midt i orkanens øje. Giv tid og bliv frisk i din sjæl og krop. Det fortjener du om nogen. ❤️❤️❤️❤️❤️❤️ Skønne Blop har fred. ❤️❤️❤️❤️❤️❤️

    Birthe

  8. Smukt skrevet og meget vanddrivende.
    Det er så hårdt, når vores firbenede familiemedlemmer ikke kan mere Godt I har Fjolle

  9. Ååååååh. Bare ååååh. Kan slet ikke stoppe med at græde. Hvor jeg dog kan mærke dine ord helt derinde hvor følelser er stærkest, sværest og smukkest. Måtte selv sige farvel til min elskede Coco pige. Min fantastiske lille skat, som var for sensitiv til denne verden. Hun fortalte det også selv. Den 21 dec 2017. Hun lå i sin kurv. Ville ikke ud og gå tur mere. Ville ikke spise mere og ville ikke lege med Tarzan mere. Hun ville kun nusses af sin menneskemor. Mig….jeg kørte til dyrlægen, som har fulgt hende i hendes kun 3 leveår. Hun var enig med Coco. Vi kan ikke hjælpe hende på andre måder end at give hende fred Tina…sagde hun. Jeg græd og græd.. hun puttede sig i mine arme. Var helt stille… hun kiggede på mig for sidste gang…sidste gang. Med sine dybe kærlige brune øjne.. jeg sagde . Jeg elsker dig Coco. Hele tiden. Altid. Det havde hun hørt mig sige hver aften inden puttetid i alle sine 3 leveår. Jeg kunne mærke en kærlighed retur og et tak…tak fordi du ser mig mor. Tak fordi du forstår mor.
    Så fik hun sin sovesprøjte og faldt i søvn. Jeg vuggede hende helt ubevidst. Græd. Kyssede hendes næse…hendes hoved og sagde farvel lille skat. Håber du får fred på den anden side. Og så fik hun den sidste sprøjte. Vi tog hende med hjem og Tarzan fik lov at sige farvel. Nu ligger Coco i haven i sit yndlings tæppe og sover så sødt. Min første hund, min første hundekærlighed. ❤❤.
    Jeg føler med dig Ibber. Masser af kram sendes din vej ❤

    1. Coco lyder som en vidunderlig pige ❤️❤️🐾 æret være deres minde – hende og Blop og de andre dyr vi har elsket og mistet

  10. OMG hvor er det dog sørgeligt 😢🐶🐾 at miste sin elskede hund. Tanker til dig…det er først kl 18:03 Marcel blev født på den 3 juli.
    Knus fra os 😘

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>