Kan man dø af pels-sult?

Kan man dø af pels-sult?

I kender til begrebet hudsult ikke? – ellers kan I læse om det her. Jeg lider ikke af hudsult, for jeg har en mand, der er kærlig, og vi har det dejligt sammen. Jeg er også god til at kysse og kramme mine veninder – og far, OG ANDRES HUNDE…

Min egen darling Fjolle er ikke verdens mest gavmilde på berørings-fronten…

Han skal naturligvis ikke berøre mig (!), men hvor jeg dog savner, at han ofte kom hen og ville nusses. Det gør han ikke. Han er faktisk som en kat. Han kommer hen til os, når han er klar til berøring/nus/kæl.

Kæl mig

Han kommer hen til sofaen ved halv syv tiden næsten hver aften, hvor han ved, at jeg slår mave efter maden – og dér insisterer han på nus og kæl i cirka tyve minutter. Så rører jeg mig ikke ud af flækken (for jeg bliver så rørt og glad), over at jeg er i hans nåde i tyve minutter – og der bliver nusset og sagt søde ord – i hobetal…

Grooming

Fjolle bliver groomet/børstet hver dag. Det tager jeg også som en hyggestund. Det gør han ikke…

Dog har jeg gjort ham tryg ved processen med klikkertræning og masser af godbidder – samt hygge-kæl, som han godt kan lide på bagpartiet (ikke i hovedet). Jeg elsker vores grooming-stund, og jeg (og Maria Salon Glad Hund) er de eneste to, der har sådanne stunder med ham. Jeg ser det som en mutti’s fornemmeste opgave, at han er tryg, når han behandles med børste og kam. Det er drønsvært med en hund, der ikke elsker berøring, men da han er en kærlig dreng, der aldrig ville sige fra med bid og andet (og da jeg er tålmodig) – har det ladet sig gøre <3

Gulv og sofa

Da jeg var i kørestol i 3 måneder (og ikke gang-bar derudeover en måned mere) måtte jeg finde alternative metoder til at børste ham. Det blev i sofaen, mens jeg sad helt kukkuk-skævt i kørestolen, men Fjolle tog det så flot og fulgte ligesom bare min situation. Jeg var så stolt af ham.

Nu må jeg stadig ikke (og ikke det næste år) sætte mig på hug eller på gulvet uden et ryglæn nær mig, jeg kan rejse mig ved. Det finder vi ud af ved at børste og groome tæt ved sofaen nede på gulvet – så jeg nemt kan rejse mig op igen. Det er så hyggeligt, for vi finder muligheder SAMMEN…

En hund med handicap

Nej, det er en hund med en handiCAPPET. Det er mig. Jeg har MS – og har været igennem en fræk knæ-operation og et stort attak. Fjolle har været så dygtig. Han er så heldig. Jeg er heldig, at vi har et fantastisk netværk af mennesker, der elsker OS – og derfor har kunnet gå med ham, når jeg ikke kunne.

Da jeg skulle lære at gå igen, var han en ægte CHAMP, der i stille og roligt tempo fulgte min gang – både gangen LIGEUD – og gang på trappe. Han er simpelthen så kær og særlig på dét punkt – også…

Jeg takker de højere magter for, at sådan en type hund som ham er landet hos mig – også sselvom jeg dør lidt af pels-sult hver dag – men det tærer blot på de depoter, som Jan så rigeligt fylder op.

Har nogle herinde også mødt og elsket en hund med “berørings-angst”???

Møs og vov

fra Fjolle og Ib

(tidligere udgivet på DOGCOACH)

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>